|
Post by Delilah Stone on Dec 3, 2018 9:44:22 GMT 1
Delilah var normalt ikke en pige, der gjorde noget ud af sig selv. Hver morgen redte hun sit hår, og det var ligesom det. Men denne aften var anderledes. For første gang i årevis havde hun en date til skoleballet! Og ikke blot hvem som helst, en af hendes nære venner. For hans skyld havde hun brugt en hel time på at gøre sig fin i stand. Håret faldt i bløde krøller over hendes skuldre, og en let makeup fremhævede hendes i forvejen store øjne og blussende kinder. Hun var iført en vinrød kjole, der matchede hendes kobberrøde hår.
Dareon og Delilah havde aftalt at mødes inden ballet startede. Derfor fulgte hun strømmen af elever ned ad trapperne. Indgangshallen strålede i lyset fra Storsalen og glitrede fra alle pigernes fine smykker og pallietbesatte kjoler. Et betaget suk flød fra Delilahs læber, og hun måtte bruge et par minutter, øverst på trinnet, på at suge alle indtrykkene til sig. Så lokaliserede hun Dareon ved foden af trappen. Hendes ansigt lyste op i et smil, og hun følte sig som om hun var i en drøm, da hun trådte ned af trappen.
"Hej Dareon," sagde hun åndeløst. Blikket gled ned af ham. "Hvor ser du pæn ud!"
|
|
Dareon Hunter
Cbox-navn
:
Dareon
Kollegie
:
Hufflepuff
Årgang
:
Syvende
Bopæl
:
Manchester
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Alene
Tryllestav
:
Elletræ
Kerne
:
Dragehjertestreng
|
Post by Dareon Hunter on Dec 3, 2018 18:24:18 GMT 1
Dareon havde tålmodigt ventet ved foden af trappen. Han havde pyntet sig op i hvad der kun kunne beskrives som Hufflepuffs farver; en mørk skjorte og jakke, man lige kunne se noget gult inderfor på, når han bevægede sig. Hans blik havde vandret søgende rundt, indtil han endelig opdagede Delilah på toppen af trappen. Han kunne næsten ikke genkende hende, sådan som hun havde pyntet sig, og fangede sig i at åbne munden en anelse, men han fangede sig selv i det i tide til at hun kom ham i møde. ”I lige måde, Lilah! Altså… Wauw! Du har virkelig pyntet op i aften.” Han så værdsættende op og ned af hende en enkelt gang, før han smilende førte blikket til hendes ansigt. Det var lige før han følte sig underpyntet ved siden af. Han stillede sig ved siden af hende og stak armen frem til hende, som invitation til at hun kunne hægte sin ind i hans. ”Åbningsdansen starter nok snart. Det kan vi ikke gå glip af.” Han sendte hende et varmt smil, og gik sammen med hende ind i den oppyntede Storsal.
|
|
|
Post by Delilah Stone on Dec 3, 2018 21:17:22 GMT 1
Delilahs blik fulgte Dareons, men det føltes ikke omklamrende; nærmere interesseret og beundrende. ”Synes du jeg er pæn?” spurgte hun direkte og smilede. Hun hev ud i kjolens skørter og drejede rundt en omgang for at vise skørtets fulde omfang.
Velvilligt stak hun sin arm under Dareons. ”Åh, jeg er ikke så god til at danse,” advarede hun ham. Det sagde de fleste, men Delilah var oprigtigt klodset. Hun klamrede sig til hans arm imens de satte kursen mod Storsalen, for med ét måtte hendes store øjne suge de vidunderlige omgivelser til sig. Hendes mund faldt en anelse åben. "Hvor er her dog smukt. Det er ligesom Snedronningen!"
|
|
Dareon Hunter
Cbox-navn
:
Dareon
Kollegie
:
Hufflepuff
Årgang
:
Syvende
Bopæl
:
Manchester
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Alene
Tryllestav
:
Elletræ
Kerne
:
Dragehjertestreng
|
Post by Dareon Hunter on Dec 4, 2018 19:08:22 GMT 1
Delilah så jo godt ud, og Dareon lagde ingen fingre imellem på sin bekræftelse, i form af det smilende nik han gav hende, mens han lod hende dreje en gang rundt om sig selv, som for at lade ham se hende helt. Det var i hvert fald noget af en forandring fra hvordan han plejede at se hende! ”Det skal du ikke tænke på. Vi behøver ikke danse hvis du ikke vil, men hvis det nu skulle være, skal jeg nok føre.” lovede han hende muntert, mens de trådte ind i Storsalen. Delilah var ikke den eneste som måtte måbe af synet; det var som at træde ind i et helt vinterlandskab. Det sneede endda fra det forheksede loft, selv om at snefnuggene aldrig nåede ned til gulvet. Han var sikker på han kunne mærke en let kulde i rummet, men det kunne lige så godt have været hans egen indbildning, så overbevisende var det. Han måtte grine en smule af Delilahs kommentar. ”Forhåbentligvis slipper vi for en ond dronning der kaster en evig vinter over os, ikke?” Han blinkede muntert med det ene øje. Dansegulvet var fortsat tomt foreløbig, i vente af at ballet officielt startede med vejlederne og præfekternes åbningsdans, men salen var ikke. Festgæster fyldte rummet, klædt i alt muligt pænt tøj. Nogen stod allerede og drak fra punchspringvandet, og Dareon kunne ikke lade være med at trække en smule på smilebåndet. Det skulle nok blive en god aften. ”Vil du have noget punch?” spurgte han sin date.
