Cider, musik og blomsterkrans på sned

[Delilah Stone]

Opfordret af sine forældre var Delilah taget til høstfest med sin veninde Aurora. Kun modvilligt havde hun forladt kvisten i forældrenes hjem, hvor hun havde tilbragt endeløse timer omringet af bløde puder og vakkelvorne stabler af bøger. 
Da først hun var kommet afsted, nød hun imidlertid sin beslutning. Lughnasadh oversteg alle forventningerne. Lys glitrede fra alle døråbninger samt fra det mægtige, knitrende bål. Munter snak, sang og latter gav genlyd i den fortryllende nat. Delilah nød adskillige glas med æblecider, der boblede på tungen og gav hende hikke. En let rødmen havde bredt sig over den fregnede næse, og hun havde et saligt smil på læberne.
Delilah og Aurora var blevet væk fra hinanden i aftenens løb. Derfor havde Delilah nu placeret sig selv på Fønixengen iblandt børnefamilier og nyforelskede unge par. Her var der god udsigt over Hogsmeade, og musikken kunne stadig høres. Hun nynnede med på tonerne og bredte sin blomstrede kjole omkring sig. På hovedet sad den hjemmeflettede høstkrans en smule på sned. 


Benjamin Mael

[Benjamin Mael]

Selv aftentimerne var en lys fornøjelse under høstfesten. Gaderne og de tilstødende åbne marker og egne lå badet i lyset fra diverse åbne hoveddøre, store bål og små ildfluer. Det var næsten ufatteligt, at det var blevet aften - Ben havde haft det så mægtig skægt, at han ikke havde registreret at dagen var gået og at det nu var aften. Formelt set, i hvert fald. 

I løbet af dagen havde han fundet ud af, at byens alkoholneutrale æblecider slet ikke var tosset selskab. Hans venner dansede stadig kædedans, men det var Ben blevet for tør i halsen til. Med en flaske cider i hånden traskede han ud imod en af de åbne egne, som jævnt lokkede med sin svale luft og med at man stadig var indenfor synsvidde af den dansende klynge. 

Ben var ikke den eneste, som havde fået den idé. På forreste række af engen sad en køn pige med en blomsterkrans i håret. Han placerede sig i græsset ved siden af, og der gik ikke længe før han med et lille smil nikkede mod hendes hår. "Din blomsterkrans er ved at stikke af."

[Delilah Stone]

Delilahs blik var lettere sløret da hun drejede hovedet mod drengen. Flasken med cider i hendes hånd var tydeligvis ikke alkoholfri. Ved siden af hende sad en smilende fyr med et åbent, energisk ansigt. Alarmklokkerne ringede ikke som de normalt gjorde, når fyre tog uopfordret kontakt til hende. Måske skyldes det stemningen og cideren i hendes hånd.

"Åh, virkelig?" spurgte hun nysgerrigt og skævede op til blomsterkransen flettet af - ikke så originalt men ganske passende - dahliablomster. "I så fald må den gerne. Hvor tror du, den er på vej hen?" Hun fnes en smule, hvorefter hun betragtede ham med åben nysgerrighed.
"Hvem er du?"

[Benjamin Mael]

Bens førstehåndsindtryk af hende var ikke, at hun var beruset. Han så i stedet en ung pige, der var opløftet af festlighederne omkring hende og havde en frisk glød i kinderne efter alle de aktiviteter, hun garanteret havde kastet sig hovedkulds ud i. Og hvis hendes humør var farvet af den cider hun sad med, var Ben alt for glad for selskabet til at gå op i det. 

Det kom noget bag på Ben, at hun var så afslappet omkring at kransen sad skævt i håret. Hun spurgte endda om Ben havde et bud på hvor blomsterne var på vej hen. "Nok ned over din kønne næse, til at starte med. Og så vil den nok forsøge at komme tilbage til sine rødder," bemærkede han, og gestikulerede mod græsset. "Skal jeg forsøge at standse den?"

Hun spurgte ind til ham, og Ben nåede med et drenget smil frem til, at hun vist havde evner for at bryde isen på en underholdende måde. "Jeg hedder Benjamin, men kald mig hellere Ben. Hvem er du så?"

[Delilah Stone]

Der var noget indtagende og karismatisk ved drengen, der gjorde Delilah tilpas i hans selskab. Eller måske var det fordi hendes sædvanlige trang til at afvise for at beskytte sig selv ikke gjorde sig gældende i det øjeblik.

Dellilah lo af hans kommentar. Hun kunne tydeligt se for sig, hvordan kransen kravlede hastigt gennem engens høje græs, for endelig at ligge sig til rette og gro dybe rødder. Det var i grunden ganske smukt. 
"Jeg tror den er på vej hen til dig," sagde hun alvorligt og satte blomsterkransen hen på hans hoved. "Sådan. Det klæder dig. Du ligner én af jordfolket nu."

"Ben," gentog Delilah. "Jeg hedder Delilah Stone. Jeg er sytten år, og skal til at gå på syvende årgang på Hogwarts. Går du også på Hogwarts? Jeg har ikke set dig før." Hun rynkede brynene en smule i forsøget på at erindre hans ansigt rundt fra gangene, men tankerne var en smule sløret. 

[Benjamin Mael]

Det var absolut første gang, at Ben havde siddet sammen med nogen som tydede den vilje døde genstande åbenbart ejede. Hun mente, at kransen forsøgte at rykke over til ham. 

Overbevist om at hun blot forsøgte at få mest muligt ud af hvordan de var faldet i snak over kransen, bøjede han hovedet og lod hende placere den i det brune hår. Han klukkede over hendes excentriske ordvalg. "Tusind tak. Nu kommer du forhåbentligt ikke i problemer med resten af jordfolket, fordi du har lånt mig din krans?" 

