Skæbnens aften

[Alexandra Filomena Wizzletodd]

Alexandra Filomena Wizzletodd og Victoria Rees på deres fjerde år, til allehelgenes aften.

Det var en smule akavet, men… på en god måde? Hun mente at hun måske havde følt hans tunge, men hun var faktisk ikke sikker. Alexandra kunne mærke blodet stige op til hendes kinder, og hun kunne mærke sit hjerte banke hurtigere.

Hurtigere, fordi hun elskede dette spændende øjeblik, men også hurtigere, fordi hun vidste hvad der skete her, var så forkert. Jones skulle falde for Victoria – ikke for hende. Alex var gået hen til et hjørne af storsalen for at snakke i fred om ham, for at fortælle ham at Victoria godt kunne tænke sig at lære ham at kende. Men hun var aldrig nået dertil.

Nu stod hun med lukkede øjne og mærkede hans læber mod sine, hans hænder, der strøg hendes mørke hår væk fra hendes ansigt, og hun levede sig ind i kysset, med den lidt ældre elev, Jones. Så uartigt.

[Victoria Rees]

Flere gange havde Victoria forsøgt at få øjenkontakt med veninden. Flere gange hun vinket til Alex, og Jones, og håbet at de derfra ville begynde at tale om hende, at Alex ville smide bomben og Jones derefter ville få øjnene op for hende. Og til sidst havde det lykkedes. Alex og Vic havde fået øjenkontakt og derefter havde hun trukket Jones hen i et hjørne. Snakken, og point of no return.

Men synet hun havde mødt minutter efter beslutningen om at opsøge dem havde fået hendes hjerte til at gå itu. Alex limet op af Jones. Jones' hænder på Alex. Og deres læber presset imod hinanden. Tiden var gået i stå for en kort periode, eller havde det bare føltes sådan?

Med våde øjne havde hun taget det første skridt imod dem, det andet og så videre, og til sidst havde hun i kampgang snuppet et glas græskerjuice på sin vej og uden tøven smidt indholdet udover dem begge for at stoppe deres hede kys da hun var kommet tæt nok på. ,,Hvor kunne du!! Du lovede mig!" Lød det i en knækket stemme. Alt var henvendt til Alexandra. Jones var bare luft.

[Alexandra Filomena Wizzletodd]

Varmen havde bredt sig og hun var fuldstændigt opslugt af kysset, indtil alt pludselig blev koldt. En blanding af is og græskarjuice ramte hende og Jones med. Hun hørte Victorias anklagende stemme, og isen under kjolen, var ikke længere nødvendig for at Alexandra følte sig frossen.
Hun hørte Jones bande af hvad Victoria lige havde gjort, og han havde ellers forladt scenen, åbenlyst ikke tilfreds med hvordan dette var endt.

Alexandra korsede sine arme over sit våde bryst og kiggede forfærdet på Victoria.
”Victoria… jeg…” hun prøvede at finde ord for at forklare, hvad der lige var sket.
”Det er ikke min skyld at du ikke tør at tage nogle chancer. Det er ikke min skyld at han hellere ville kysse mig… Hvis du bare havde sagt noget til ham, så havde han måske vidst at du eksisterede!” hun fortrød selvfølgelig ordene, som de kom ud, men der var bare noget ved adrenalinen, der susede gennem kroppen og behovet for at forsvare sin egen opførsel, der fik hende til at spytte disse ord ud. Hendes øjne var blevet våde.

[Victoria Rees]

Farven tog til og før Vic vidste af det var hun ligeså rød i hovedet som en jordbær. Øjnene var våde og synet allerede en smule forstyrret af det. Hjertet hamrede og selvom alle kiggede på de to piger så var Victoria ligeglad. Alex skulle vide det, vide hvad hun havde gjort forkert, og hun skulle betale for.

,, Åh, Hvad..!?" Kom det helt overrasket fra Vic da Alexandra delte det der måtte var hendes ærlige mening om Vic.

