Slagplaner

[Constantin Montague]

Belvina Gagnon

Han var vred. Ørene syntes endda mere røde end normalt. Det var vel den effekt Ava H. Montague havde på ham. Ekskæresten havde vristet en villig pige ud af hans kløer, og efterladt ham utilfredsstillet. Aftenen var bestemt ikke forløbet som forventet, men stædigheden bragte ham ikke tilbage til krypten for en tidlig afsked med festlighederne, men trak ham derimod tilbage i storsalen. 

"Er din aften bedre end min." spurgte han, netop da glasset blev sat mod læberne. Han var stoppet op ved siden af Belvina, og lurede lidt på den 'festlige' befolkning på dansegulvet. 

[Belvina Gagnon]

Selskaberne lignede altid hinanden. De samme snakke, om de samme rygter, med de samme fremmødte, over det samme mad.

Belvina forlod en flok slanger for at fylde sit glas op på ny. Hun havde ikke stået længe for sig selv, da hun hørte en nærme sig. Kort tid efter talte personen til hende.

“Constantin”, hilste hun. Det fineste smil lurede i mundvigen. “Hvad nager dig?”.

[Constantin Montague]

Sarkasmen trak blødt den ene mundvige en smule opad. "Hvem tror du?" Fnøs han, ganske bevist om at Belvina, såvel som de andre slanger, havde hørt meget til Ava og hans drama gennem det seneste år. Deres konstante, hektiske og turbulente on-off forhold, havde vist fået mange til at himle med øjnene.

"Det er som om hun er opsat på at få mig til at falde på knæ for hendes fødder." Det var de vel begge. Han rystede afværgende på hovedet, og vendte dernæst de blå øjne mod Belvina, "Jeg tror nærmere det bliver hende der falder først."

[Belvina Gagnon]

Forelskelse var et uvant koncept for Belvina, der sjældent følte ret meget. Hævn derimod forstod hun og det kom heller ikke bag på hende, at det var det Constantin tydede til.



“Det lyder som om du har en plan?”, spurgte hun og gengældte hans blik med en glød i sit eget, før hun tog en tår af glassets røde indhold.

[Constantin Montague]

Constantin var pissetræt af at Ava ofte jagede hans flirts på flugt. At vandre fra den ene pige til den anden virkede ikke holdbart. Måske skulle der tages helt andre midler i brug. Øjnene glødede af den delte udfordring.

"Jeg vil gøre hende rigtigt jaloux. Jaloux nok til at hun giver op." bemærkede han. Det var utrolig kynisk, men spillet havde altid været beskidt. "Hvem er bedre til at vide hvilke tråde man skal trække i, end dig?"

[Belvina Gagnon]

Belvina havde ikke rigtig tålmodighed eller interessen for den slags barnlige lege. Til Constantins held kedede hun sig helt forfærdeligt og han havde derfor hendes opmærksomhed.



“Lige nu leger i begge. For at stoppe hende, er du nødt til at overbevise hende om, at du ikke længere er en del af jeres lille spil. At du faktisk er seriøs omkring hvem end du har udset dig som aftenens offer”, røg det let over hendes læber. Dæmpet, selvfølgelig.

Hun hævede sit ene bryn. Let spørgende. “For du har udset dig en. Ikke?”.

[Constantin Montague]

Opmærksomt slugte han Belvinas ord. Der var ingen tvivl om at han fandt inspiration i dem: Et faktum der blev tydeliggjort af hans små henholdsvise nik. Overbeviste han virkelig Ava H. Montague om at han ikke var interesseret i spillet, mens han måske blot hævede satserne, virkede som en appellerende tanke. Han fik blod på tanden ved blot at lege med muligheden. 

"Ikke endnu." svarede han afmålt, før det kølige blik gled kalkuleret gennem rummet. Hvad ville pisse Ava mest af? Selvfølgelig søgte øjnene først blondinerne. Dém der satte Avas blod i kog. Måske var det dog for åbenlyst. For nemt.

