Post by Dareon Hunter on Oct 21, 2018 0:32:26 GMT 1
Dareon Hunter
KALDENAVN Dare, Dar
FØDSELSDATO 27. oktober 2008
ALDER 16, snart 17
NATIONALITET Engelsk
BLOD Halvblod (mor er Muggler, far er troldmand)
SOCIAL STATUS De ligger komfortabelt i middelklassen
Udseende
FACECLAIM Evan Peters
UDSEENDE Dareon er en høj, ung mand som rager 1,80 op i luften. Han har halvlangt, mørkeblondt krøllet hår, brune øjne, og næsten altid et smil på læberne. Han har fået en noget atletisk bygning af at spille reserve på Hufflepuffs Quidditch-hold, men intet vildt bemærkelsesværdigt.
SÆRLIGE EGENSKABER Ingen
Praktisk information
ARBEJDE N/A
KOLLEGIE Hufflepuff
ÅRGANG 7. årgang
TRYLLESTAV Elletræ, 9 tommer lang med en kerne af dragehjertestreng
ANDRE EJENDELE En aldrende rotte ved navn Chester og en gammel Nimbus 2000 han fik i gave af sin far efter af være kommet på Quidditchholdet.
Karaktertræk
PERSONLIGHED Dareon er enormt fascineret af den magiske verden, og stræber efter at lære så meget om den som han kan. Desværre er han også en meget socialt anlagt person, og det er ikke usandsynligt at han til tider lader sig distrahere af sine venner i undervisningen. Han har en velplejet sans for humor, og elsker at slå en vits af med sine venner når han finder muligheden for det. I forhold til kærlighedslivet er Dareon sørgeligt akavet. Når han faktisk synes om nogen fejler ordene ham, og han ender som regel i stedet med at ligne en klovn – noget han som regel senere påstår var med fuldt overlæg.
Han er ydmyg om sine egne evner, og har en indædt retfærdighedssans, og er ikke bange for at forsvare sine venner, til de grader hvor han optil flere gange har brudt skolereglementet i hvad han mener var ”til en god sag”.
Baggrund
FAMILIE
* Thomas Hunter, 47 (far): halvblodstroldmand, tidl. Ravenclaw-elev. Arbejder i Kontoret for Uautoriseret brug af Magi i Ministeriet
* Sarah Devins Hunter, 42 (mor): muggler. Arbejder som skolelærer
BOPÆL Manchester, England
HUSALF Ingen
HISTORIE Dareon var 11 år da han første gang hørte om Hogwarts og om magiens eksistens. Hans far, en troldmand, havde holdt den magiske verden hemmelig for sin halvblodede søn, i frygt for at Dareon ikke havde arvet farens magiske evner og aldrig ville blive accepteret på Hogwarts, og kunne ikke nænne at knuse sin søns hjerte på den måde. Da dagen kom, og Dareon fik sit brev, var Thomas Hunter nødt til at fortælle Dareon sandheden om hvor han tog hen hver eneste dag, og hvor meget anderledes verdenen faktisk var, i forhold til hvad den 11 år gamle dreng havde troet.
Da Dareon første gang kom til slottet var han målløs over de ting han så. Hesteløse vogne, både som sejlede af sig selv over en mørk sø, og et gammelt slot som blev brugt som skole for at lære magi. Og magien! Dareon blev fascineret af undervisningen, og for hver besværgelse han lærte, jo mere ønskede han at mestre dem, og jo mere ønskede han at lære. Selv de fag han fandt skræmmende og foruroligende kunne han ikke modstå, og han tilbragte meget tid på slottets bibliotek for at lære så meget som overhovedet muligt.
Dareon fik hurtigt mange venner på slottet. Han var blevet i Hufflepuff-kollegiet, og fandt sig hurtigt godt til rette med historien om kollegiets forbindelser til loyalitet og troskab. Det førte til mange venskaber som blev vedligeholdt både under skoleopholdet og i ferierne, om det så krævede ugle, eller, udenfor Hogwarts, noget så simpelt som at sende sms og emails.
I løbet af flyvetimerne på hans første år gik det hurtigt op for Dareon at han var over gennemsnittet god til at flyve på kost. Han følte sig hjemme oppe i luften, og elskede når flyvetimerne blev brugt på at flyve rundt i ring, eller om kap med hinanden. Jo hurtigere og højere det gik, jo bedre! Da Dareon nåede sit andet år søgte han en plads på Hufflepuffs Quidditchhold, men på grund af manglende ledige pladser kunne han ikke håbe på mere end en plads som reservespiller. Dareon accepterede det, fuldt tilfreds med overhovedet at få muligheden for at spille!
I takt med årene har Dareon mestret mere og mere af sine magiske evner. Nu, hvor han er på sit syvende og sidste år på Hogwarts og han studerer til sine sidste eksamener, har han blikket vendt frem mod hans fremtid, og hvad han skal lave efter skolen. Hans store drøm er selv at få en plads blandt professorerne på Hogwarts eller én af de andre magiske skoler i verden.
Andet
CBOX-NAVN Dareon
ALDER 27
HAR DU LÆST INTRODUKTION & REGLER Ja
Velkommen
Velkommen til Theblessedchildren, et rollespil sat i året 2027 i den magiske verden og centreret omkring den magiske verden på de britiske øer. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten?
Nyheder
Socialt
På BC bruger vi primært c-boxen til hverdagskommunikation. Der er vejledning til at oprette en bruger og boxens øvrige funktioner, hvis du trykker 'hjælp'.
Derudover har vi en discord, der både bliver brugt til at highlighte plots og nyheder. Det er også her, vi afholder virtuelle træf, hverdagssnakkehygge og øvrige begivenheder.
Admins
Tak til
Tusind tak til taut for kodning af boardet og til Beedle og Gwen for alt det hårde arbejde, der har banet vejen hertil.