Ben huskede svagt noget om, at Delilah var et naturnavn, men interessen i navnet blev straks overskygget af nyheden om, at hun var fra Hogwarts. "Nej, ikke endnu. Men jeg starter på Hogwarts efter sommerferien." meddelte han hende med et muntert smil. 

[Delilah Stone]

"Selvfølgelig ikke," fnøs Delilah muntert, hvorefter hun lænede sig konspiratorisk imod ham. "Jeg driller bare. Jeg ved godt, at der ikke findes noget jordfolk. Selvom det ville være ret fantastisk, hvis der gjorde."

Hun rettede sig op igen og tog en slurk af sin cider. "Så er det nok derfor," nikkede hun. "Men hvorfor starter du først nu? Kommer du fra en anden skole?" Det var først da det gik op for hende, at han talte med amerikansk accent. "Er du fra Ilvermorny?" spurgte hun lettere åndeløst, mens øjnene voksede sig et par grader større. Hun havde hørt om skolen men aldrig mødt nogen derfra. Benjamin var pludselig lidt mere interessant.

[Benjamin Mael]

Lilah og Ben sad nærmest med hovederne stukket sammen, da hun skælmsk betroede ham at jordfolket var opdigtede og ikke nogle fantasivæsener, som hun mente var virkelighed. Ben lo lettet. Det havde været noget af en mavepuster, hvis hun var sær. Lidt excentrisk var hun, men hun var så yndig, at Ben glemte at blive irriteret over det. 

Han tog en slurk af sin cider, inden han betragtede hende på ny. Hendes begejstring over, at han var fra Ilvermorny, fik Ben til at smile fra det ene øre til det andet. "Jeg havde aldrig selv fået det til at lyde så sensationelt, at jeg har gået på Ilvermorny," røg det imponeret ud af ham.

[Delilah Stone]

Delilah trak benene op under sig og betragtede Ben med voksende nysgerrighed.
"Men det er da spændende," protesterede hun. "Jeg har hørt meget om skolen. Den ligger i Nordamerika. I har fire huse, ligesom os, men de hedder Thunderbird, Wampus, Horned Serpent og Pukwudgie," opremsede Delilah, selvom Benjamin selvfølgelig allerede vidste alt dette.

"Hvordan var det at gå der?" Hun kunne godt lide ham. Især når han sad så sødt med blomsterkransen på hovedet. Et smil bredte sig på hendes læber. 

[Benjamin Mael]

Ben smilede uvilkårligt ad hendes entusiasme. Det var fascinerende at se, hvordan hun sad på stilke efter at lære mere om hans gamle skole. Hans egne forventninger til Hogwarts var så beskedne i forhold til hvor spændende hun synes at Ilvermorny lød, at det næsten var pinligt.

"Det er ret imponerende husket af en outsider. Regner du med at besøge Mount Greylock når du engang er færdig med Hogwarts, siden du ved så meget om Ilvermorny?"

Han kløede sig i nakken med et eftertænksomt smil, da hun spurgte hvordan det var at gå på skolen. "Det var nu meget skægt. Skolefagene er præget af at der er så mange forskellige nationaliteter i Amerika. Og de er helt sikkert bedre end jeg husker dem - jeg er en utaknemlig elev. Jeg var selv ret stor fan af de Pukwudgies, der bor på skolen. De gør et stort nummer ud af ikke at kunne fordrage magikere, men de er forbavsende nuttede, når de vrisser af en." grinede han. 

[Delilah Stone]

"Det ville være fantastisk," sukkede Delilah længselsfuldt. "Men det tror jeg ikke er muligt. Skolerne gør jo alt for at beskytte deres hemmeligheder. Men jeg ville give min lillefinger for at få lov til at se Ilvermorny eller Beuxbaton." 

Delilah lo højt ved hans fortælling. "Hvor lyder det spændende. Men hvilket kollegium håber du at lande på, på Hogwarts? Skal du fordeles ligesom vi blev det?" Der var noget komisk ved at se den grandvoksne Benjamin med fordelingshatten på hovedet.

[Benjamin Mael]

Ben smilede ad hendes inderlige længsel efter at se Ilvermorny eller den franske skole, Beauxbatons. Det var fascinerende at se hvordan selv en strøtanke tændte en masse følelser hos Lilah. "Intet er umuligt. Hvis jeg kan nå at se to skoler i min levetid, så kan du også," heppede han på hende, blind for det faktum at han var på Hogwarts for at tage sin uddannelse, ikke for at tage på rundvisninger. 

"Jeg gad godt være blevet fordelt! Er det helt seriøst, at I har en oldgammel hat til at udpege hvilket hus man tilhører?" spurgte han entusiatisk. "Jeg fik at vide, at jeg kommer på Gryffindor. Da jeg gik på Wampus skulle æblet ikke være faldet langt fra stammen," 

[Delilah Stone]

Delilah syntes ikke helt det var det samme, eftersom hun ikke skulle skifte skole ligesom ham, men hun smilede energisk i håb om, at han havde ret. 
En latter trillede over læberne idet hun svarede, "ja! Men den er enorm præcis til at udpege ens hus. Jeg er på Ravenclaw." Der var stolthed i stemmen, og hun rettede sig en smule op. Hun så ham an. "Det kunne jeg godt forestille mig. Du ser også meget modig og loyal ud." 
Delilah løftede hovedet ved lyden af én, der kaldte hendes navn. Veninden Aurora stod og vinkede til hende henne fra en butik. Delilah kæmpede sig op og stå.
"Dig kan jeg godt lide, Benjamin! Find mig på skolen, når du er faldet til, okay? Hav en god aften." Hun vinkede til ham inden hun spankulerede hen til sin veninde.

//Lukket