Tanker [solopost]

[Stephen Podmore]

18. marts

Opholdsstuen var fuld af mennesker og som altid lod ingen til at tænke over, at Stephen sad lidt for sig selv. Han sad ikke engang i et hjørne et eller andet sted, men ved et af de midterste borde. Der sad endda andre ved det, omend ikke lige ved siden af ham. De snakkede ikke til ham, men han var så vant til, at folk nærmest opførte sig, som havde han en usynlig barriere omkring sig.

Tankerne blev ved med at kredse om Roxanne og han kunne da heller ikke lade være med at se over på hende fra tid til anden. Han havde været betaget af hende i de sidste to år og dette var første gang, han havde taget sig sammen til at snakke til hende uden for en time. Belønningen var faldet prompte og hun var rent faktisk stoppet op for at tale med ham. Kun med ham.

Det havde ærligt talt givet ham stof til eftertanke og han havde ikke tænkt på andet hele dagen. Hvis ikke det var for den nar til McKenna, som havde optaget hendes fritid på det sidste, så ville hun måske endda være blevet og ikke have haft så travlt med at komme videre.

Hun havde smilet til ham. Det smil havde han en idé om, ville følge ham i drømme. Men måske var det på tide, at han skulle forsøge at gøre noget ved det hele. Hun var hans drømmepige. De havde begge krigerblod i årerne. Så sent som for en uge siden, havde hun givet McKenna tørt på uden at blinke. Det var i hvert fald, hvad han havde hørt.

Han havde holdt øje med Roxanne længe. Mange måneder havde han været alt for opmærksom, når hun var i nærheden. Han vidste, hvad hun kunne lide og hvad hun ikke kunne lide. I hvert fald til en vis grænse. Måske skulle han bruge noget af sin viden til at vise hende, hvor god han kunne være for hende?

[Stephen Podmore]

19. marts

Det var ikke mere end en dag senere, at tingene pludselig begyndte at tage fart. Han havde været ved at gøre sig klar til at gå ind til morgenmad, da han så Roxanne komme ind ude fra søen efter sin efterhånden sædvanlige løbetur med Lachlan. Men for en gangs skyld så hun ikke ligefrem glad ud og det tog Lachlan flere minutter at komme ind efter hende. Han så næsten ud til at være lige så ubehageligt til mode og Stephen kom selv til at smile ved tanken om, at nogen endelig havde smørret smilet af Lachlan.

Dagen var gået alt for hurtigt. Han hadede at se Roxanne så ked af det, som hun var – og han fik lov til at se det i alle fag hele dagen, eftersom han havde valgt de samme fag som hun. Det var dog tydeligt, at der var sket noget mellem dem, som havde sprængt den lyserøde ballon og det var trods alt gode nyheder for Stephen. Han fik dog aldrig nogen specifikke oplysninger om det hele, fordi Roxanne bed hovedet af alle, som bare overvejede at tale til hende.

[Stephen Podmore]

21. marts

Rygterne var endelig begyndt at svirre. Lachlan var tydeligvis begyndt at tale om episoden og han havde også set Roxanne tale med Lysander, men han var trods alt for diskret til at gå og fortælle om historien selv. Dette irriterede Stephen en smule, men man kunne jo heller ikke få alt her i livet.

Billedet begyndte dog at tegne sig og det var et billede, som Stephen kunne lide. Lachlan lod til at have trykket på alle de forkerte knapper og havde klaret at ødelægge det hele for sig selv. Tiden var måske inde til, at Stephen forsøgte at trykke på de rigtige knapper.