De sidste timer

[Sophia Pierce]

Briony N. Baines

Sophia havde egentlig haft en ganske hyggelig aften. Den havde været stille og rolig og uden drama. for første gang i længe smilede hun og var ganske veltilfreds, der var flere der havde komplimenteret hendes kostume, og så var blevet overrasket, da de fandt ud af at hun selv havde designet og syet det. Nu besluttede hun sig for at gå udenfor og trække lidt frisk luft inden hun ville i seng.

Ude i indgangshallen fik hun øje på en lyshåret slange. Hun havde ikke snakkede med Briony længe, men måske i aften var en mulighed, hun følte sig hvert fald selv lidt lettere til mode. Roligt gik hun hen ved siden af veninden. "Hej Bri, vil du med udenfor lidt?" 

[Briony N. Baines]

Briony sad på en bænk i indgangshallen og var egentlig rimelig glad for at sidde der et øjeblik. Da Sophia kom hen til hende, smilede hun en smule anstrengt. Det havde været en lang aften og hun var en smule træt.
"Jeg bliver lige her lidt, men du er velkommen til at sætte dig." Sagde hun. Briony havde ikke så meget lyst til at gå for langt væk fra lærerne. Udenfor var der mørkt og let at slæbe hende væk hvis man ville gøre hende noget. Det var måske en smule paranoidt men Briony havde allerede gjort et par stykker vrede i aften.

[Sophia Pierce]

"Eller vi kan sidde her lidt" Hun trak på skuldrene og sendte så veninden et roligt smil, før hun satte sig ved siden af hende. Det virkede som om der var noget der trykkede helt vildt. "Vil du tale om det?" Spurgte hun så forsigtigt i håb om ikke at træde forkert og ende med at gøre Briony hverken ked af det eller sur. Det havde været en god aften og det håbede hun, at det kunne blive ved med. 

[Briony N. Baines]

Det var svært at tale om hvad der var sket i aften uden at nævne at Nathaniel Goyle kunne læse tanker. Det var hendes største problem, når det kom til at tale om tingene. Hun bar rundt på hans dumme hemmelighed. Hun troede det ville hjælpe hvis han ikke kunne læse hendes tanker, men nu var hun jo begyndt at synes om ham.
"Det er bare nogle dumme drenge der generer mig." Sagde hun med et suk og bøjede ryggen en smule.

[Sophia Pierce]

Sophia kom med et lille fnys og så på Briony. "De fleste drenge er lidt nogen idioter ja." Med gav hun med et lille smil. Nu havde hun trods alt mødt nogen igen der faktisk var okay. Hun rykkede sig lidt nærmere veninden og smilede. "Er det noget du vil tale om, eller skal vi snakke om hvor pokkers sød punch var igen igen." Grinede hun lidt for at forsøge at lette stemningen.

[Briony N. Baines]

Briony grinede lidt over Sophias ord. Hun skævede mod hende og rystede på hovedet.
"Nogle gange ville jeg bare ønske jeg ikke var Slytherin. Alle drengene på vores kollegie er så.. intense." Sagde hun og smilede derefter en anelse.
"Hvis jeg nu var Hufflepuff i stedet kunne jeg hygge mig med drenge som Gilbert Wolfe" Han var nemlig sød. Næsten alt for meget.

[Sophia Pierce]

Sophia smilede hun forstod fyldt ud hvad Briony mente. De mandlige slanger var uudholdelige, hvert fald mange af dem. Men det var ikke svært at være enig. For hende var der dog også løver der var trælse. “Jeg er helt enig, men jeg må indrømme jeg er blevet positiv overrasket over fx Lucas Selwyn og @theevilqueen5. De er faktisk okay” begge havde opmuntret Sophia på tidspunkter hvor hun havde været klar til bare at opgive alt og rejse til Frankrig. De havde da fået det stoppet. 

Hun så over på Briony igen. “Nogen burde give de der trælse slanger en lærestreg”

[Briony N. Baines]

Lucas var hendes gamle ven, men efter hun havde forladt fuldblodsklubben var hun lidt usikker på hvor hun stod med ham. Det kunne godt være at det var en ide, at forsøge at snakke med ham inden de gled fra hinanden.
"Lucas hm?" Sagde hun og kneb øjnene sammen. "Har du noget med ham?" Spurgte hun med et skævt og lettere drillende smil.
"Men ja, det burde de virkelig." Men hun var ikke sikker på at det ville blive hende. Hun var allerede i så mange problemer, men det var ret fristende at tage hævn.

