Sommervind

[Hannah Abbott]

Til Osbert Ollivander

Hannah var i et utrolig godt humør. Det hus som Osbert havde forhørt sig om havde endnu ikke fået nogen ejer, og ganske kort tid efter hun selv havde været ude og se på det, havde hun underskrevet papirerne. Dagene gik hurtigt. Til trods for at huset var rent i forvejen havde hun ikke kunne undgå at give det en tur til.

Møblerne var dukket op lidt efter lidt, og både Susan og Ernie var kommet forbi for at give en hånd med. Desværre kun den ene af dagene da de skulle tilbage på arbejdspladsen igen. Hannah var bare lykkelig for at de havde taget sig tid til at hjælpe hende. Desuden havde hun så få møbler at huset stadig rungede efter alt var sat på plads, hvilket blot gav hende mulighed for at tage ud for at se på nye ting.

Det var en befrielse endelig at have sit eget, til trods for at hun altid havde følt sig hjemme i den nuafdøde Augustas hus. Men det var ikke længere hendes hjem og nu føltes det bare godt at hun havde noget der var hendes eget. Børnenes værelser ville hun ikke gøre noget ved nu, da de selv skulle være klar til at have en mening om det.

Men i dag havde hun fri og havde givet sig selv lov til at sove længe. Selvom mange ikke ville kalde klokken nu, særlig længe. Så kunne hun pusle om sig selv hele formiddagen før hun skulle ned i byen. Hun havde iført sig selv en ganske simpel og komfortabel kjole, og håret var sat en smule op i hver side så det ikke dækkede hele hendes ansigt. Hun så glad ud. Hun løftede hånden og vinkede til Osbert da den skæggede mand kom til syne i mængden.

[Osbert Ollivander]

Der var mange flere mennesker på gaderne end ellers, hvilket sagde ikke så lidt, om en ellers velbesøgt by som Hogsmeade. Det havde dog en helt naturlig grund og stemningen der allerede boblede alle steder, var svær ikke at blive smittet af.

Han løftede en hånd til hilsen med et smil, da han fik øje på Hannah og skråede de sidste meter over pladsen til hende "Jeg var ved at tro du havde fortrudt." brummede han og bøjede sig lidt, for at markere et kys i luften ud for hendes ene kind, uden reelt at røre hende "Her.." han trådte et skridt tilbage og gav hende den blomsterkrans han havde haft i den ene hånd "Nogen mener vist det er tradition."

[Hannah Abbott]

Hannahs smil blev en anelse større da Osberts ganske lydløse, næsten ikke eksisterende kindkys fandt sted. Hun rystede let på hovedet og så op på ham. "Nej da. Men jeg havde kort glemt det." beklagede hun og lo.

"Jeg har lejet huset!" kom det begejstret fra Hannah der nærmest foldede sine fingre i en jubel. Det var svært ikke at være oppe i skyerne over endelig at have sit eget. Kinderne blev en anelse varme over at Osbert havde en krans med til hende.

"Har du selv flettet den?" kom det muntert fra hende som hun strøg en lys lok bag øret.

[Osbert Ollivander]

Han smilede varmt, men så måske ikke helt så overrasket ud "Det hørte jeg, ja.. selvom det var ad omveje. Du ved jungletrommerne løber hurtigt i en lille by." han så ned på kransen og fnøs muntert "Ja, det kunne være kønt, ikke?" han rystede på hovedet "Det er vist ikke lige en af mine styrker."

[Hannah Abbott]

"Jeg er ked af jeg ikke fik fat i dig med det samme, men det gik pludseligt bare så stærkt. Men du er inviteret til middag en af de kommende dage!" forsikrede Hannah i et stort grin. Hun havde brug for at slappe af og tænke på noget andet, og var virkelig glad for at Osbert var kommet på sådan en god idé at fejre Høstfesten sammen, så hun ikke skulle gå alene, eller ende med at sidde hjemme alene.

"Men det er en dejlig tanke" sagde Hannah blidt og satte nydeligt kransen på hovedet. "Hvordan ser det ud?"

