Iskoldt

[Tang Mei]

"Det gør ikke noget." Bemærkede hun og trak på skuldrene. Hun var egentlig ikke vred på ham, bare så irriteret at hun ikke gad være inde i butikken mere. Derfor var hun gået i retning mod Weasley.
"Hvad skal du have i Spøg og Skæmt?" Spurgte hun og vendte ansigtet mod ham.

[Ianto D. F. Goshawk]

Det føltes godt at blive tilgivet, det fik straks smilet tilbage på knægtens læber. "Det er da fedt du går så meget op i tingene." Forsøgte han sig lidt før han satte afsted mod spøg og skæmt butikken. Det var egentlig ikke fordi han skulle købe noget særligt, bare se om noget sprang ham i øjnene. "Jeg skal bare se om der er noget spændende."

[Tang Mei]

Mei havde altid været for seriøs til spøg og skæmt, men det kunne jo være de også havde slik, tænkte hun for sig selv mens de gik.
"Åh, okay." Sagde hun og lagde fjerpennene ned i sin lille rygsæk, hvorefter hun hankede lidt op i den. Derefter skævede hun nysgerrigt hen mod ham og lod blikket glide op mod hans hår, som skinnede som guld i solen.

[Ianto D. F. Goshawk]

"måske nogle brækpastiller eller andet skulkeslik. Det er ret sjovt. Jeg er dog ikke typen der bruger det til at undslippe undervisningen" forsikrede han hende med et lille smil, men derfor var det stadig sjovt med slik der kunne gøre alt muligt. Dog havde han stor respekt for det siden den gang hvor han havde været ude for en ulykke med netop den slags slik. "Vi kan jo se hvad de her" Foreslog han og holdt igen døre for hende, som de nåede hen til butikken.

[Tang Mei]

Mei blev næsten grøn i hovedet da han nævnte brækpastiller. Hun rystede derefter på hovedet og gik ind i butikken.
"Der var engang en der puttede brækpastiller i min drik." Sagde hun og fik det dårligt bare ved tanken. Derefter faldt hendes blik på kærlighedseliksirerne. Det var mindst ligeså sygt. Hun håbede ikke der var nogen der brugte det på hende.

[Ianto D. F. Goshawk]

Ianto havde været ved at grine over hendes fortællig, men fik det hurtigt stoppet, da han så på hende. Hun så bestemt ikke ud til at mene det havde været sjovt. så rynkede han panden lidt. "Du vidste det ikke?" Han så medfølende på ham Det var netop del af spøg og skæmt, der var rigtig farlig og hurtigt kunne gå galt. Det var det Ian ville arbejde bedre på. Måske man faktisk kunne lave en alarm til sine drikke og mad som fortalte at der var kommet noget i? Den tanke måtte han dele med Bedwyr C.F. Goshawk når de kom tilbage!

[Tang Mei]

Der var mange der syntes det var sjovt at drille hende, fordi hun blev anset som en smule regelret på trods af at hun var i et pigeband.
"Nej." Sagde hun og skar en diskret grimasse. Det havde på mange måder været en ydmygende oplevelse.

[Ianto D. F. Goshawk]

Ian stoppede op i overraskelse og tog fat om Meis hånd. Den slags var bare ikke okay! Var det sket en gang eller flere? Og havde det været af venner eller fjender? Han kiggede ned på deres hænder og slap hurtigt sit greb, han havde jo lovet ikke at komme tættere på. “Det er usselt. Den slags er på ingen måde sjovt!” Lød det så alvorligt fra ham og han overvejede om de bare skulle droppe butikken. Han ville ikke gøre et dårligt indtryk. 

[Tang Mei]

Mei stoppede også op, fordi han tog hendes hånd. Hun så ned på den og derefter op på ham og overvejede hvad han nu ville gøre. Det var lige før hun ville have hevet sig selv fri, men så slap han hende selv og hun trak hånden til sig, mens hun gik et par skridt tilbage.
"Der er mange værre ting i livet end det. Jeg er ikke så vred over det." Bemærkede hun og trak på skuldrene. "De vil højst sandsynligt blive genfødt som en bille i det næste liv."

[Ianto D. F. Goshawk]

Ianto lagde mærke til hendes blik mod hænderne og blev bange for om det havde været for meget. “Argh det var altså en smutter undskyld. Du er bare så sød så jeg...” ja, hvad egentlig? Han var ikke sikker, han vidste bare hun ikke måtte forsvinde nu. Ikke allerede. Det var bare lidt svært fordi han var vant til mere kontakt. Ikke som nu hvor han helst skulle holde sig lidt væk. 

[Tang Mei]

Det var underligt for hende at blive kaldt 'sød'. Hun havde altid været mere fokuseret på at være 'dygtig' og 'klog'. Der var ikke en dreng der havde kaldt hende det som Ian lige havde sagt. Det fik hende til at rødme. Det var ret mærkeligt.
"Ai. Det er okay." Sagde hun og sukkede opgivende over ham.
"Du er ligesom en hund." Bemærkede hun. Han kunne ikke styre sig. Ligesom hunde. Det var skam ment som et kompliment.

[Ianto D. F. Goshawk]

Ianto smilede da han blev tilgivet for at bryde løftet. Det var rart at vide det ikke var gået helt galt. Han smilede lidt til hende og lagde hovedet lidt på sned. “Hvis jeg er en hund så må du huske at lufte mig hver dag” grinede han så lidt men der var et flig af håb, for den tanke kunne han alligevel godt lide. 

[Tang Mei]

Det hun ønskede var at hun kunne ignorere den spirende følelse i sit bryst. Det var dog svært. Specielt når han var så forbandet charmerende.
"Eller bare lade dig løbe frit." Bemærkede hun og løftede sine øjenbryn, med et diskret smil på sine læber.

[Ianto D. F. Goshawk]

Ian smilede drillende til hende. “Er du ikke bange for at jeg løber væk så?” Det kunne han sagtens finde på. Særligt hvishun ville løbe efter ham. Tanken fik ham til at grine lidt. Det kunne være ret fedt faktisk. Lige nu var han ret glad for Mei.

[Tang Mei]

Et skævt smil dukkede op på hendes læber og hun rystede på hovedet.
"Nej. Ikke sådan som du render efter mig." Bemærkede hun drillende og så på ham med et glimt i øjet.