Et glimt

[Roxanne Weasley]

Lysander Scamander

Festen havde været igang et stykke tid nu. Hun havde en god fornemmelse i kroppen. Alkohollen var begyndt at virke, men hun var dog ikke voldsomt beruset. Hun havde taget en runde i huset og hilst på dem der var dukket op, hun ikke havde opdaget endnu. Hun havde godt bemærket de ubudne gæster, men hun fandt det kun morsomt, at de ikke havde set sig for fine til at dukke op til hendes fest.
Behovet for at tale med en som hun kendte godt var dog stort og hun gav sig til at lede efter Lysander, som hun fandt ude i entreen.
"Tror jeg har overvurderet hvor rummelig huset var." Sagde hun og så sig omkring, inden hun drak lidt af bægeret med punch.

[Lysander Scamander]

Lysander stod i døråbningen i entreen og hang lidt med et bæger fyldt med noget sødt stads, som han ærlig talt ikke helt vidste hvad var eller kendte styrken på. Han så op, da Roxanne talte til ham og trak på smilebåndet over hende.

"Det går fint," forsikrede han. "Folk hygger sig og jeg har kun en enkelt gang måtte forhindre nogen i at ribbe jeres madvarer til deres egen brug. Det er en god fest..."

Imens han talte kom en af sjetteårsdrengene fra Slytherin gående forbi og Lysanders hoved drejede sig efter sig, som han var gået forbi. Han indså ikke rigtig selv, at han var gået i stå eller at han glanede.

[Roxanne Weasley]

Roxanne kendte sin ven godt og hun kunne mærke, at han ikke rigtig var interesseret i at tale med hende. Det var for det meste når han studerede. Han havde dog ikke en bog i hænderne nu, i stedet, var bogen blevet forvandlet til den super irriterende fyr han havde forlangt hun inviterede.

"Hygger du dig også?" Spurgte hun og sendte et sigende blik efter du-ved-hvem, som det virkede som om Lysander lige stod og savlede over.
"Han er meget pæn, tror du han kan lide løver?" Spurgte hun teatralsk og rettede lidt på sine krøller.

[Lysander Scamander]

Lysander reagerede lidt langsomt. Først nikkede han bare, men så vendte han hurtigt blikket tilbage på veninden og glippede med øjnene. "Lide hvad? Hva'?" Han så noget tungnem ud, hvilket ellers ikke lignede ham.

"Jeg tror ikke han kan lide dig i hvert fald," konstaterede han endelig, da han fik fat i hvad hun havde spurgt om. "Jeg tror han er et dårligt bud, hvis du er ude efter at finde en at danse med, hvis du forstår."

[Roxanne Weasley]

Roxanne løftede øjenbrynene let over Lysanders famlende ord, hun sukkede derefter og overvejede hvor meget han egentlig selv var bevidst om.
"Det var en joke Lys, om han så var den eneste mand på jorden, ville jeg ikke være interesseret i ham." Sagde hun og sendte ham et sigende blik.
"Men det virker som om du er. Synes du han er pæn?" Spurgte hun og så ham i øjnene, uden at lade ham slippe for det meget direkte spørgsmål. Hun var ikke sikker på hun mente Alistair var god nok til hendes ven.

[Lysander Scamander]

Lysander tog en lettet indånding og var i gang med at klø sig lidt i håret i nakken, da Roxanne spurgte om han synes Alastair Fudge var pæn. Han gik i stå igen, så vantro på hende og rystede svagt på hovedet. Hans bryn trak sig tæt sammen.

"Hvad snakker du om? Og hvorfor snakker du om det her?" Han kastede et nervøst blik omkring. "Nej. Nej, jeg synes ej," løj han uoverbevisende.

[Roxanne Weasley]

I Roxannes øjne var der intet galt med det hvis han syntes Alistair var pæn, hvilket var grunden til at hun havde spurgt ham så direkte. Det virkede dog som om Lysander havde en anden holdning og hun ville ikke gøre ham mere ukomfortabel ved at snakke om det her.
"Ooookay, glem jeg sagde noget. Jeg troede bare det var forklaringen på hvorfor jeg aldrig ser dig have den mindste interesse for piger." Sagde hun og trak på skuldrene.

