Du ser.. Godt ud

[Gabriel Barker]

Tråd til Philippa Carrow

Gabriel nød ballet sammen med Alannah Blanchett og havde næsten ikke viet fra hendes side hele aftenen, men nu var han gået ud for at trække lidt frisk luft. Der var ikke længe til at den der auktion skulle starte, og han kunne mærke lidt nerver begynde at røre på sig. Hvad nu hvis han endte hos en eller anden helt forkert.

Han gik rundt ude i forhallen for sig selv, da en ung kvinde kom inden for synsfelt. Han måtte hellere gå over og hilse på. "Godaften Philippa. Det er da dig under masken ikke?"

[Philippa Carrow]

Det var svært at være gravid og til fest. Philippa skulle hele tiden tisse, så hun rendte frem og tilbage fra festen til badeværelset. Nu havde hun fundet en lidt afsides stol hun kunne sætte sig på, fordi hun følte sig lidt træt.
"Gabriel." Sagde hun, fordi hun genkendte hans stemme.
"Det er dejligt at se dig igen, hvordan går det?" Spurgte hun og smilede lettere udmattet.

[Gabriel Barker]

Uden at blive uhøflig kiggede Gabriel nærmere på Philippa og hendes mave. Var hun ikke blevet større? Det virkede lidt sådan. Øjnene blev dog flyttet til hendes ansigt og han smilede til hende. “Det går stille og roligt. Jeg er på auktion i aften” grinede han så lidt og kløede sig i nakken. Det virkede stadig lidt underligt, men han havde ikke helt fortrudt det endnu. 
“Hvordan går det med dig?” Sidst de havde snakket havde hun lige mistet sin mand og nu stod hun her til bal. 

[Philippa Carrow]

Philippa løftede overrasket sine øjenbryn, hvis han var det, blev hun uden tvivl nødt til at byde på ham.
"Nåda." Udbrød hun og rakte ud efter sit glas med alkoholfri vin, som stod på et lille bord.
"Jeg kaster ikke så meget op længere, men tilgengæld er han blevet større." Bemærkede hun og så ned på sin mave. Hendes helbreder havde fundet ud af at det højst sandsynligt var en dreng, men selvom det ikke var sikkert, foretrak hun at tage chancen.

[Gabriel Barker]

Han trak lidt genert på skuldrene. “Ja, pengene går jo til et godt formål, og jeg vil gerne hjælpe” forklarede han så bare ærligt. Det snakkede han hellere om end hendes graviditet. Det var lidt svært for ham. Hun var så ung og nu også alene. Det var frygteligt. Stakkels pige at skulle igennem det selv. Han kiggede dog lidt overrasket op. “En dreng siger du?”

[Philippa Carrow]

"Det påstår helbrederen i hvert fald. Jeg ved ikke helt om jeg stoler på hendes metoder." Bemærkede hun med et skeptisk fnys og lænede sig derefter tilbage mod ryglænet.
"Og hvordan går det så med dig?" Spurgte hun med et svagt smil.

[Gabriel Barker]

Gabriel rystede overraskende på hovedet og smilede til den yngre kvinde. "Jamen tillykke Philippa." Han håbede bestemt at barnet var ønsket, men ellers havde der selvfølgelig også være muligheder for det. Han kiggede ned af hende, tøvede lidt og spurgte så alligevel. "og faren?"

[Philippa Carrow]

"Tak." Svarede hun og trak derefter øjenbrynene undrende sammen over hans spørgsmål.
"Han er begravet og borte. Det har jeg vist fortalt dig." Bemærkede hun og vendte sit ansigt bort. Der havde aldrig været nogen tvivl om at Charles var faderen, hun havde jo aldrig været helt sammen med Gabriel. På trods af deres dårlige ægteskab var hun alligevel begyndt at savne Charles, fordi hun følte sig ensom i det store tomme hus.

[Gabriel Barker]

Gabriel nikkede og blev rød i kinderne, de havde vidst egentlig snakket om det før. Det havde han bare glemt alt om. "Du har ret. Det må du meget undskylde Philippa. Jeg tænkte mig ikke om." Det var lidt hårdt for ham nu at have nævnt hendes afdøde mand. Det måtte være frygteligt at stå med alt dette selv. "Hvis du har brug for hjælp, skal du ikke tøve med at spørge." lød det så fra ham med et venligt smil.

[Philippa Carrow]

Philippa havde ikke brug for hjælp, hendes svigerforældre var allerede ved at gå ud af deres gode skind med at hjælpe, for at arvingen skulle have det så godt som muligt. Det var besynderligt, at de pludselig var så interesserede i hende, bare fordi hun rendte rundt med en baby i maven.
"Mange tak." Sagde hun med et smil og drak endnu en tår af sin vin.

[Gabriel Barker]

Gabriel så Philippa lidt an, hvad der foregik i hendes hoved var ikke til at vide, men ordene der kom ud af hendes mund var sparsomme. Han tøvede lidt og så i retningen af Alannah Blanchett, mens han kløede sig i nakken. "Eller hvis du bare har brug for lidt selskab eller en at drikke te med.." foreslog han i et forsøg på at være venlig. Det var lidt svært hvad han skulle gøre i situationen her.

[Philippa Carrow]

Det var underligt at han overhovedet talte med hende. Hvad ville han med en gravid ung kvinde? De kunne i hvert fald ikke forsætte som de havde gjort og hun havde intet ønske om at starte et venskab med ham.
"Det sætter jeg pris på Gabriel. Jeg skal nok skrive, hvis jeg får brug for noget." Bemærkede hun og smilede en anelse til ham og håbede på at de ord ville være nok til at få ham til at gå.

[Gabriel Barker]

Det virkede underligt mellem dem. Den kolde luft syntes at fylde mere og mere, måske var det bedst bare at lade det være det, og så komme videre. Han smilede dog til hende over kommentaren, som samtidig lød meget afsluttende. "Helt sikkert. Jeg må nok også hellere komme ind igen, men det var godt at se dig." Han smilede og gav hende et hurtigt klem før han så vendte sig og gik tilbage ind for at finde Alannah.

- Afsluttet