Med svævende skørter

[Rosana Runcorn]

Cygnus Bulstrode-Rosier

Rosana nød som altid festerne på Hogwarts. Især fordi de var under ordnede forhold, og ikke som de der... Abefester hun havde oplevet over sommeren hos nogle af sine klassekammerater.

Kjolen hun bar havde florlette skørter, som nærmest svævede, når hun dansede. Hun elskede det lette stof, og drejede rundt i takt til musikken. Da hun trådte et skridt bagud, for ikke at støde ind i et dansende par, stødte hun blot ind i en anden.

Cygnus. Den yngre slange fra årgangen under hende.

[Cygnus Bulstrode-Rosier]

Cygnus stod og vukkede let og forsøgte at se sej ud mens han dansede. Det var ikke så nemt for han var ikke så god til det. Han rynkede lidt på næsen da nogen stødte ind i ham, men det var heldigvis ikke en mudderblod.
"Runcorn." Hilste han og smilede en anelse. "Har du en god aften?"

[Rosana Runcorn]

Rosana kunne have fundet på betydelig mange andre personer, hun langt hellere ville have været stødt ind i, end Cygnus. Det var lige før hun sukkede, han var jo medlem af denne... Besynderlige klub. Hun var vokset op med historierne om sin morfar, og vidste i den grad, hvad fuldblodsfanatik var.

"Bestemt," svarede hun med et skuldertræk. "Og du?" Spurgte hun, mens et venligt smil hvilede på hendes læber.

[Cygnus Bulstrode-Rosier]

Cygnus forsøgte også at smile, men han havde ikke så meget glæde i sin krop lige pt.
"Tjoeh det er da ok." Bemærkede han og trak på skuldrene.
"Flot kjole." Han lod blikket glide ned af hende. Hun lignede en gudinde, hvilket vel også var meningen.

[Rosana Runcorn]

Rosana løftede det ene øjenbryn over Cygnus' noget begrænsede begejstring for festlighederne. "Du keder dig måske?" Spurgte hun og drejede en enkelt gang rundt om sig selv, så hendes florlette kjole spredte sig og afslørede hendes blege ben.

"Tak, det var Raja Patil-Shafiq der kom på idéen."

[Cygnus Bulstrode-Rosier]

"Ja man kan jo ikke feste når alle lærerne overvåger en som rovdyr." Bemærkede han irriteret.
"Man skulle tro de mistænkte os alle for at være kriminelle." Bemærkede han og rynkede på næsen.

[Rosana Runcorn]

Rosana rynkede på næsen. "De fører opsyn med os, for vores eget bedste," lød det fra hende. "For efter afslutningsfesten var der vist flere, hvor festen sluttede tidligt, da de ikke kunne styre deres hormoner," tilføjede hun.

Hun gik ikke ud fra, at Cygnus talte om mobberi af mugglerfødte eller rigtige kriminelle handlinger. "Du er måske selv en af de hormonfyldte, Professor McFusty sendte tidligt på sovesalen?"

[Cygnus Bulstrode-Rosier]

Cygnus løftede øjenbrynene over hendes ord. Hold kæft hvor var hun tør. Desuden havde han ingen ide om hvad hormoner var. Det var sikkert et eller andet mugglerbegreb.
"Jeg bliver aldrig smidt tidligt i seng, for de opdager mig aldrig hvis jeg gør noget forkert." Sagde han og smilede selvtilfreds.

[Rosana Runcorn]

Rosana troede ikke på Cygnus over en dørtærskel, som han stod der i sin varulve-udklædning og forsøgte at lyde vigtig. "Du laver måske tit noget forkert?" Spurgte hun og lagde hovedet lidt på skrå, så hendes lange sorte hår gled ned over hendes skulder.

Hun forsøgte selv at holde sig på den rene sti. At blive mobbet de første år af sin skoletid for sit efternavn, havde sat sine spor, trods alt. "At du tør..."

[Cygnus Bulstrode-Rosier]

Cygnus smilede bredt over hendes spørgsmål. Han ville ikke svare på det, ikke når hun var så tør som hun tydeligvis var.
"Måske er jeg bare ikke så slem som du tydeligvis tror." Bemærkede han. Selvom hun selvfølgelig havde ret.
"Alle dømmer mig altid på grund af min familie." Sagde han med en dyb og lettere trist stemme.

[Rosana Runcorn]

Rosana løftede igen det ene øjenbryn, en lille vane hun havde, når hun var skeptisk omkring folks udtalelser. Især dem hun så for at være en direkte løgn. Men i stedet krøllede hendes læber op i et køligt smil.

"Åh, så alle dømmer dig på grund af din familie?" Lød det provokerende fra hende. "For det er jo en ren fest at hedde Runcorn til efternavn, sammenlignet med dit."

[Cygnus Bulstrode-Rosier]

Cygnus skar en grimasse og nedstirrede hende.
"Så du vil konkurrere om hvem der har det hårdest baseret på efternavn? Charmerende." Bemærkede han tørt. Hun var da virkelig en kalkulerende type, han var ikke engang sikker på om han gad have hende med i klubben mere.

[Rosana Runcorn]

Rosana fnøs af ham. Barnlig. Hvad havde hun egentlig forventet af en, der valgte at gå i sine forældres fodspor, i stedet for at vælge sin egen vej?

"Jeg konkurrerer ikke," lød det afvisende fra hende. "Men det lyder som om, at du fisker efter medlidenhed." Og det havde hun ikke tænkt sig at give ham.

[Cygnus Bulstrode-Rosier]

"Uhhh er du sådan en hård nød?" Spurgte han med et smil og grinede derefter.
"Så bliver du da aldrig gift. Ingen mand vil have en pige som ikke er følsom." Bemærkede han og løftede lettere provokerende sine øjenbryn.

[Rosana Runcorn]

Rosana himlede med øjnene af ham. Godt hun aldrig havde meldt sig ind i den tåbelige klub. De var jo de rene pattebørn!

"Hvem i alverden gider dog også blive gift?" Fnøs hun. "Mænd er ikke andet end til besvær." Hun lagde hovedet på skrå, og tog sig tydeligvis ikke af, at han grinede af hende. Hun var ikke sådan at hidse op. Overhovedet.