,,I det mindste er jeg ikke sådan en lille gås som dig!" Fyrede Vic efter Alex og var ligeglad med at træde på venindens følelser. ,,Flirter med alt med en puls, hav dog noget værdighed!" Hun bed sig i hårdt i underlæben som den kommentar røg ud. Det var hårdt, selv for hende, men vreden gjorde det svært at holde både følelser og tanker tilbage.

[Alexandra Filomena Wizzletodd]

”En lille gås? Værdighed?” fnøs Alex vredt. Nu var hun pisset af og hun kunne slet ikke holde sine egne følelser inde længere, også selvom andre folk de kiggede. Hun var ikke en grævling lige nu – hun var en fucking honninggrævling og hun var så ligeglad med Victorias dumme følelser.

”Hvis du havde haft bare en lille smule værdighed, så havde du ikke bedt mig om at tale med Jones for dig… Du er så pisse usikker på dig selv at det gør ondt. Bliv dog voksen,” hun himlede med øjnene over den barnlige opførsel Victoria udviste.
”Det er svært at se dig som en løve, når du er sådan en åndssvag kujon, Rees…” hendes ansigt var rødt af vrede.

[Victoria Rees]

Det var et point of the return øjeblik. Folk stirrede og det var tydeligt hvad der ville ske nu. Victoria ville aldrig se på Alexandra som hun havde set dagen inde, og det var sikkert det samme med Alex - men hvad så? Alex havde truffet sin beslutning i det øjeblik hun havde ladet Jones stikke tungen ned i halsen på hende og ikke skubbet ham væk.

,,Og hvis du var bare halvt så meget den bedste veninde du havde foregivet dig for at være, så havde du hjulpet mig, som en sand grævling ville havde gjort!" Vrissede hun tilbage. Det var det veninder var til for, at hjælpe hinanden, men den del havde Alexandra åbenbart tydeligt misforstået. ,,Men gæt hvad, behold ham, Jeg er ligeglad, med både dig og ham - det er slut imellem os."

[Alexandra Filomena Wizzletodd]

Hun brugte Hufflepuff-kortet og det stak i Alex’ samvittighed og hun følte pludselig en skamfølelse skylle hen over hende. Alligevel kunne hun ikke lade være med at føle, at Victoria havde været den, der havde reageret for voldsomt.

Alex mund åbnede sig en smule på klem, og selvom hun havde set det komme, fra det øjeblik græskarjuicen havde ramt hende, så var det utroligt hårdt at høre.
”Fint! Hvis det er det du ønsker, så kan du også bare rende og hoppe,” hun gik et par skridt mod Victoria og rakte frem mod hendes hals, hvor hun tog fat om halskæden, der hang om den. Venindehalskæden. Hun rev den af i et hug og smed den på gulvet, ”venskabet er slut… og du skal ikke tro at du kan komme til mig, hvis du fortryder det,” hun rev så i endnu et hug sin egen af og smed den på gulvet, før hun med hastige skridt begyndte at gå. Hun skulle finde Jones – I aften skulle være hendes første gang, for det var bare det hun lige nu ønskede.

[Victoria Rees]

Victoria havde været klar over sine egne ord, men hun havde alligevel ikke været klar over hvilke rigtige konsekvenser der ville komme ud af det, men dette blev en åbenbaring da hun mærkede den fedtede hånd der stank af græskar omkring halsen og grebet om halskæden. Et hurtig ryk var alt der skulle til før halskæden hun havde fået af Alex blev revet i stykket og endnu et gav samme skæbne til halskæden som Victoria havde givet Alexandra. Båndet var brudt.
Tydeligt mundlam fløj hånden op til den nu tomme plads hvor hjertevedhænget før havde hængt. Det var slut, helt afgjort slut. Victoria havde sagt det og Alexandra havde også.

Stående tilbage lod Vic Alex passere hende og flyttede sig ikke da deres skulder mødtes i et hårdt stød. Hvor skulle hun hen? Hvad skulle der ske nu? Det var ligemeget. Og med den tanke drejede Vic en smule om på hælen og gik i retningen imod udgangen og væk fra alt det der lige var sket.

Afsluttet

[Alexandra Filomena Wizzletodd]

De ødelagte halskæder: ¯\_(ツ)_/¯