"Måske en hun normalt ikke ville tro jeg gik efter. En... grævling. Måske endda en der ikke er renblodet." Øjnene søgte en smule rundt, og fik øje på en pige han havde set før på gangene. Nok var hun køn, men den meget ekspressive stil havde da fået ham til at løfte øjenbrynene mere end en gang. Concordia Barnes . "Hvad med hende der?" 

[Belvina Gagnon]

Concordia Barnes. Ikke Belvinas førstevalg, men hun gik vel an. I hvert fald hvad angik Constantins formål.



“Jo. Hun er fin”, røg det over hendes læber, mens hun diskret studerede grævlingen. “Har du snakket med hende før?”.

[Constantin Montague]

De blå øjne fulgte den praktisk talt fremmede grævling. Han havde hørt hendes navn før, men det var klart at han skulle genopfriske det med en af vennerne. Han rystede på hovedet ved spørgsmålet.


"Nej, men det kan måske komme til min fordel." Bemærkede han. Det var sandt at dem der kendte Constantin nok vidste hvor selvisk og kalkuleret han var. Blikket strøg mod Belvina igen.

[Belvina Gagnon]

“Sandt”, svarede hun blot, mens hun stadig studerede grævlingen, som var hun et bytte.



“Hun ligner dog ikke en, der er nem at manipulere, så sørg for at din indgangsvinkel er effektiv og præcis”, gav hun ham som råd, som de grønne øjne igen fandt hans blik.

[Constantin Montague]

Smilet om hans læber var langt fra uskyldigt. Et lille komplot kunne vel nødigt skade nogen. Ja, i hvert fald ikke nogen af vigtighed. Selv hvis det skulle såre Ava, ville det sende hende tilbage i hans favn igen. Derfor gjorde det vel mere gavn end skade på længere sigt - det var i hvert fald hvad kynikeren i ham mente.

"Talt som en sand slange," Bemærkede han kækt, før han sendte hende endnu et kalkuleret smil. Det var bestemt en kompliment fra Constantin. "Har du noget du skal udrette i aften?"

[Belvina Gagnon]

Belvina sendte Constantin et af sine sjældne smil ved hans kompliment, før hun tog en lille tår af sin drink, der hvilede let mellem hendes fingre.



“Desværre ikke… Jeg stod netop og fandt dette års Allehelgens forfærdelig kedelig”, indrømmede hun.

[Constantin Montague]

Selvom hans egen aften havde været en smule mere begivenhedsrig, kedede han sig stadig. Der skulle tilsyneladende meget til for at holde dem aktiveret.

"Forståeligt, når de serverer en så sygeligt sød punch." bemærkede han, efter at have sippet en smule til sin drink igen. Det manglede en god sjat alkohol, men selvom han havde spottet Francesco Hardy med en lommelærke, var han nok den sidste han ville søge en opfyldning fra.

"Jeg hørte at nogen elever skraber en efterfest sammen." Hans navn var ikke på invitationslisten. Forståeligt nok måske. Men for fanden hvor hadede han at høre løver snakke entusiastisk om eksklusive fester, når man selv var udeladt.

[Belvina Gagnon]

Belvina rynkede på næsen i ren afsky over hvad hun hørte. 

“

Ækelt. Den kommer sikkert til at vrimle med mudderblods”, røg det giftigt over hendes læber. En fest, som hun ikke selv var inviteret til, var ikke særlig værdi i hendes bog. 



“Har du hørt hvem der holder den?”.

[Constantin Montague]

Han nikkede i en tavs accept. Slangerne burde virkelig have skrabet noget sammen, men hvis han kendte intrigerne hos det grønne kollegium ret, så ville det stensikkert blive en kaotisk affære.

"En af vores slanger. Og en eller anden grævlingetøs." svarede han afmålt. Navnene havde han ikke fået fat i. Tankerne havde jo været mange andre steder til aften.