Stærk punch og julehuler

[Mhairi MacFusty]

Det var ikke helt tidligt på aftenen længere. Mhairi, der havde mistet Owen Blishwick et sted, stod alene i udkanten af salen med et glas punch i den ene hånd.

Tæt på hvor hun stod gemte der sig en lille snehule. Mhairi smilede, underholdt af synet, mens hun overvejede hvem der mon havde fundet på idéen.

Hamish Buchanan

Påklædning

[Hamish Buchanan]

Hamish bevægede sig rundt i salen med et blik på alt og intet på samme tid. Han burde måske have brugt hele aftenen med sin partner, men som præfekt fulgte der et vist ansvar, som han var nødt til at leve op til - og ærligt talt nød. Med hænderne samlet bag ryggen, var det (halvt) tlifældigt, at hans blik faldt på en rødhåret skikkelse og benene bar ham over mod dem.

"MacFusty," hilste han og stillede sig ved siden af hende. Han drejede hovedet ned mod hende og hævede et enkelt øjenbryn let. "Jeg ser, at du er blevet ædru igen."

[Mhairi MacFusty]

Det gav et sæt i hende, da hun hørte den person kalde sit navn, som hun ellers havde forsøgt at undgå siden halloween.

“Buchanan”, hilste hun tilbage. Ikke just stolt over den episode, han valgte at hentyde til. Hun lod blikket glide ned af ham, før hun ligesom ham hævede et enkelt bryn let.

“Og jeg ser, at der er et fælles tema i dine outfits”. Grindelwald var selvfølgelig temaet. Det klædte ham dog. Faktisk så han ganske nydelig ud, hvis hun skulle være helt ærlig.

[Hamish Buchanan]

Hamish trak blot på skuldrene over hendes observationer omkring hans påklædning. Han så tilbage ud over ballet og de mange mennesker, der snurrede rundt i et stort virvar.

“Er du stukket af fra din date?”

[Mhairi MacFusty]

En dæmpet, munter lyd forlod hende, som hun hævede et øjenbryn. “Måske”, svarede hun ham med et spillende blik og tog en tår af sit glas, før hun fugtede læberne.

“Og din date?”, spurgte hun og havde ikke undgået at lægge mærke til, at han var ankommet med hendes egen dates lillesøster under armen.

[Hamish Buchanan]

Hamish fik en rimelig tydelig fornemmelse af, at hun nok ikke for alvor var interesseret i hans selskab med hendes generelle undvigelse af de spørgsmål, han stillede. Han vidste da heller ikke, hvorfor han var gået derover i det hele taget. Han burde også fortsætte på sin runde.

"Optaget, formodentlig."

[Mhairi MacFusty]

Mhairi tog sig selv i at smile svagt af hans svar, før hun skjulte det bag sit glas, som hun tog endnu en lille tår af indholdet.

“Det er desuden ikke en rigtig date. Owen og jeg, altså. Vi følges bare som venner”, røg det ud af hende uden hun helt vidste hvor behovet for at forklare sig kom fra.

[Hamish Buchanan]

Hamish hævede et enkelt øjenbryn over hendes information. Hans egen situation var den samme, men det fremhævede han ikke selv. Han var mere interesseret i så meget andet.

"Så jeg skal ikke forvente, at du får rodet dig lige så meget ud i problemer efter den her fest?"

[Mhairi MacFusty]

Mhairi tiltede hovedet lidt til den ene side og blottede tænderne i et roligt smil, før hun rystede på hovedet en enkelt gang.

“Nej, det er jeg vist færdig med”, svarede hun og kastede ham et enkelt blik, før hun fugtede sine læber og smilede. “I hvert fald så længe jeg er i dit selskab”.

[Hamish Buchanan]

Hamish fnøs muntert. Han skottede ned på hende, endnu med hænderne foldet bag en rank ryg. "Sikke et pludseligt indfald af fornuft," bemærkede han.

"Er det til ære for mig?"

[Mhairi MacFusty]

“Det er det nok ja. Til dels, i hvert fald”, svarede hun ham med et enkelt, underholdt blik og spidsede læberne en anelse.

“Men lad det nu ikke stige dig til hovedet”.

[Hamish Buchanan]

Hamish så en kende overrasket på hende. I hvert fald i det format, at han endnu engang løftede et øjenbryn let. "Jeg skal prøve at lade være," bemærkede han og trak på smilebåndet. Til gengæld måtte han også videre på sin runde.

"God aften, MacFusty."