Dans med mig

[Helena Constantin]

Outfit

Tidspunkt: aften til høstfest
Tråd til Brín Aodh Merrick

Det var en af Helenas yndlingsaftener på hele året. Høstfesten! Hun havde en fint blomstret kjole på, små sko og selvfølge en blomsterkrans i håret. Jo hun var bestemt klar til en mindeværdig aften. Helena kiggede sig lidt omkring da hun kom hen til festlighederne og kunne ikke lade være med at smile. Der var simpelthen sådan en skøn stemning og den smittede af på alle.

Hun kiggede sig lidt rundt, da hun lagde mærke til at en kædedans skulle til at starte, hun måtte finde en at danse med. Så fik hun øje på en fyr der så ud til at være lidt ældre end hende. Det måtte være et godt bud. Hun gik derfor derhen med et smil på læben. "Du som ser ud til at være så alene, vil du deltage i kædedansen med mig?" Så kiggede hun på ham med et charmerende smil. Det var lidt  et sats, men hvis ikke man spillede kunne man ikke vinde

[Brín Aodh Merrick]

Det kom som en overraskelse for Brín, da en kvinde med rødt hår pludselig gik ham i møde og adspurgte ham, om han ville deltage i kædedansen. Han var netop stoppet op ved den store plads, hvor dansene ofte fandt sted, og han havde ikke stået der længe før at den kønne Helena Constantin havde taget kontakt.

Det filtrerede hår sad som altid på Brín som en fuglerede. Han så sig en enkelt gang over skulderen, inden at han pegede på sig selv for at bekræftes i, at det var ham, hun mente. Hans smil blev bredt.

"Er du sikker?" spurgte han en anelse forlegent, med en hentydning til et grin. Så bukkede han let for hende, stadig med et smil på læberne, og rakte hende efterfølgende en hånd for at føre hende ud blandt de mange mennesker, der stillede sig op til kædedansen, "Hvordan kan jeg sige nej, men jeg må vide Deres navn," lød det glædeligt og smilende fra ham.

[Helena Constantin]

Han virkede en anelse kluntet, det var hvert fald det første indtryk hun fik af ham. Men efter at have snakket med quidditchspillere, så var kluntet nok meget godt. “Selvfølgelig er jeg sikker” kom det glad fra hende, da hun tog hans hånd. Han havde fanget hendes opmærksomhed i mængden og det havde Helena altså valgt at følge op på. 

“Desuden er det ikke så svært at sige nej, men det ville være dumt af mig at lære dig hvordan” sagde hun så og blinkede til ham. “Navnet er desuden Helena Constantin. Og hvem er du så?

[Brín Aodh Merrick]

Et støn af et grin kom fra Brín, der måtte erklære sig enig. Sammen gik de roligt ud blandt menneskemængden og stillede sig klar. Bríns blik fangede hendes, som de stod der, og han smilede roligt til hende.

"Helena," gentog han for sig selv, for det var nemmere at huske når man først havde fået navnet på tungen, "Helena med det ildrøde hår. Det husker jeg." afsluttede han med et smil.

Inden at han kunne nå at fortælle sig navn startede musikken, og kædedansen begyndte. Han bevægede sig elegant og med selvsikre trin. Der gik ikke lang tid før at deres hænder landede i hinandens, og i mellem trinene udnyttede Brín det korte mellemrum der blev skabt engang i mellem.

"Mit navn er Brín Merrick," fik han sagt i mellem trinene.

[Helena Constantin]

Helena lyste op i et smil og snurrede rundt så kjolens skørt flagrede omkring hende. Så tig hun hans hænder i sine. “Dejligt at møde dig Brín” smilede hun høflig, spændt på hvad han nu kunne være for en type. Så gik hun med ham i hånden tættere på det store bål, som var festens midtpunkt og gjorde klar til at springe om i kædens lystige dans. Hun kiggede en enkel gang på Brín. “Jeg håber du kan lide det, ellers giver jeg en øl bagefter” smilede hun så til ham. 

[Brín Aodh Merrick]

Han smilede kort bekræftende til hende, "Nu giver du mig jo intet valg end at sige, at det var røvsygt," grinede han.

Dansen startede og sammen kom de hinanden en lille smule ved trods at de var ganske fremmede for hinanden. Helena vidste det nok ikke, men Brín lagde mærke til de mange mænds blikke på hende, som hun dansede elegant med det ildrøde hår og den flagrende kjole. Brín morede sig faktisk til aften.

Et par minutter senere sluttede musikken af. Folk hujede og klappede ved dansens ende.

Brín klappede ligeledes og så på Helena ved sin side efterfølgende. "Den øl der.. Gælder den stadig?" spurgte han drillende med et smil.

[Helena Constantin]

Helena grinede af hans konstatering omkring at være nødt til at hade dansen grundet øl, men det lod nu til alligevel at han gav den hele armen som de dansede afsted. Det bedste ved danse som denne var at man kunne komme hinanden ved og Brín her var en hun gerne ville nærme sig.

Musikken stoppede og ligesom alle andre klappede hun, før hun så på Brín med et smil. "Du så nu ellers ud til at nyde danse, sååh... Hvad vil du give for det?" Spurgte hun drillende med et glimt i øjet.