Feriens goder

[Deleted]

Påskeferien havde været tiltrængt i godt og vel et par måneder nu. Nogle elever tog hjem, imens andre blev på skolen. Personligt havde Fergus selv valgt at blive på skolen, da han kunne udnytte ferien til at indhente de fag han havde forsømt. Indrømmet; Han havde været doven på det seneste, og ville nok blive ved med at være det, indtil han tog sig sammen. Chancerne for at han gjorde det var dog minimale lige nu, og hans plan om at indhente det forsømte ville uden tvivl mislykkedes. Men, hvad lærerne ikke vidste skadede dem ikke! Medmindre de fandt ud af det. 

Fergus brugte sin nyfundne, dog midlertidige, frihed til at trække en jakke på og træde udenfor i kulden. Han stod og trippede lidt for at holde på varmen, imens han betragtede de elever, som var på vej hjem til deres familie. Et stik af jalousi ramte ham, men det forsvandt hurtigt igen. Han havde jo selv valgt ikke at tage hjem.

Penelope De Lorenzo

[Penelope De Lorenzo]

Ligesom alle andre mindre ferier, så var der ingen mening i at tage hjem, for Penelope. Påskeferie, var bare en tid til at ånde ud og svare halvhjertet på de mange breve hendes forældre sendte.
Det næsten hvide hår, hang løst om hendes skuldre, og en frakke dækkede hende allerede, som hun skyndte sig op af trapperne, fra Slytherins opholdstue.
Hendes briller sad trygt og godt på hendes næsetip, som hun åbnede de store døre ud til en bidene kulde. Blikket var rettet mod de mange der var ved at tage afsted, så hun så slet ikke personen der stod foran hende, idet hun bumpede ind i hans ryg.
Det var ret hårdt at lande, med bagen først nede på jorden, og første tanke var da også at skælde ud, på personen som havde stået i vejen.
"Du står altid i vejen, Gryffindor!" Det var ikke vredt sagt, men en smule irretablet, omend venskabeligt. Hun havde jo hurtigt set hvem det var, selv bagfra, ville Fergus, ikke være en fremmede.
Stadig siddende på jorden, kiggede hun på sine hænder, der havde fået små hudafskrabninger. Noget selv en yngre elev ville kunne heale med et sving med tryllestaven.

[Deleted]

Fergus var lige ved at falde forover, da en eller anden klodsmajor gik ind i ham bagfra. Heldigvis nåede han at rette sig op, så han ikke røg lige ned i jorden med ansigtet først. Sikke en katastrofe det ville være! Naturligvis kunne hans ansigt hurtigt blive helet, endda uden at han ville få nogle ar, men alligevel.
Han skulle lige netop til at vende sig dramatisk om, og flagre med armene, imens han udførte sin legendariske tale om at bruge en af de vigtigste sanser, man havde - sine øjne. Dog stoppede han sig selv, eftersom han genkendte stemmen. Så, i stedet for at blive sur, grinede han imens han vendte sig om og rakte en hånd ned til personen, der var gået ind i ham.
"Og du ser dig aldrig for, Slytherin. På trods af ordvalget blev det sagt med et smil og varme i stemmen. "Aw, pus, er du kommet til skade? På trods af den drillende tone blev han faktisk bekymret. Det var bare hudafskrabninger, men den dårlige samvittighed rev i ham.

[Penelope De Lorenzo]

Der kom et mindre ultilfres udtryk i Penelopes ansigt, som hun blev hjulpet op. Små fornærmet, børstede hun snavs af sin frakke, og gengældte ikke smilet.
"Nej, det er fint" svarede hun små reserveret. Når man væltede så tit, så var det mere en daglig forhindring, end en sjælend hændelse.
Hun lukkede dog lidt mere op, og fandt sin stav frem. "Se nu godt efter, så kan det være du faktisk lærer noget, karlsmart" drillede hun køligt, og healede sine sår, med en besvægelse. Hver hånd fik en tur, og var nu så fine og blege, som de var forinden. Staven blev gemt, væk og Penelope stillede sig hen ved siden af Fergus, så hun havde ryggen mod slottet.
"Hvorfor tager du ikke hjem? Var du ikke hjemme sidste år til påske?" Penelope, ville aldrig indrømme, at det var noget hun gik op i.

