Iskoldt

[Tang Mei]

Det var ikke faldet Mei ind at hun skulle give noget tilgengæld for hans forslag og hun sukkede lidt over ham, mens hun himlede med øjnene. Det ville sikkert ikke være det værd i sidste ende, det var trods alt bare slik.
"Hvad vil du have?" Spurgte hun mistænksomt. Det var ærgeligt at han kom med sådan en udmelding, for nu var al hendes tillid til ham forsvundet som dug for solen.

[Ianto D. F. Goshawk]

Og så var tilliden væk. Det var simpelthen utrolig hvor hurtigt den kunne forsvinde. Var det for meget at lokke med slik igen? Ian lænede sig tilbage i stolen og smilede til hende, hun skulle nok bide på igen, det var han ikke i tvivl om. "Tjo jeg kan jo ikke bare tage hvem som helst med om bagved, så.." Han kløede sig lidt under hagen for at trække lidt på det. "Det bedste ville jo klart være, at jeg kunne sige til min søster, at det var for at imponere en pige, som jeg var vild med. Eller også må jeg sige til hende at det er en af mine venner, men lige nu kan jeg jo ikke rigtig sige det, kan jeg?" Han rettede sig frem. Denne gang var det for at tage koppen med kakao, som han løftede op til munden, mest for at skjule det meget tilfredse smil, der havde lagt sig på læberne.

[Tang Mei]

Mei skar en grimasse. Det lød helt mistænksomt det han havde i tankerne. Skummelt. Hun blev i tvivl om hvad han kunne finde på der 'bagved'. Det kunne hun ikke sige ja til, hun ville ikke krænke sin ære.
"Jeg kan ikke bestikkes til et venskab." Sagde hun med et fnys og tog endnu en tår af chokoladen der efterhånden var blevet en smule kold. Og hvem blev egentlig imponeret af et baglokale? Det var jo bare et rum fyldt med kasser.

[Ianto D. F. Goshawk]

Ian trak på skuldrene, kunne det virkelig passe hun ikke var mere interesseret end det? "Tja, Så kan jeg desværre ikke vise dig det. Med alle de smagsprøver man kan få og det at se hele processen, det er altså ikke for hvem som helst. Tænk sig hvis alle bare kunne komme ind fra gaden og smage alle lækkerierne på den måde." Det var måske lidt fejt at lokke hende, men hun virkede som typen, der godt kunne lokkes og Ian ville enormt gerne tættere på hende. 

[Tang Mei]

Det var frustrerende så svært det var for hende at sige nej, da han begyndte at beskrive hvad der foregik i baglokalet. Lækkerierne. Hun bed ned i sin underlæbe og strammede grebet om koppen. Hun ville ikke sige ja.
"Sikke en skam." Sagde hun anspændt og så ned på sin kop med kakao.

[Ianto D. F. Goshawk]

Hun var god, det måtte man give hende, men hun lignede bestemt også en der kæmpede med næb og klør for ikke at give efter. Ian trak på skuldrene endnu engang. "Nå ja, det kunne jo have været en meget god afslutning på en tur til Hogsmeade, men jeg forstår et nej. Jeg skal ikke presse dig." Lød det fra ham som en der erkendte sit nederlag, så drak han en stor slurk af sin kakao, så han ville kunne tømme koppen i næste slurk, bare for at presse hende lidt og indikere at mødet snart var forbi.

[Tang Mei]

Det var helt urimeligt det spil han kørte. Mei forstod det ikke helt og hun blev lettere fortvivlet, da han så ud til at han ville gå sin vej.
"Bliv." Mumlede hun og så ned i sin kop. Hun følte sig så flov over sin indrømmelse, at hun knapt nok kunne se på ham.

[Ianto D. F. Goshawk]

Det var måske ikke helt fair med dette tovtrækkeri, men han nød spillet i det og det var spændende hele tiden at se hvornår hun ville gribe fat og hvornår hun ville give slip. "Men jeg er da ikke gået endnu." Sagde han så med et lille skævt smil. "Jeg kan da godt blive, hvis du gerne vil have det." Det håbede han faktisk hun ville.

[Tang Mei]

Mei trak sine øjenbryn sammen over hans ord og bed ned i sin underlæbe. Hvorfor skulle han hele tiden træde i det? Tænkte hun frustreret og nikkede derefter en anelse.
"Ja." Sagde hun og drak det sidste af sin kakao.

[Ianto D. F. Goshawk]

Ian smilede venligt til hende, glad over at de sad sammen, hvad det skulle blive til gav han ikke mange tanker, han var en spontan knægt som levede i nuet. Der var selvfølgelig ting han håbede på. 

Da hun tømte kruset kiggede han på hende med et smil. “Vil du have en kop mere?” Tilbød han så høfligt med et smil. Det kunne jo give dem ekstra tid sammen om ikke andet. 

[Tang Mei]

Mei slog blikket ned mod koppen og overvejede om det var en god ide at tage en mere.
"Jeg vil egentlig gerne hen og se på en ny fjerpen." Sagde hun og bed overvejende ned i sin underlæbe. Det ville han nok ikke gide at være med til, men den hun havde i øjeblikket var efterhånden så gammel.

[Ianto D. F. Goshawk]

Ian trak lidt på smilebåndet og så på hende. Der gik ikke længe før han tømte de sidste af koppen og så på hende igen. "Jamen så lad os gå." Det var ikke et spørgsmål, nej han tog det som en direkte antydning, at de da skulle følges hen for at købe en fjerpen. andet kunne hun ikke have ment med det. Han var desuden ret ligeglad med hvad de lavede, bare de var sammen lidt længere.

[Tang Mei]

Det var ikke ligefrem smart at gå ud af kroen med ham, men hun kunne altid sige til sine forældre at han bare var gået med for at bære på hendes ting.
"Ok." Sagde hun og rejste sig op og tog sin jakke på, derefter vendte hun blikket mod ham, en smule afventende.

[Ianto D. F. Goshawk]

Det var ikke mange ord, der kom ud af munden på hende, når hun endelig sagde noget, men alligevel virkede det til at hun gerne ville have ham omkring sig. 
Heldigvis var Ianto heller ikke så let at slippe af med, så han rejste sig og gik om for at tilbyde hende en hånd, så de kunne følges ud i gaden igen.

"Har du ændret mening omkring mig?" spurgte han lidt nysgerrigt.

[Tang Mei]

Mei havde ikke kendt ham i særlig lang tid, eller, det havde hun, men ikke på den her måde. Derfor så hun skeptisk på ham.
"Nej." Svarede hun og trak øjenbrynene forvirret sammen.
"Men jeg tror jeg kan gå hen og købe fjerpenne uden vi bliver opdaget."