Fjer af stof

[Virginia Wolfe]

Virginia havde vundet konkurrencen om det flotteste kostume og var lettere ekstatisk endnu. Hun havde det lidt som om der var noget stærkere i punchen og tullede rundt på sin nye skole og følte sig komplet tilpas til festen. Efter tre danse i træk havde hun dog meldt sig ud for en pause og var på vej ud for at køle af i indgangshallen, da hun nærmest gik direkte ind i formanden for spytkugleklubben og lokal charmør - Maxwell. I hvert fald synes hun at han var ret kær.

Hun var derfor ikke vanvittig ked af næsten at kollidere med ham, men smilede skævt. "Hey Max. Har du en god fest?"

Maxwell Robins

[Maxwell Robins]

Max havde lige været ude og trække lidt luft og havde egentlig tænkt sig at finde Ronan Thomas, da en lidt for kær størrelse væltede mere eller mindre direkte ind i hans favn. Well, han havde i hvert fald ikke tænkt sig at klage.

“Den er helt fin,” svarede han med et skævt smil efter at have tilladt sig et lille, enarmet kram. “Hey, tillykke med kostumet. Du ser godt ud.”

[Virginia Wolfe]

Virginias ansigt glødede stadig efter al dansen, som hun så op på Maxwell og smilede. Hun lavede et lille knæk med knæene i en nejen, som absolut ikke ville være blevet godkendt ved kongehuset. Heldigvis var det et andet slot de var på.

"I lige måde," svarede hun, som hun så ned over ham. Hun mødte hans blik igen med begge bryn hævet lidt. "Hvad skal du forestille...?"

[Maxwell Robins]

Max var temmelig fornøjet over den lille kniksen og var heldigvis udstyret med nok selvironi til ikke at tage det ilde op, at hun ikke kunne tyde hans kostume. Hun var ikke den første, der havde spurgt.

“Davidé Schwalbe. Han er angriber på det østrigske landshold,” fortalte han afslappet og trak fingrene gennem håret. “Jeg burde nok have taget en kost med.”

[Virginia Wolfe]

"Aha," svarede Virginia muntert til forklaringen. Hun smilede underholdt af Max og nikkede. "Ja, det ville have været smart."

De lyse øjne spillede, som hun strøg en hårtot om bag øret. "Jeg koger helt vildt. Vil du med udenfor lidt...?"

[Maxwell Robins]

Max trak på skuldrene med sit bedste 'hvad kan man gøre'-træk på skuldrene. Han var havde ganske vist lige været ude, men var ikke sen til at gribe undskyldningen for at være lidt alene med hende.

"Endelig, før an." Han var varmblodet. Det skulle nok gå.

[Virginia Wolfe]

Ginny havde egentlig allerede tænkt, at Max kom udefra, men i sin iver glemte hun det igen og da han accepterede tænkte hun ikke rigtig mere over det. Hun ledte vejen udenfor gennem menneskemængden og stoppede først da de stod i skolegården og hun kunne trække en dyb indånding frisk luft og se op på stjernerne.

"Hvordan er jeres andre fester? Jeg har hørt at yuleballet er helt vildt flot og at folk virkelig gør noget ud af deres gallatøj?"

[Maxwell Robins]

Det var ret ideelt. Stjerneklar himmel, et flot slot, en sindssygt flot pige. Max kastede et diskret blik over hende, mens hun så op.

"Tja, du skal forestille dig, at det i dag er sådan rimelig casual i forhold til det normale engagement og overådighedsniveau," svarede han med et grin og så kun overfladisk mod himlen, før blikket vandrede tilbage igen.

"Hvordan er det på Ilvermorny?"

[Virginia Wolfe]

Ginny stod og betragtede himlen mere end hun betragtede Maximilian, men som kulden alligevel trak sig ind på hende, flyttede hun sig instinktivt lidt tættere på ham. Hun fnøs dæmpet over idéen om at festen her var afslappet.

"Folk går også en del op i det, men det er meget ensartet. Jeg synes folk har mange flere forskellige måder at gøre det på her. Man behøver ikke se så perfekt og poleret ud..."

[Maxwell Robins]

Max kunne ikke helt dy sig og da Ginny kom tættere, sneg han en arm om hendes liv. Der havde også været et lille gys - havde der ikke?

"Der er skam også perfekt og poleret, men der er generelt meget mere personlighed," nikkede han, mest for at give hende ret. Det havde han erfaret, at piger godt kunne lide.

[Virginia Wolfe]

Kulden sneg sig hurtigt ind på en og Ginny krøb lidt ind imod Maxwells varme krop, imens hun begyndte at overveje at skulle indenfor. Hun skævede dog lidt til ham og fugtede sine læber flygtigt. Var de bare venner, der varmede sig lidt op af hinanden?

"Jeg kan godt lidt personlighed," konstaterede hun. Nok ikke det klogeste hun nogensinde havde sagt, men hun var distraheret. Også nok til ikke at sige mere.

[Maxwell Robins]

Det var ikke meget, nattehimlen eller samtalen fik lov at fylde i Maxwells tanker. Hastigt dalende og helt skudt væk, da Ginnys fugtede sine læber. Blikket dvælede ved dem.

"Mhm. Det kan jeg også." Han bukkede sig ned og kyssede hende blødt.

[Virginia Wolfe]

Så det var vist svaret på dét spørgsmål. Ginnys mellemgulv tumlede lidt, da Max kyssede hende. Hun tøvede et øjeblik, før hun selv besvarede kysset og drejede sig en smule under hans arm. Han var tåbeligt charmerende og hun havde haft lyst til at en af de søde englændere kyssede hende siden hun var landet på de britiske øer.

Derfor dvælede hun også ved hans læber. Da hun trak sig væk, gøs hun dog lidt. "Jeg bliver altså til en istap, hvis jeg bliver stående her," pointerede hun med blikket låst i hans. "... Vil du med ind?"

[Maxwell Robins]

Det var måske lidt tåbeligt allerede at kysse hende nu, men Max havde haft sådan lyst til det. Nu stod han med et tåbeligt smil og strøg store, varme hænder over hendes overarme.

"Ja, selvfølgelig. Lad os få noget varme i dig." Måske hun også kun var gået med ud for at kysse?

[Virginia Wolfe]

Ginny smilede også lidt dumt til Maximilian og himlede en anelse med øjnene, før hun sneg sig ud af hans greb og gik indenfor med lange skridt - for hendes korte ben. Hun gøs lidt og strøg hænderne over sine egne arme for at få varmen.

"Kan du lide at danse, Max?"