[Deleted]

Fergus fnøs over hendes drilleri, men han var vant til det. Det var sådan deres venskab fungerede, og han havde intet imod det - især fordi at han morede sig godt og grundigt, hver gang han kom på en god comeback til hendes drillende kommentarer. Han så ikke engang med, da hun helede sine hænder - udover et hurtigt kig, for at være helt sikker på, at hendes hænder var okay, men det var bare af almindelig bekymring fra en ven - eller hvad?
"Jeg kunne have gjort det hurtigere." Okay, indrømmet, det var ikke den bedste comeback han havde lavet, derfor ændrede han hurtigt sit fokus hen på de andre elever igen.
Han måtte ærligt indrømme, at han var overrasket over, at hun kunne huske han var taget hjem sidste påske. Hun virkede ikke altid interesseret i hvad han foretog sig, udover når de havde timer sammen.
"Jo, det var jeg, men dette er vores sidste år. Jeg kommer til at være hjemme hele tiden, når vi er færdige her." Tanken om at hans år på Hogwarts snart var slut gjorde ham en anelse trist. Han ville savne det. "Og du tager heller ikke hjem i år? Han kunne ikke stoppe sig selv fra at komme med en smart kommentar. "Ville du komme til at savne mig for meget?" Han sendte hende et drillende blik.

[Penelope De Lorenzo]

Fyren var lidt plat. Det vidste han sikkert godt. Så ingen behov for at komme ned på Fergus level, selvom det var svært at holde sig tilbage.
Det var kun ud af øjenkrogen, hun så på ham mens han fortalte. Hun nikkede og lod som om det ikke var særlig spændende, men det var det, og sandt. Måske var Fergus blevet mere voksen? Ej...
Det virkede åndsvagt at spørge Penelope, om hun ikke også tog hjem. Alle vidste at hun aldrig tog hjem, ud over sommerferien. Hun drejede sig og skulle til at vrisse af ham, da tilføjede en drillende sætning.
Straks var kroppen vendt skråt væk fra ham, og håret blev puffet ned, så det skjulte hendes ansigt. Kinderne havde taget en let rosa farve, selvom hun nægtede sig selv sandheden.
"Jeg kommer til at savne skolen... Alle mine venner... eller... de venner jeg nu har." omformulerede hun, og virkede ikke trist over sin rettelse af mængden af venner, som ikke var en mange.
"Dig, er jeg ikke helt sikker på. Så skulle det være dine dårlige comebacks." Hun sendte ham et lille smil, og håbede at rødmen havde forlagt sig. En finger blev drillende prikket i siden på løven.

[Deleted]

Da Penelope prikkede ham i siden kunne han ikke stoppe sig selv fra at hvine i overraskelse - netop fordi at han var en anelse kilden. Dette resulterede i lettere røde kinder og en lille mumlen fra hans side. Han tog sig et par sekunder til at komme sig over dette pinlige øjeblik, inden han fortsatte deres samtale. Beklageligvis var han hylet ud af den nu, men han ville komme stærkt tilbage!
"Aw, er jeg ikke en af de venner?" Han stak sin underlæbe lidt ud, og sørgede for at se ekstra sølle ud. Aldrig ville han villigt indrømme, at han ville blive noget, eller meget, såret, hvis han blev set som en af hendes venner.
"Pusser, mine comebacks er legendariske." Fergus havde i deres 7. år fået den vane, at kalde Penelope for 'pus' eller 'pusser'. Selvom dette kunne irritere hende fortsatte han bare. Mest af alt fordi det var sjovt at drille hende, men også af andre grunde, han ikke lige havde modet til at tænke yderligere over.
"Men, hey! Ved du hvad det betyder?" Han fik et glimt i sine lyseblå øjne, der ofte afslørede at han havde fået en idé. "Vi får lov til at bruge heeeeele påskeferien sammen!"