|
|
|
Post by Delilah Stone on Dec 5, 2018 8:11:50 GMT 1
”Jeg vil gerne danse,” sagde Delilah alvorligt. Ikke på vilkår om hendes egen klodsethed skulle forhindre hende i at udleve en drømmeaften som denne! Dette var romantikerens eneste chance for at mærke en snert af 1800tals ballet med dets kærlighed, dans og intriger! Delilah kunne slet ikke få nok af at betragte de høje juletræer med feerne, sneen der dalede fra loftet, og de smukke fortryllede istapper. Hun fjernede kortvarigt blikket for at kigge på Dareon med et lykkeligt smil. Hun lo af hans kommentar. ”Forhåbentligt,” istemte hun, glad for, at han kendte til eventyret. ”Punch? Ja tak, hvorfor ikke,” nikkede hun og fulgte ham hen til springvandet. Hun tog imod koppen fra Dareons udstrakte hånd og skålede med ham. Det smagte sødt, klistret og euforisk. ”Hvordan skal du fejre jul?” spurgte hun nysgerrigt, mens de ventede på at vejledere og præfekter skulle starte ballet.
|
|
Dareon Hunter
Cbox-navn
:
Dareon
Kollegie
:
Hufflepuff
Årgang
:
Syvende
Bopæl
:
Manchester
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Alene
Tryllestav
:
Elletræ
Kerne
:
Dragehjertestreng
|
Post by Dareon Hunter on Dec 6, 2018 3:08:40 GMT 1
Glædeligt overrasket smilede Dareon bredt til hende. Som regel skulle han overtale dem han var til fest med, om at tage med ham ud på dansegulvet, så det var forfriskende at Delilah var med helt fra starten af. Men det gav vel også mening - det var også hendes sidste Yuleball.
Han gik med hende til punchspringvandet og rakte hende en kop, for derefter at finde et ledigt bord sammen med hende. Det var ikke svært; dem som var dukket op stod for det meste og snakkede med sine dates, eller stod ved udkanten af dansegulvet og ventede på at åbningsdansen skulle begynde. Flere ville sikkert dukke op i løbet af aftenen. "Jeg er hjemme i julen." svarede han med et drag på smilebåndet, mens han stødte sit glas mod hendes i en skål. "Så jeg skal tilbringe julen i Manchester sammen med mine forældre. Vi får måske besøg mellem jul og nytår, men ellers bliver det bare en lille samling." Han trak lidt på skuldrene. Argumentet havde været at hans forældre trods alt ikke var sikre på om han ville fejre jul hjemme hos dem til næste år, når han var færdig på Hogwarts og skulle begynde at 'finde sig selv', som hans mor så fint kaldt det. "Hvad med dig? Din familie bor jo i Hogsmeade, så du kan jo faktisk få begge dele." Han sendte hende et varmt smil, mens han tog en tår af punchen. Den smagte langt bedre end den havde gjort til allehelgensfesten, men kun få vidste hvad den hemmelige ingrediens var.
|
|
|
Post by Delilah Stone on Dec 8, 2018 16:36:44 GMT 1
Delilah sænkede koppen og betragte Dareon mens han fortalte om sine juleplaner. ”Det lyder dejligt,” sagde Delilah. ”Hvordan er det at fejre jul i Manchester? Er dine forældre magikere eller mugglerfødte?”
Ved hans spørgsmål smilede hun stort. ”Jeg skal fejre jul med min mor, far og søskende. Min far er mugglerfødt, så vi bruger nogle af traditionerne fra mugglernes verden. Du ved, lægger småkager til julemanden og sætter grød på loftet.” Hvis Dareon var fuldblodstroldmand, måtte han uden tvivl sætte store spørgsmål til disse besynderlige traditioner, men Delilah elskede dem. De appelerede til hendes naive og uskyldige side, og selvom hun hverken troede på julemanden eller nisser, fostrede det hendes fantasi.
|
|
Dareon Hunter
Cbox-navn
:
Dareon
Kollegie
:
Hufflepuff
Årgang
:
Syvende
Bopæl
:
Manchester
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Alene
Tryllestav
:
Elletræ
Kerne
:
Dragehjertestreng
|
Post by Dareon Hunter on Dec 11, 2018 17:07:28 GMT 1
"Min far er troldmand, og min mor er Muggler." forklarede han med lille træk på smilebåndet. "Men jeg vidste ikke selv hvad min far var, før jeg fik mit bret fra Hogwarts, så jeg er selv vokset op med mugglertraditionerne. Jeg har selv sat grøden ud til nisserne i årevis." tilføjede han med et glimt i øjet. Det var måske mere end overdrivelse end en joke - det var nogle år siden han sidst havde gjort det, men det havde mere været for at bevare traditionen end af en faktisk tro på nisser. Skønt, siden han var begyndt på Hogwarts og var blevet introduceret for den magiske verden havde han været nødt til at spille spørgsmål til alt han troede på.
"Hov, det ser ud til at begynde." sagde han med en finger rettet mod Storsalens døre, hvor vejlederne og præfekterne havde dannet par, og musikken begyndte at spille før de trådte ind i salen. Festdeltagerne trådte til side for at give dem klar passage til dansegulvet, hvor de stillede sig op med deres dates, og endelig startede dansen.
|
|
Velkommen
Velkommen til Theblessedchildren, et rollespil sat i året 2027 i den magiske verden og centreret omkring den magiske verden på de britiske øer. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten?
Nyheder
Socialt
På BC bruger vi primært c-boxen til hverdagskommunikation. Der er vejledning til at oprette en bruger og boxens øvrige funktioner, hvis du trykker 'hjælp'.
Derudover har vi en discord, der både bliver brugt til at highlighte plots og nyheder. Det er også her, vi afholder virtuelle træf, hverdagssnakkehygge og øvrige begivenheder.
Admins
Tak til
Tusind tak til taut for kodning af boardet og til Beedle og Gwen for alt det hårde arbejde, der har banet vejen hertil.