[Sophia Pierce]

Havde noget med Lucas? Nej bestemt ikke. Ikke mere end et spirende venskab hvert fald, hvilket hun forresten håbede på. Nej lige nu var hun mest interesseret i Benjamin på den front. Hun rystede derfor på hovedet. “Nej, kun venskab, men det føler jeg også virkelig jeg har brug for lige nu.” Så kiggede hun nysgerrigt over på Briony. “Kan du salige Lucas?” Det kunne sagtens værre. Det var da hvert fald lidt underligt at hun kun havde spurgt til ham og ikke til Scott. Det var der måske en grund til?

[Briony N. Baines]

Et smil dukkede op på hendes læber. Hun overvejede om Lucas var interesseret i nogen overhovedet. Hun havde ikke set ham med nogen pige her på det sidste. Det var usædvanligt.
"Nej nej, vi er bare gamle venner." Sagde hun og trak på skuldrene. I virkeligheden havde han nok mest været venner med Edward, så hun var lidt usikker på hvordan han havde det med hende efter alt det der var sket.
"Det er mærkeligt. Han plejer altid at rende rundt med tøser hele tiden, men har ikke set ham med nogen i aften." Hun kneb øjnene tænksomt sammen. Hvad foregik der mon?

[Sophia Pierce]

Det gav mere mening da Briony fortalte at de havde været gamle venner hvorfor hun spurgte til ham og ikke til Scott. Lucas havde klart givet et godt indtryk så Sophia forstod godt hvorfor man havde et venskab med ham. “Han virker hvert fald super flink. Han opsøgte mig en dag jeg sad på biblioteket og... og følte mig meget ensom” fortalte hun så ærligt. Hun ville ikke lige gå i detaljer lige nu, men hun var glad for han var kommet og han havde virket forstående. “Tror du ikke det er fordi han er blevet forlovet?” Spurgte hun så tænksomt. Det kunne da være en grund selvom han ikke havde lydt til at være glad for det. 

[Briony N. Baines]

Et varmt smil dukkede op på hendes læber. Det virkede helt rigtig som Lucas. Han var også dukket op på hospitalsfløjen, efter hun havde forsøgt at slå sig selv ihjel. Hun spærrede dog øjnene lidt op over hendes ord.
"Forlovet?" Udbrød hun og stirrede på Sophia. "Det vidste jeg slet ikke. Hvorfor har jeg ikke hørt det?" Bemærkede hun og skar derefter en grimasse. "Jeg har vist haft næsen lidt i mine egne sager på det sidste."

[Sophia Pierce]

Sophia nikkede til hendes lille udbrud, jo han var blevet forlovet. "Med Camille Zabini var det vidst. Han lyder til at være lige så utilfreds med sin forlovelse som jeg er med Imrah" Det var ikke små ting, men hun gad ikke at lade sig styre af det længere, før eller siden ville Imrah vel lave en eller anden dum fejl og så kunne hun slippe af med ham. sådan som han føjdede omkring kunne der jo hurtigt ske uheld. Mentalt smilede hun lidt ved tanken, selvom hun godt vidste dybest inde at det var noget pjat og ikke ville ske. "Du har altså også virket til at have rigelige dæmoner at slås med."

[Briony N. Baines]

Det var helt frustrerende så dumme fuldblodsforældre kunne være. De havde vist alle sammen glemt hvordan det var at være ung.
"Heldigvis er der ingen der vil have mig forlovet med deres søn." Sagde hun med et skævt smil. Generelt var der ingen der ville have hende, men hun måtte vel se på den lyse side af dette.
"Jeg tager det dag for dag. Det er den eneste måde." Hun trak på skuldrene og pillede lidt ved en lok af sit hår.

[Sophia Pierce]

Sophia kom igen til at grine lidt af Brionys ord. Hun havde sådan en skøn måde at sige tingene på. Direkte og uden indpakning. “Er det en trøst hvis jeg er lidt misundelig på dig?” Spurgte hun så med et glimt i øjet.  Det måtte være lidt af en befrielse at have det sådan. 

“Men så jeg dig forresten ikke med en fyr tidligere i aften, eller var det en anden?” Spurgte hun så lidt nysgerrigt.