[Osbert Ollivander]

Han rystede smilende på hovedet "Jeg er bare glad for det var dig der fik det. Jeg ved der var flere om buddet." måske, måske ikke havde han lagt et godt ord ind for hende. Ikke at han sagde det højt. I stedet betragtede han hende mens hun satte kransen på det lyse hår og smilede varmt igen "Nydeligt." han slog ud med den ene hånd "Skal vi se os omkring, eller er der noget specifikt du har lyst til?"

[Hannah Abbott]

"Ja. Jeg kan mærke at det her bliver godt" sagde Hannah med optimisme i stemmen. Hun mistænkte Osbert en smule for at have haft en finger med i spillet, men forblev blot smigret over at han havde gjort noget så stort for hende. Det havde virkelig hjulpet hende at få sit eget, så hun også havde noget at vise sine børn når de engang var klar. Hun frygtede stadig for Frank men lod sig ikke slå ud af det længere.

"Åh jeg kunne godt drikke en kold øl" smålo hun i et stort smil. "Finde et godt sted med skygge måske" tilføjede hun kort efter.

[Osbert Ollivander]

Han hævede et øjenbryn i mild overraskelse “Tredie år og så kan du stadig overraske mig.” Han lo kort og bød hende sin arm “Jamen så lad os finde en kold øl og en plads i skyggen.” sommeren havde været gavmild med både sol og varme. Han overvejede at spørge til hendes børn, men lod være. Det var rart at se hende smil og han havde ikke lyst til at ødelægge det.

[Hannah Abbott]

"Det tager jeg som en god ting" lo Hannah og tog imod hans arm da han tilbød den og bøjede hovedet en anelse. Det var virkelig rart at være afsted og hun var umådelig glad for at hun havde turdet det så kort tid efter at hende og Neville var gået fra hinanden.

"Det er også virkelig tiltrængt" sukkede hun svag og lænede kort hovedet lidt ind til ham.. "Og jeg kan gøre det med god samvittighed når nu jeg ved at børnene er tryg hos Neville" sagde hun stille.

[Osbert Ollivander]

Han smilede stadig mens han gav hendes arm et lille klap "De kommer vel forhåbentligt også til at være hos dig?" spurgte han forsigtigt nu hun selv havde åbnet for den kasse "Nu har du et sted der er dit eget, og som er tæt på skolen."

[Hannah Abbott]

"Bestemt. Jeg håber de vil kigge forbi i en af Hogsmeade weekenderne." sagde Hannah stille. Hun vidste dog ikke hvornår og vidste heller ikke om det var noget hun havde lyst til at bringe på banen med det samme; på den anden side måtte de heller ikke tro at hun ikke ville have dem på besøg. Om så hun ingen møbler havde haft måtte de komme forbi.

"Det var nemlig det der havde været min første tanke, det gør det hele lidt nemmere." sagde hun og sendte ham et smil. "Så kan vi også se hinanden noget mere" medgav hun så og lo.

[Osbert Ollivander]

Han nikkede med en bekræftende brummen til hendes tanker "Det kan jeg bestemt ikke klage over." han førte hende med sig til det nærmeste sted med udskænkning og trak en stol ved et lille bord ud for hende.

[Hannah Abbott]

Hannah lod sig opvarte af Osbert og satte sig ned stol som han havde trukket ud til hende. Han sukkede vel tilpas og lænede sig tilbage og nød kort solens kærtegn ingen hun åbnede de blå øjne og så op på ham.

"Det er helt perfekt." sagde hun i et smil. Der var ikke for mange mennesker så de kunne stadig tale uforstyrret sammen. På samme tid kunne de stadig følge med i festlighederne.

[Osbert Ollivander]

Han satte sig ikke selv, men blev stående og kastede et kort blik ud over omgivelserne "Ja, det går vist an." hans blik fandt hendes igen, spørgende "Noget bestemt øl, eller vil du overraskes?"

[Hannah Abbott]

Hannah foldende sine hænder i sit skød og vred dem lidt mod hinanden. "Vi må holde udkig efter bedre" lo hun fornøjet med et lille glimt i øjet. Selv var hun ganske tilfreds, men man kunne næsten altid finde noget der var bedre.

"Overask mig. Du plejer at have god smag" sagde hun og løftede armene op over hovedet og strakte sig let.