En slags hygge

[Elijah R. Ashworth]

Emily Ashworth
Sommeren 2025

Familien havde taget til Sydengland for at holde lidt ferie. De havde valg det sædvanlige pæne hotel, som selvfølgelig var ejet af en magisk familie. Det levede op til familiens standarder på alle måder og desuden, var det en oplagt mulighed for at netværke fordi der var mange andre fine magiske familier der holdt ferie her. Derfor var hele den amerikanske del af deres familie her også, som de plejede at være hvert år.

Nu sad Elijah dog med sin søster nede i den lyse spisesal og fik morgenmad. Deres forældre var gået med nogle gamle venner, de skulle se et eller andet kedeligt foredrag som Elijah primært havde takket nej til fordi han ikke gad bruge dagen med de gamle.
Elijah nuppede sin fars udgave af Profettidende og slog op i avisen. Det var dagen efter muggleren var blevet slået ihjel og der var kæmpe overskrifter omkring det på forsiden.

[Emily Ashworth]

Som altid var sommeren lidt for varm og Emily forstod ikke helt, hvorfor de altid var det samme sted i samme varme. Hun lagde armen om det ene ben. Foden var blevet trukket op på stolen, nu forældrene var gået og ikke kunne udtale sig om det.

"Hvad er der sket?" spurgte hun konverserende og satte sit glas med appelsinjuice på bordet igen.

[Elijah R. Ashworth]

Elijah kommenterede ikke på Emilys nye måde at sidde på. Selvom der var andre gæster til stede, gad han ikke påminde søsteren om hendes alt for afslappede attitude.
"Der er nogen der har slået en ministeriemand ihjel." Sagde han og tog en bid af sin croissant med ost.
"Vist nok fordi han er mugglerfødt." Forklarede han og løftede avisen op, så hun kunne læse overskriften.

[Emily Ashworth]

Emily hævede brynene let. En ministeriemand burde ikke bare være sådan at slå ihjel, men morgennyhederne var åbenbart uenige. Hun gumlede på en bid toast og stirrede lidt frem for sig.

"Og de ved ikke, hvem der har gjort det?" Blikket gled over det lille uddrag, der fortsattes på side tre.

[Elijah R. Ashworth]

Elijah rystede på hovedet. Det gjorde de ikke og hvis de gjorde, stod det ikke i Profeten.
"Nej, desværre." Sagde han og løftede øjenbrynene skeptisk.
"Det er da det mest usmagelige jeg længe har hørt." Bemærkede han og rynkede på næsen. Han kunne ikke holde ud når folk der gik op i rent blod begyndte at opføre sig som barbarer.

[Emily Ashworth]

Ligesom Elijah havde Emily ikke særlig meget til overs for mennesker, der slog ihjel eller brugte vold retfærdiggjort af eller for at fremme deres overbevisninger. Hun tog sin kop te i tavshed og sippede lidt til den.

“Man skulle tro, vi var kommet videre derfra,” bemærkede hun med et lille suk og rystede på hovedet.

[Elijah R. Ashworth]

Elijah løftede sine øjenbryn med et uimponeret blik i sine øjne og bladrede lidt i avisen.
"Åbenbart ikke. Barbarer." Bemærkede han og trak lidt op i mundvigen.
Derefter lagde han avisen fra sig og så på hende, mens han tog en bid af sin croissant og tyggede lidt.
"Nogle spændende planer idag?"

[Emily Ashworth]

“Mhm,” lød det tankefuldt fra hende. Generelt havde det magiske samfund givet hende kuller over de sidste par måneder. Fejlene begyndte at være konstant mere iøjefaldende. Og nu angreb på mugglerfødte. Igen.

“Ud over at forsøge ikke at få for meget sol? Ikke rigtigt,” svarede hun og trak på skuldrene. “Har du?”

[Elijah R. Ashworth]

Det var et konstant problem for tvillingerne ikke at få for meget sol. De var jo så sarte begge to. Han trak på skuldrene.
"Nerj." Sagde han og hældte lidt appelsinjuice op til sig selv.
"Vores kære fætter Chris forsøger at få stablet en fest på benene, det kan være det kunne være sjovt at tage med?" Sagde han, selvom han vidste at Chris var et stort røvhul og hans amerikanske accent skræmte alle englænderne væk.

[Emily Ashworth]

Emily brød sig ikke synderligt meget om Chris, men hun prøvede jo at komme til flere fester og brød sig egentlig ganske godt om det indtil videre. Derfor endte hun også med at nikke, selvom det var akkompagneret af et noget modstræbende træk på den ene skulder.

“Det kunne sikkert blive meget sjovt.”

[Elijah R. Ashworth]

Elijah nikkede langsomt og rakte derefter ud efter sin kop kaffe, inden han lænede sig tilbage i stolen og så ud mod spisesalen. Det virkede ikke som om Emily var i det store snakkehumør, så han forsøgte at se om der var nogle andre af hans fætre og kusiner som var stået op.

[Emily Ashworth]

luk