Rastløshed og Gode Ideer

[William Knight]

Gangene ved Forsvar mod Mørkets Kræfter lokalet
Owen Blishwick

"Oy' Blishwick!" Den mørkhårede skotte, Liam Knight, hævede stemmen en smule ved sit kald, som han, og de tilsvarende F.U.T klassekammerater, forlod Forsvar mod Mørkets Kræfter lokalet. Eftersom han selv var kommet overordentligt sent ud ad sengen om morgenen, havde han ikke formået at få sin vante plads ved siden af Owen til timen. Sandsynligvis en god ting for kammeraten, der nok ellers ville have skulle håndtere en rastløs Liam, som ofte havde svært ved at koncentrere sig i det mindre praktiske lektioner, som dén de havde oplevet i dag.

"Er skemaet frit for dig nu?" Spurgte han, som han kom op på siden af ham, "Jeg hører at der er en troldmandsskak turnering i gang i opholdstuen? De væder sgu sølvsegl. Vi kan ruinere de små tredjeårsknægte der har sat det op." Grinede han. 

[Owen Blishwick]

Owen stoppede op og vendte sig mod Liams stemme, for så at vente til kammeraten nåede op til ham "Yup.." han nikkede. Lektionen havde været den sidste den dag "Hvad skal du bruge penge til? Noget suspekt?" spurgte han med et grin og et hævet øjenbryn, men gik alligevel i retning af trapperne der førte op til det øvre etager.

[William Knight]

"Absolut ingenting." Tilstod Liam med et grin, som han fulgte sin kammerat mod trapperne, "Jeg vil bare gerne se deres ansigter, når de får lidt tæv i spil af nogle 'eksperter' som os." Selvfølgelig brugte han termet løst. Skak havde aldrig været hans spil, men han tog altid imod muligheder for lidt konkurrence.

Han rettede lidt på læderremmen af skoletasken, der hang løst fra den skjortebeklædte skulder, "Er det bare mig, eller er bøgerne blevet væsentlig tungere i år?"

[Owen Blishwick]

Han fnøs underholdt og puffede til kammeraten med den ene albue "Jeg tænkte ellers mere jeg ville se dit ansigt når du fik tæsk i skak af en tredieårs." musede han drillende og hankede selv op i sin taske "Nope.. jeg tror de har lagt en besværgelse på dem i år, så vi kan vænne os til vægten af voksenlivet der ligger foran os."

[William Knight]

Den øverste tandrække blev blottet en smule af drilleriet og Owen's kammeratlige puffen. Selvfølgelig gengældte han det ved at skubbe lidt sløset til hans skulder med den ene hånd, "Fuck mand... Ha' dog lidt tiltro til mine evner." Grinede han, selvom han vidste at Owen havde ret.

Bare termet 'voksenliv' fik Liam til at fnyse misfornøjet, "Måske er det mere grund til at vinde lidt spil over de yngre. For selvom vi er myndige, er det sgu det eneste punkt hvor vi stadig har lidt prestige."

[Owen Blishwick]

Owen sendte ham et flabet grin og puffede en gang til. Måske lidt barnligt, men ikke desto mindre ikke rigtigt uhørt knægtene i mellem "Jeg kender dig for godt til at have det." gav han igen og begyndte turen op ad trapperne mens de forholdt sig i ro "Du er myndig." rettede han med et grin "Jeg har to uger endnu før jeg bliver en olding ligesom dig." han havde det lidt ambivalent med hvad det betød at blive sytten.

[William Knight]

Igen blev der trukket på smilebåndet. Faktisk var det ikke just forsvundet, efter timen havde ringet ud til 'friheden'. "To uger her, to uger der." Sagde han lidt henslængt, som var det fundamentalt en bagatel, som snildt kunne overses.

"Hov, olding?" Først nu var det vist gået op for ham hvad Owen havde sagt. Eftersom de bevægede sig op ad trapperne, var det måske en god idé at afholde sig selv fra, drilagtigt, at skubbe til ham. Der var jo langt ned, "Merlin, du er sgu lidt flabet. Ved du godt det?"

[Owen Blishwick]

Owen fandt en tænksom mine frem "38 dage for at være helt præcis." han grinede flabet da knutten endelig faldt for kammeraten og holdt begge hænder afværgende op "Hey.. jeg siger det bare.. jeg har en hel måned hvor du skulle forestille at være mere voksen end mig." deres fødselsdage lå ret tæt trods alt.

