Søvngængerlignende

[June Chang-Masters]

Med et udmattet suk rejste June sig op fra sofaen. Det var en time siden, hun havde sendt Faye af sted til Skotland med susenetværket, så hun kunne tage med deres mor ind på hospitalet, og hun vidste, at hun burde bruge tiden på rent faktisk at få noget hvile.

Alligevel vandrede hun hvileløst ud i køkkenet, udelukkende for at stå der og flagre lidt. I mangel på bedre at tage sig til, lavede hun sig en kop te.

Benedict McLaggen

[Benedict McLaggen]

Det havde taget et par dage før Benedict havde fået at vide hvorfor June ikke var kommet ind. Han havde kun ret til information, fordi han arbejdede på et projekt med hende. Ingen på kontoret vidste trods alt, at de var kærester igen.

Fristelsen til at undvige det følelsesmæssige kaos og holde sig væk var relativt stor, men med fornemmelsen af, at det ville sætte dem tilbage til stadiet før høstfesten, tog Ben sig sammen efter arbejdsdagen var slut og greb susepulveret for at transportere sig selv til Junes lejlighed. Flammerne opslugte ham og han trådte ud af pejsen hvor hun og hans storesøster boede.

[June Chang-Masters]

June havde netop hældt vand over tebrevet og var ved at tøffe formålsløst ind i stuen igen, da flammerne lød derindefra. Hun tog en dyb indånding og fandt det milde smil frem, som hun vidste, Faye havde behov for at se. Så trådte hun ind i stuen.

Normalt var hun god til at tage højde for de fleste udfald, men at Ben stod der i hendes stue, havde hun ikke forventet. Brynene rykkede sig en smule ved synet af ham, men hun bevægede sig ikke hverken frem eller tilbage.

"Hey."

[Benedict McLaggen]

Benedict havde aldrig i sit liv besøgt Henrietta i lejligheden, som hun delte med June. Nu stod han der og følte sig også ret malplaceret. Da hans kæreste? dukkede op med et krus te, pakkede han hænderne ned i lommerne på sine ministerierober og rankede sig en smule.

"Hej," hilste han dumt, uden at vide hvad han ellers skulle sige. "Jeg hørte om din far..."

[June Chang-Masters]

June vidste bedre end at opsøge Benedict med sine problemer. Årevis af venskab med Henrietta havde allerede lært hende, at for voldsomme følelser og store tårer ikke var noget, man gjorde sig i McLaggen-hjemmet.

Hun nikkede tamt og følte sig lidt flagrende, som hun stod der i døråbningen med sin kop og kun en lang striktrøje ud over sit nattøj, der altid var en t-shirt og underbukser.

"Ja. Det er ikke så godt."

[Benedict McLaggen]

June så godt ud, selv i sin lidt opløste, hjemlige tilstand. Benedict tog sig i at lade blikket glide over hende og klarede halsen.

"Nej," svarede han tøvende. "Jeg tænkte jeg hellere måtte kigge ind...?"

[June Chang-Masters]

June nikkede igen og hankede op i sig selv. Ligesom med Faye, måtte hun finde en måde at gemme sin sorg lidt væk. Det føltes uoverkommeligt, når alt syntes farvet af den mudrede, gråblå tilstand.

"Det er sødt af dig," svarede hun og et lille smil viste sig i hendes mundvige, før hun krydsede gulvet hen til ham. Hun strakte sig og plantede et flygtigt kys mod hans læber.

[Benedict McLaggen]

Benedict fulgte June med blikket, som hun krydsede gulvet over til ham. Han lagde den ene hånd på hendes hofte og så ned på hende, da han havde taget imod kysset.

"Hvor længe siden er det siden du har været ude af dit nattøj?"

[June Chang-Masters]

June knugede koppen ind til brystet og så ned af sig selv ved hans spørgsmål. Der gik måske et sekund for længe, før hun så op på Ben igen.

"Jeg var i bad i går," svarede hun og trak en halvuglet tot bag øret med den frie hånd.

[Benedict McLaggen]

En dyb indånding fulgte Junes svar og Ben, der ikke ligefrem var kendt for sit store omsorgsgen, lagde en finger under hendes hage.

"Og hvor længe siden du har været udenfor lejligheden?"

[June Chang-Masters]

Blikket flakkede lidt ved Bens berøring. June huskede ham ellers ikke som værende synderligt omsorgsfuld første gang, de havde været sammen. En gang var han vandret intetanende ud på toilettet, mens hun havde kastet op, udelukkende for at lukke døren igen.

"I går," svarede hun og fandt hans lyse øjne. "Jeg tog med Faye og min mor til hospitalet."

[Benedict McLaggen]

Ben brummede lidt. Han gjorde sig ikke i pussenusserier, men han kunne til gengæld godt være skrap.

"Du skal udenfor og have noget luft og lave noget andet end at sidde her og kukkelure," konstaterede han. "Find noget tøj. Jeg tager dig ud."

[June Chang-Masters]

Brynene fløj i vejret, men hun kom til gengæld ikke med indvendinger. I stedet vendte hun om på hælen og marcherede ind på sit værelse. Her stod hun lidt overvældet med tekoppen i et øjeblik eller to, før hun satte den fra sig.

Fra kommoden fandt June et par bukser og en skjorte frem, før hun kørte børsten gennem håret. Det tog ikke mere end ti minutter, så stod hun klar foran Ben med et lidt perplekst udtryk.

"Hvor skal vi hen?"

[Benedict McLaggen]

Benedicts tøj som aurorlærling var mindre fornemt end en del af de mere skrivebordsorienterede i ministeriet. Det gik fint til andre lejligheder og som han tog Junes hånd og forlod lejligheden, svarede han vagt.

"Ud."

Hvad ud betød, fandt han på hen af vejen. Der var et cirkus i en park i nærheden og med lidt snilde fandt han mugglerpenge til at betale for indgangen og en kæmpestor bunke af lyserødt sukkerstads, som mugglerne kaldte candyfloss.

[June Chang-Masters]

June havde ikke de store forventninger til Ben, og havde nok været tilfreds med en tur rundt om blokken. Da hun senere gik rundt med en kæmpe candyfloss og så op på hvad end nu han var, der føltes ret meget som en kæreste, formåede hun rent faktisk at smile.

"Her, giv det et skud," opfordrede hun, selvom det ikke var helt med samme stædige, spillende attitude som normalt, da hun lagde et stykke candyfloss på hans tunge.