[Lysander Scamander]

Lysander kastede endnu et panisk blik rundt. "Stop," kvækkede han af Roxanne. "Stop lige nu, Rox," bad han. Han så let for sig hvem der kunne komme til at overhøre sådan en samtale.

På panikken var det selvfølgelig tydeligt, at hun havde fat i den lange ende, men det var et mindre problem. Han var ikke vanvittig bange for hvad hendes reaktion ville være. Andres var værre.

[Roxanne Weasley]

Roxanne havde aldrig oplevet sin ven reagere så kraftigt før og hun så næsten helt chokeret på ham over hans udbrud. Hun holdt selvfølgelig sin mund med det samme, selvom hun ikke havde lyst. Hun forstod det ikke hvad der var galt med at have det sådan.
"Jeg er stoppet." Sagde hun og bundede derefter det glas hun stod med, mest fordi hun forsøgte at få det til at se ud som om de havde det sjovt. Hun anede ikke hvad hun skulle gøre med sig selv, så derfor endte hun bare med at vende sig om og gå ud i entreen, mod et sted hvor der ikke var så mange mennesker.

[Lysander Scamander]

Lysander var efterladt med en meget mærkelig følelse i maven.

Han stod et langt øjeblik og vidste ikke rigtig hvad han skulle gøre, før han vendte sig og greb fat om venindens håndled, for dernæst at trække hende med sig op af trappen - eller i det mindste prøve.

[Roxanne Weasley]

Roxanne skulle ikke overtales, hendes ide havde været at finde et afsides sted og hvad bedre end sit eget værelse? Lysander vidste hvor det var henne, så hun lod ham trække hende afsted. Hun gik i hvert fald ud fra at det var det han havde i tankerne.

[Lysander Scamander]

Turen gik direkte op til Roxannes værelse. Der lød et enkelt pift nedefra, men Lysander ignorerede det bravt. Han havde aldrig i nogen verden tænkt sig at forsøge at score Rox. Af åbenlyse årsager. Til gengæld lukkede han døren efter dem, da de var inde hos hende og tændte et enkelt lys med sin tryllestav, selvom det var mindreårig magi. Han var for oprevet og der var alt for mange magikere samlet til, at ministeriet nogensinde ville opdage noget.

"... Hvor længe har du vidst det?"

Han så afventende på hende. Trak vejret tungt og krydsede armene akavet over hinanden.

[Roxanne Weasley]

Roxanne rullede øjnene opad over de enkelte pift fra hendes gæster. Der var tydeligvis ingen, der havde hørt hvad hun havde sagt til Lys. Det gjorde hende en anelse bedre tilpas, hun følte sig pludselig så ufølsom.

Roxannes værelse var fyldt med quidditchplakater på væggene. Der stod en seng, et skrivebord og en kommode. Da Lysander talte så hun på ham med et undskyldende blik.
"Jeg.. Jeg har ikke vidst det Lys. Jeg havde måske en fornemmelse." Sagde hun og strøg håret om bag sine øre.
Derefter gik hun hen til ham og trak ham ind i et kram, fordi han så ud til at have brug for et.
"Undskyld, jeg er et fjols." Sagde hun og trådte lidt tilbage igen.

[Lysander Scamander]

Det var ret svært at blive krammet og have armene låst defensivt over brystkassen. Lysander løsnede dem da også efter et øjeblik og trak Rox lidt tættere på, før han slap hende og denne gang blot greb lidt akavet om det modsatte håndled med den ene hånd.

"Nåmen. Det passer. Der er ikke nogen andre, der ved det. Jeg... Jeg har ikke lyst til bare at være ham homoen i hele vores skoletid."

[Roxanne Weasley]

Roxanne krammede Lysander på trods af at han ikke stod på en måde der var oplagt til det. Da hun trak sig tilbage smilede hun blot lettere opmuntrende til ham i et forsøg på at lette hans humør.
"Du er ikke bare ham homoen, du er så mange andre ting. Du er fx den møgirriterende vejleder der altid fanger alle ballademagerne." Sagde hun og løftede sine øjenbryn med et skævt smil. Hun ville så gerne gøre ham glad, det var svært for hende at se ham kæmpe med sig selv på den måde.