[William Knight]

"Forestille? Se lidt på mig, mate." Liam lavede en besynderlig fakt med hånden fra sit ansigt og ned mod sine sneakers; altimens et påtaget selvtilfredst udtryk spillede over det ungdommelige ansigt, "Jeg er så moden, at de sikkert ikke spørger om identifikation på Den Glade Gris, hvis jeg bestiller et kæmpe glas Ildwhiskey." Proklamerede han.

Ironisk nok, var Liam's myndighed et forholdsvist nyt fænomen. Hans fødselsdag havde trods alt indfundet sig i midt august. Og endda ved at være mere eller mindre asocial på sit værelse, der stadig var indrettet fra hans tidlige teenageår.

[Owen Blishwick]

Han kom til at grine igen, men var som altid behageligt afslappet i de venskabelige drillerier der som regel føg imellem dem "Nu du selv siger det.." han lagde en hånd på Liams skulder med et påtaget medlidende udtryk "Jeg ville ikke sige det, men du ligner faktisk noget katten slæbte ind for fjorten dage siden." han gav skulderen et fast klem og fortsatte "Men vi burde næsten afprøve din teori næste Hogsmeade-weekend."

[William Knight]

En himlen med øjnene kunne ikke undgås ved Owen's gentagelige flabethed. Liam havde altid været grundigt hærdet til drillerierne - han havde trods alt en større flok storebrødre, som elskede at drille deres yngste bror.
"Du styrker virkelig selvtilliden, mate." Grinede han, før han gled en stolt hånd gennem sit hår, "Men lad os, nu hvor du betvivler mine evner noget så grundigt." Udfordringen skinnede gennem ham, som de bevægede sig mod næste sal. "Jeg tror sgu bare du er misundelig."

[Owen Blishwick]

Owen grinede for sig selv. "Jeg ved det. Jeg tænker altid på alle andre først." han gjorde et ryk med skulderen da taskens strop begyndte at glide ned og skar en lille grimasse "Selvfølgelig er jeg misundelig." indrømmede han med et skævt smil "Havde du en god dag forresten.. din fødselsdag?" han kunne godt selv lidt have ønsket han kunne være hjemme på sin sytten års fødselsdag, men at fejre den med alle vennerne på skolen var heller ikke det værste i verden.

[William Knight]

Øjnene blev knebet lidt vurderende i, da Owen 'tilstod' at han var misundelig. Liam var dog ikke så sikker på at det var sandheden, og rystede dernæst på hovedet. Det sidste skoleår havde været hans mest kaotiske, så han tvivlede på at mange ville tage hans plads. Især nu hvor hans ry gjorde det svært at vandre, forholdsvist ubemærket, omkring på skolen, uden at rygter svirrede.
"Jaerh… Den var fin." Lød det lidt henkastet fra ham. Til forskel fra hans andre fødselsdage, havde der ingen fester været. Ikke et pip faktisk. Efter poolfesten havde han, trods alt, forsøgt at bevæge sig under radaren. "Hvad er dine planer til din? Skal vi ikke lige stykke noget godt op?" Han puffede igen vennen over skulderen, i en insisterende opfordring.

[Owen Blishwick]

Owens bryn trak sig lidt sammen "Oh? Bare "fin"?" han havde tænkt lidt over, at der ingen invitation til fest var kommet, især taget i betragtning, at det var vennens 17-års fødselsdag, men ville ikke spørge direkte til det. Han havde en fornemmelse af, det måske ikke var noget Liam havde lyst til at tale om. Han trak på skuldrene og nu var det ham der så ned og svarede en smule henkastet "Helt klart.. hvad har du i tankerne? Min fars 30-års cognac i tårnet efter midnat?" han smilede skævt, selvom hans første tanke havde været, at han helst ville holde noget med sin søster.

[William Knight]

"Okay, så... Rigtig fint." Drillede Liam afværgende, som han blinkede en enkelt gang med det ene brune øjne til sin kollegiefælle. Liam var en ekstrovert på mange områder, men til sommer havde han tvunget sig selv til at holde nallerne væk fra for meget sjov og ballade. Faktisk, havde betænkningstiden måske gjort ham godt, taget i betragtning af at han i årevis havde været typen der nærmest ikke kunne studere uden larm. Det havde været en god distraktion.

"Merlin, ja da!" Grinede han ved forslaget, før han lagde en stolt hånd på sit bryst, "En skotte skal dog altid medbringe lidt Whiskey." Vedkendte han om sine egne rødder, før han sendte Owen et bredt tandsmil, "Vi burde invitere gutterne. Selvom de garanteret vil have alle skolens singlepiger med igen."