[Penelope De Lorenzo]

Det var ret morsomt, at Fergus reagerede som en lille pige, når man kildede ham, bare en smule. Det var ikke ofte at Penelope, tog den handling i brug, men reaktionen der kom, var det hele værd!
"Næh" svarede hun bare til om det var venner. Det var de vel. På deres egen udefinerede måde.
Pusser. Agh! Hun hadet det kælenavn! En rynke i panden afslørede hendes irritation. En voldsom lyst til at slog, ikke hårdt, men markerne, kom over hende, men man var vel en smule kontroleret...
Vreden blev opløst, ved den pludslige entusiasme, der naturligt fik Penelope til at se direkte ind i Fergus blå øjne.
Handlingen fik hende til at svare lidt langsommere end hun plejede. "Hele påskeferien?" sagde hun, som om det var dommedag.
"Så jeg skal glo på dig mens du æder dig fed i mad? Selvom det lyder utrolig tillokkende, så findes der andre ting der er mere interessante"
Penelope var tit ret flabet og arrogant overfor Fergus, men hun var også bange for at det var det eneste, han syntes var specielt ved hende. "Du kunne jo lave dine afleveringer. Noget siger mig du er bagud." Hun brugte en dramatisk tone, og lagde en finger på tindingen, og lukkede øjnene. "Jo, du er helt sikkert bag ud!"

[Deleted]

Fergus kom med et falsk forskrækket gisp, imens han lagde en hånd på hans brystkasse, lige ved hvor hans hjerte var. Det var svært for ham, at bedømme om hun mente det eller ej, på grund af den måde, de var overfor hinanden. For det meste kunne han godt regne ud, at hun lavede sjov, men lige nu blev han meget usikker. Måske fordi det var så vigtigt for ham, at hun betragtede ham som en vigtig del i hendes liv? En, som ikke kunne erstattes?
"Du knuser mit hjerte!" Erklærede han, imens han tørrede en usynlig tåre væk fra sin kind.
Fergus var skam udmærket godt klar over, hvor meget hun hadede hans kælenavn til hende, men det måtte hun bare leve med, for han ville ikke stoppe med at kalde hende det. "Jeg er bagud, ja, og derfor havde jeg håbet at min dejlige veninde ville hjælpe mig." Hans ene arm slyngede sig om hendes skuldre, og trak hende lidt tættere på, imens et flabet smil dominerede hans ansigt. "Og der er intet andet mere interessant end at være sammen med mig, pus."

[Penelope De Lorenzo]

Der kunne kun, rystes på hovedet over dramaqueen'en. Det var dog en ting hun godt kunne lide ved Fergus. Alting skulle ikke være så seriøst!
Det kom pludseligt, at en arm blev lagt hen over Penelopes skulder, og hun lod sig uden videre trække sig tættere ind. Ikke fordi hun havde noget imod det. Det var samtidig frustrende, at hvis hun flyttede hovedet bare lidt, ville det blive for akavet, så hun rykkede det øverste af sig lidt væk, så det var tilladeligt at dreje hovedet.
"Wauw, lige hvad jeg havde drømt om" svarede hun sarkastisk, men fik så et mere seriøst udtryk. Hendes krop gjorde ikke mine til at ville ud af nærheden, men armene hang bag livløst om siden på hende, meget passivt. "Hvis du mangler noget, så kan jeg godt se om jeg kan hjælpe dig. Det er heller ikke helt fair, at de giver os lektier for i ferien." Penelope var nu mere venlig i sit udtryk, mest af alt praktisk. Hun ville aldrig lave andres lektier, men hun havde ikke noget imod at hjælpe, når det var Fergus.
"Vi kan gøre det nu, medmindre din hjerne fik nok, efter den besværgelse jeg lavede."
Hun løftede hånden, og prikkede ham lige i panden, før hun så viklede sig ud af hans tag. Der løb en svag sitren gennem hende, som heldgvis bare lignede at hun frøs.

[Deleted]

På trods af at Penelope kunne fremstå som afvisende, stoppede det ikke den irriterende skotte. Tværtimod gjorde det bare, at han havde haft mere lyst til at lære hende kende, og det viste sig så, at han faktisk godt kunne lide hende. Så når hun kom med sine flabede kommentarer grinede Fergus bare, eftersom han for det meste ikke blev såret. Kun få gange, altså et par enkelte gange, ikke specielt tit, formåede hendes bidske personlighed at såre ham, men det tog ikke lang tid før han var god igen.
"Mener du den simple besværgelse? Bare rolig, min hjerne er stadig frisk, men jeg kan godt forstå, hvis besværgelsen tog for meget energi fra dig." Han rynkede på panden, da hun prikkede ham dér, og derefter viklede sig ud af hans arme. En besynderlig trist følelse vældede op igennem hans krop, men han holdte stædigt fast i at han ikke ville tænke mere over det. "Ej, hvis du har tid og lyst lige nu, vil jeg hjertens gerne kigge på lektierne nu. Så bliver vi også tidligt færdige og kan slappe af resten af ferien."

