Who's that under the hood?

[Dareon Hunter]

Festlighederne var godt i gang i Storsalen. Elever fyldte rummet, alle iført deres kostumer som varierede i alt fra hvad der var skræmmende til hvad der simpelthen var imponerende og farverigt. Svævende græskarlygter oplyste Storsalen mens det magiske loft afslørede en skyfri, stjernefuld nattehimmel. Dareon elskede allehelgensaften på Hogwarts, og når det skulle være hans sidste, skulle den nydes til fulde!

Kostumet var simpelt, men effektivt. Hvad kunne være bedre kostume, end et væsen som mange frygtede overhovedet at være i nærheden af? En laset, sort kappe med en kutte, udstyret til at skjule hans ansigt når han trak den op over hovedet, og kunstige skeletarme han kunne række ud med, kunne have fået ham til at ligne en overbevisende  Dementor, havde det ikke været for fraværet af kulde eller et raspende åndedræt - til trods for hans ihærdige forsøg på at efterligne det. Og selvfølgelig fødderne som stak ud fra under kappen.

Hans blik gled rundt i salen i en søgen efter et velkendt ansigt, og han spottede Concordia Barnes ved punchbordet.  Med et gavtyvagtigt smil trak han hætten over hovedet og listede om bag hende.
"Er der et ekstra glassssss?" spurgte han i sin bedste imitation af hvad han forestillede sig en Dementor ville lyde som, men som mest af alt lød som en gammel mands stemme.

[Concordia Barnes]

Normalt var kostumer og kreativitet Coras spidskompetence. Med en tryllestav, nål og tråd var der ikke det, hun ikke kunne kreere. Det var nok også blevet til et mere fantastisk kostume end det omviklede gazebind, der fik hende til at ligne zombierne, som mugglerverdenens film var fyldt med, hvis ikke hun havde være optaget af hele rodet med Cooper Sullivan. Det havde ikke været svært at regne ud, hvorfor han undgik hende efter afvisningen, men det gjorde ikke, at det sved mindre pludselig at blive ignoreret af sin bedste ven.

Halvhjertet kostume og problemer med Coop eller ej, havde hun dog tænkt sig at hygge sig og det var efter at have danset lige lovligt vildt med Clementine Moreau, at hun var søgt ud for at få en forfriskning, da Dareon besluttede sig for at skræmme hende halvt til døde.

"Hvorherre til hippogriff," udbryd hun og stødte ind i punchbordet, da hun bakkede væk fra ham. "Du ved, jeg hader at blive forskrækket." Alligevel kunne hun ikke lade være at smile skævt.

[Dareon Hunter]

Grinet var brudt fra Dareons læber, så snart Cora bakkede tilbage mod punchbordet, og han lod hætten falde så hans ansigt igen blev synlig, og latteren tydeligere.

"Duh! Det er da derfor jeg skræmte dig." pointerede han med et sigende glimt i øjet, da latteren stilnede, og han kunne rette sig ordentligt op igen. Man kunne ikke spille Dementor uden at krumme ryggen. I hvert fald hvis han skulle skjule fødderne under kappen. "Og come on, det er allehelgensaften. En skræmme hinanden er ligesom en del af pointen, er det ikke? Fedt mumiekostume." indskød han med en nikken mod gazebindet som udgjorde kostumet. 
"Er punchen til at drikke?" spurgte han muntert.

[Concordia Barnes]

Cora fnøs muntert og kunne ikke dy sig for at himle temmelig åbenlyst med øjnene af ham. Heldigvis gjorde tæt på syv års venskab, at hun følte, hun kunne tillade sig det.

"Tjoe, det siger de jo. Og tak," svarede hun, før hun rakte ham sit glas. "Punchen vil jeg dog lade dig om at vurdere, selvom mine tænder stadig synger." Hun grinede dæmpet.

