Runde 2: Maggie & Enya

[Maggie Hayes]

Det havde været en temmelig udfordrende kamp mod Elijah R. Ashworth. Den yngre løve var dygtig, men i sidste ende var hans overdrevne selvtillid det, der havde sikret Maggie en sejr. Det havde været en fantastisk følelse. Lige indtil hendes næste modstander blev læst op.

Enya var et lille nips og Maggie rystede let på hænderne, da hun trådte frem af elevflokken. Splittet stillede hun sig klar. Defensivt, mindede sig selv om. Hun ville ikke risikere at skade hende.

Enya McTavish

[Enya McTavish]

Det var et stort mysterie for hende, hvordan hun var endt her. Det havde nok været mere held end egentlig talent. Hun stirrede lidt nervøst på den ældre løve. Hun vidste kun hvem hun var fordi hun var præfekt. Hun var ret intimideret og forsøgte derfor at minde sig selv om de besværgelser hun kunne finde ud af.

[Maggie Hayes]

Maggie stod et par lange øjeblikke over for den lille pige, før hun tog en lynsnar beslutning og lagde staven tilbage i den forheksede lomme, hun havde lavet i sin nederdel. Så skridtede hun over til pigen og lagde en hånd på hendes skulder.

"Hey, du er Enya, ikke? Enya McTavish?" spurgte hun blidt og genkendte pigen som Professor McTavishs datter.

[Enya McTavish]

Enya betragtede prefækten mens hun gik hen mod hende. Det var ikke en typisk ting at gøre og derfor forvirrede det hende lidt.
"Jo." Sagde hun og smilede en anelse bredt fordi hendes efternavn blev brugt.

[Maggie Hayes]

Maggie nikkede og smilede stadig varmt ned til hende. Tomlen gled over hendes skulder i et kærtegn, før den fik et lille klem.

"Du skal bare give det det allerbedste, du har, ikke? Jeg kommer ikke til at gøre ondt på dig, det lover jeg," forsikrede hun hende blidt.

[Enya McTavish]

Enya havde fuld tillid til Maggie og nikkede et par gange. Hun rettede sig lidt op.
"Okay." Sagde hun, en smule nervøst. Hendes blik gled hen over den ældre pige. Hun var stadig lidt intimideret, men hun forsøgte at modig, selvom det var lidt svært for hende.

[Maggie Hayes]

Maggie nikkede en sidste, bekræftende gang. Det lod ikke til, at Enya ville blive meget roligere og de skulle jo i gang på et eller andet tidspunkt. Grævlingens skulder fik et sidste klem, før præfekten vendte sig om og gik tilbage på sin plads.

Hun tog en dyb indånding og stillede sig klar, tavs og rolig, før hun i et hurtigt hug svingede staven. "Expelliarmus!"

[Enya McTavish]

Enya havde først lige lært skjold besværgelsen, men hun fik muligheden for at bruge den nu. "Protego." Sagde hun i sidste øjeblik inden besværgelsen ville have ramt hende.
"Rictusempra" Sagde hun derefter og var en smule langsom i sin reaktion.

[Maggie Hayes]

"Protego." Maggie havde haft rigeligt tid til at forberede sig på at afværge. Den samme tjeneste gjorde hun ikke pigen, som hun lige efter rettede staven mod.

"Locomotor Wibbly. Expelliarmus."

[Enya McTavish]

Det hele gik så hurtigt. Enya mistede næsten balancen, da hun råbte "Protego."
"Tarantallegra" Sagde hun lige bagefter, men besværgelsen var svag, fordi hun var helt forvirret over hvor hurtig Maggie var.

[Maggie Hayes]

Denne gang behøvede Maggie ikke engang styrken i ordet og gjorde blot et vift med staven, der fik kastet et skjold mellem hende og Enyas besværgelse.

"Immobulus," lød det, som hun skød frem i en fortsættelse på den tidligere bevægelse.

[Enya McTavish]

Enya nåede slet ikke at gøre noget før hendes krop frøs og hun stod helt stille midt i luften.

[Maggie Hayes]

Besværgelsen ramte og pigen stivnede. Duellen var afgjort.

"Finite Incantatum," mumlede Maggie og tryllestaven forsvandt væk i skoleuniformen igen, før hun hastede hen til Enya.

"Det var rigtigt flot," roste hun og rakte en hånd frem.

[Enya McTavish]

"Tak." Sagde hun og tog imod Maggies hånd og gav den et svagt klem. Derefter smilede hun flygtigt og skyndte sig væk.

Afsluttet.