[Penelope De Lorenzo]

Penelope kom til at smile, ved den lidt bedre comeback. Det var rart at de kunne drille hinanden på den her måde, uden det blev for meget, eller sårene. Ikke for Penelope hvert fald.
At hun sårede ham nogen gange, forstod hun ikke selv. Hun afviste selv simple følelser, som at være såret over småting, men var det ikke helt uforstående overfor ordets magt.
"Så kan du jo være en gentlemen og vandre hele vejen op i dit tårn, og hente de ufærdige lektier. Så slipper jeg for at gå særlig langt, og kan blot sætte mig ind i storsalen og vente." Hun trådte et skridt tilbagede og nejede fint for ham. Dog spillede noget drilsk i hendes øjne, som der hvilede på Fergus, hele tiden.
"Men med din snegle fart så skal jeg nok vente hele dagenpå at se dig igen." Ulige Penelope rakte hun tunge efter Fergus, og satte i løb hen mod døren og forsøgte at åbne den, før han kunne svare igen.

[Deleted]

Før Fergus kunne svare hende var hun allerede løbet væk, så han stod alene udenfor. Han stod der nok i et par sekunder, før alt det hun havde sagt var sivet ind. Endelig begyndte han at styrte op til hans værelse i Gryffindor kollegiet. Hans sneglefart? Ha! Nu skulle hun få sig en overraskelse! Han kom muligvis til at vælte ind i et par af hans venner, men det var ikke så vigtigt lige nu.
Han fik fat i sin taske, og var allerede halvvejs henne ved storsalen, da det gik op for ham, at han havde glemt en af sine bøger. Med et irriteret grynt vendte han om for at hente den.
Det tog ham nok ekstra syv minutter at hente den bog, og hans plan om at imponere Penelope med hvor hurtig han var faldt pladask til jorden.
"Jeg glemte en af bøgerne..." Mumlede han halvsurt, inden hun nåede at komme med en kommentar. Selvom han virkede sur, var det naturligvis ikke tilfældet. Han blev ikke særlig tit sur. Faktisk var det meget sjældent, især når det gjaldt Penelope.

[Penelope De Lorenzo]

Det var i små løb, at Penelope hastede ind i storsalen, som var helt tom for mennesker. Der var lang tid til næste måltid, og skolen var mindre befolkning end ellers.
Efter noget tid, følte hun sig tung i kroppen. Måske var det en følelse at være afvist, fordi hun vidste at Fergus ville have været kommet tilbage, på dette tidspunkt.
Mere end ellers, rettede hun sig hurtigt på fra sin sideplads, da hun hørte en komme løbende. Hun blev så glad, at hele ansigtet lyste, og selv hans negative tone, kunne ikke ændre på det.
Hun førte en hånd op til munden, for at dæmpe sin fnisen. Frakken lå ved siden af hende, og nu sad hun blot i en lyseblå skjorte, samt en sort nederdel.
"Sæt dig nu, hr. glemsom" sagde hun venligt, og bankede let på sædet ved siden af sig.
"Det må blive en anden dag, at du beviser hvor hurtig du er." Hun smilede til ham, og ventede bare på at Fergus ville ligge tingene ud på bordet og fortælle hvad han manglede.

[Deleted]

Hans hjerte sprang over et slag, da han så hvordan Penelopes ansigt lyste op ved synet af ham. Det blev ikke bedre af at hun prøvede at holde sit fnis tilbage, hvilket egentlig bare var enormt kært. Han måtte virkelig holde sig tilbage for ikke at smile fra øre til øre af ren glæde, over at han var årsagen til det søde fnis!
Han tog sin jakke af, og lagde den over stoleryggen, inden han satte sig. Han havde en grå sweatshirt på, og almindelige cowboybukser.
"Og den dag skal nok komme, vent du bare." Han sendte hende et kækt smil, inden han tog sin taske op på sit skød og rodede den igennem. Han fandt to bøger frem, en til eliksirer og en til besværgelser, da det var de fag, han havde svært ved at fokusere i for tiden.
"Jeg er kun lidt bagud, så det skulle gerne være ret nemt." Ikke tale om at han ville indrømme, at han faktisk havde svært ved disse fag.