[Dareon Hunter]

"De synger?" Det kunne ikke være et godt tegn, så Dareon så omgående mere tilbageholdende ud, da han tog imod glasset og tog en tår af det. "Hvis du har forgiftet det som hævn for at jeg skræmte dig, vil jeg bare lige sige at jeg allerede har skrevet et testamente. Du får kun noget hvis jeg dør en naturlig død." Han sendte hende et kækt smil, før han tog en tår af punchen.
Åh ja. Han kunne godt se, hvad hun mente. Han slugte det, og brugte derefter et par sekunder på at stirre ned på glasset.
"... Har husalferne i køkkenet brugt al sukkeret i den? Den er... sød." Det var en underdrivelse. Okay, så kunne dem i de små årgange også drikke af den, men stadig! "Er vi sikre på ingen har forhekset smagen?" foreslog han med et skævt grin.

[Concordia Barnes]

Endnu en underholdt lyd forlod Cora, der betragtede Dareons udskydelse af mødet med den søde punch. Det blev hurtigt til et grin over det ansigtsudtryk, han fandt frem i umiddelbar reaktion til det. Hun var overbevist om, at det var nogenlunde samme udtryk, hun selv havde haft.

"Jeg tror, det er dadler eller svesker eller sådan noget," konstaterede hun med et skævt smil og tog glasset tilbage. "I hvert fald et eller andet rædselsfuldt, der aldrig burde være i nærheden af noget drikkeligt. Eller spiseligt, for den sags skyld."

[Dareon Hunter]

Han skar en grimasse, mens han betragtede glasset. Han lignede efter alt at dømme en mand som vurderede om det næste træk skulle være at bunde indholdet for at få det ud af verden, hælde det ud på gulvet, eller hælde det tilbage i punchskålen. Heldigvis tog Cora glasset fra ham, før han nåede at gøre hverken det ene eller det andet.
"Det kan vi hurtigt blive enige om. Så hellere smutte til værtshuset i Hogsmeade og få noget ordentligt at drikke." fastslog han med et nik, før han lænede sig op af punchbordet og lagde armene over kors. Et smil formede sig om hans læber.
"Så... Hvad har du af nyheder? Set nogen søde fyre som skal lokkes op til dans?" Smilet blev bredere, og han skævede ud i salen på de øvrige kostumeklædte festgæster.

[Concordia Barnes]

"Nyheder?" gentog hun og et begge bryn søgte op. Det var dog kun det ene, der søgte på plads igen, hvilket efterlod Cora med et temmelig skeptisk mine. De fleste på slottet vidste, at hun og Cooper Sullivan var gået i cirkler om hinanden i årevis og havde forklædt det med titlen bedste venner.

Da brynet endelig gled på plads var det med et suk. "Jeg har Clem at danse med," konstaterede hun med et beslutsomt nik, selvom hun ikke kunne få øje på veninden lige nu.

"Hvad med dig? Nogle søde piger, som du har gået op og ned af de sidste syv år uden at bemærke, men pludselig.. Nu.. Halloween.. Jeres øjne mødes på tværs af lokalet og magi?" Hun kunne knapt få sætningen færdig uden at slippe en latter og blinke drilsk til ham.

[Dareon Hunter]

"Jeg vidste ikke hun kunne finde ud af at danse." indrømmede han med et lille træk på smilebåndet. Han fik et indtryk af at der var et eller andet hun ikke fortalte ham. Måske var det måden hun havde set så skeptisk på ham, men han var ikke sikker på hvad det var. Var det noget med Cooper?

Før han kunne nå at spørge til det, havde hun allerede rettet spørgsmålet mod ham, og han måtte give et tørt grin fra sig. I det mindste så hun selv ud til at vide hvor lidt sandsynligt det var.
"I løbet af mine syv år her, har jeg haft lige præcis nul procent held på den fronte, og alt tyder på at det fortsætter." Ikke at han ikke havde forsøgt. Der havde da været et par piger han havde kigget efter, men taletøjet faldt fra hinanden hvis han faktisk forsøgte at gøre noget ved det. Sidste gang havde simpelthen været så ydmygende! Det var allerede halvandet år siden, men han kunne stadig mærke skammen, bare han tænkte på det. "Nææh du, jeg tror jeg har en fremtid på et troldmandskort. Dareon den Sørgelige. Fængende, ikke?" Han trak i et selvironisk smil, og skævede på hende. Ansigtet lagde sig en smule på skrå. Han kunne ikke holde spørgsmålet inde længere. "Hvad med Coop? Har I planer for festen?"

