Kvidren

[Renata P. Earnshaw]

Siden hun var helt lille, havde Renata været en sucker for et godt bal og det blev kun bedre af, at der kom masker på. God mad, god musik og en mulighed for at få pulsen op gennem hemmelighedsfulde, indforståede blikke til Cornelius havde alt sammen ført til, at hun var i forrygende humør, da hun fandt Georgie.

"Ma chère," hilste hun og kyssede kinder tre gange, som de havde det for vane. Nok var hun portugiser, men der var ingen fra Beauxbatons, der ikke talte fransk. "Du ser forrygende ud."

Georgette Garçon

[Georgette Garçon]

"Chérie, Renata," hilste Georgie varmt, som hun fulgte kindkys-dansen og høstede blikke fra to tætknappede englændere, der passerede. Hun blinkede til den ene og lo, da de begge satte farten op. Hendes blik gled ned over veninden og hun slog smæld med tungen.

"Jeg? Hvad taler du om? Du ligner jo en drøm. Hvorfor er den mand af din ikke klæbet til dig hvert sekund, sådan som du ser ud i aften?"

[Renata P. Earnshaw]

Renata kunne ikke andet end at fnise som en skolepige, da Georgette fik sendt de to englændere rødmende på deres vej. England var bestemt blevet et langt mere fornøjeligt sted at være, efter hun var kommet dertil.

"Hvordan ved du, han ikke gemmer sig under mine skørter?" bemærkede hun med spillende blik og stak armen ind om venindens, før hun satte i sløv gang, mest for bare at bevæge sig lidt rundt.

[Georgette Garçon]

Georgie lod som om hun skulle til at løfte på venindens skørt og se efter, som hun velvilligt fulgte med hende. Hun lo lidt og så sig rundt.

"Sikke et syn det ville være, hvis Noah gemte sig dernede," musede hun. "Så tror jeg da nok nogen ville få sig et hjertetilfælde. Eller hvad med ham den anden?"

[Renata P. Earnshaw]

Den frie hånd blev brugt til at vifte lidt i skørterne. "Der skulle da gerne være plads til dem begge," konstaterede hun med et blink til Georgette.

"Hvad med dig? Har du også en beundrer under skørterne i aften?"

[Georgette Garçon]

Georgie grinede og rystede lidt på hovedet. Hun kastede et blik rundt men kunne ikke umiddelbart se Keiron Buchanan. Han var ellers ret påfaldende.

"Han har sit eget skørt på i dag," musede hun muntert. "Skotten er i kilt. Det er overraskende lækkert. Han virker så begejstret for det."

[Renata P. Earnshaw]

De to kvinder lagde ikke skjul på det gode humør, men Renata havde nu ikke nogle problemer med mængden af blikke, det fik tiltrukket. Hun var vant til at være lidt for løssluppen for de opknappede englændere.

"Kilt? Jeg kommer aldrig til at forstå det heroppe," svarede hun uden at lyde beklagelig over det.

[Georgette Garçon]

Georgie lo over konstateringen. "Jeg forstår det 'eller ikke," forsikrede hun. "Men 'ans udtryk over at få den på var som en lille dreng juleaften, selvom han er over fyrre år."

Keiron Buchanan havde været decideret nuttet og det var ret sjældent et udtryk hun ville bruge til at beskrive ham.

[Renata P. Earnshaw]

Renata måtte le igen og rystede lidt på hovedet over veninden, mens de søgte over mod nogle forfriskninger.

"Jeg har hørt, at champagne reducerer faren for rødvinspletter," bemærkede hun spøgefuldt og så afventende på Georgette for at høre, om hun var tilfreds med forslaget.

[Georgette Garçon]

Georgie lo over Renatas konstatering. "Det er noget af det klogeste jeg længe har hørt," erklærede hun, selvom det var en lille smule løgn.

"Og jeg tror endda det de serverer her er den gode slags."

Ikke at hun var en særlig fornem kvinde til at starte med. Hun havde ikke de dyre vaner endnu, selvom hun var blevet forkælet ret meget den sidste tid.