[Concordia Barnes]

Cora sendte kammeraten et medfølende smil. Selvom hun ikke just havde meget action på den front var det temmelig selvvalgt. Blikket fangede grævlingen, der bar skyld i det, netop som han forlod storsalen. Dareons spørgsmål skar igennem og blikket var skarpt, da hun så hen på ham igen.

"Hvad mener du med det?"

[Dareon Hunter]

Måden hendes smil pludselig var forsvundet, og erstattet med et blik så skarpt at han var sikker på at han kunne skære sig på det, fik hans eget smil til at falme hurtigt. I et sekunds tid stirrede han på hende, ingen brynene rynkede sig i forvirring.
"I... plejer jo at finde på noget sammen til de her fester, gør I ikke? You know... I er jo kinda bedste venner, right?" Bedste venner med lange blikke efter hinanden, sure, men hvis der var sket et eller andet skidt mellem dem var det ikke en knap han havde lyst til at trykke på.

[Concordia Barnes]

Skuldrene faldt på plads igen sammen med brynene og gjorde plads til et smil, selvom det ikke helt nåede øjnene. Det hele stod stadig lidt for frisk, smagte lidt for meget af afvisning og bitterhed.

"Nåe, jo jo. Jeg har íkke lige set ham, men jo, det.. Ja," plaskede hun lidt rundt og tog i mangel på fod at stoppe i munden en tår punch mere til øjeblikkelig fortrydelse.

"Skal du aldrig ud at danse eller hvordan?"

[Dareon Hunter]

Der var helt klart sket et eller andet. Hvis ikke hendes forfjamskede svar gjorde det tydeligt nok, så var det ret afslørende i måden hun frivilligt drak mere punch. Et bekymret udtryk gled over hans ansigt, mens han overvejede om han skulle grave i emnet eller ej. Et eller andet sted var det vel mellem hende og Cooper, men stadig...

"Danse?" Han blinkede en gang. "Nårh! Altså... jo. Jo? Hvis jeg finder en som har lyst." Han trak i et lille smil, og holdt bydende en hånd frem. "Lyst til at finde ud af hvor godt en dementor og en mumie danser?"

[Concordia Barnes]

Heldigvis var Dareon lige så smooth som hende selv og Cora fik skjult sin usikkerhed bag et smil i morskab over ham. Punchglasset blev stillet, før hun kunne nå at tage en tår mere af den kvalmende drik.

"Lad os gøre det," konstaterede hun og lagde sin hånd i hans. Sammen skridtede de ud blandt de tæt dansende elever. ´Til julefesten var det altid formelt, men til halloween var det ikke så firkantet og hun så tøvende på ham, før hun prøvende bevægede sig til musikken.

[Dareon Hunter]

Med smilet tilbage til fornyet styrke, gik Dareon sammen med Cora ud på dansegulvet mellem de andre dansere. At påstå at han var en god danser ville ikke være en løgn, men det ville heller ikke være løgn at påpege at han ikke ligefrem var erfaren.

Det lykkedes ham dog at følge musikken mere nogenlunde success. Det var heldigvis meget mere afslappet, når der ikke var en fast dans som skulle danses på en bestemt måde, og det var heller ikke fordi Dareon lagde meget i hvor godt han så ud ude på dansegulvet. Han morede sig sammen med Cora, og det lagde han ærlig talt mere i.
"Hey, hvad synes du om en efterfest?" foreslog han muntert. "Hvor vi kan få noget ordentligt at drikke, for eksempel."