Solskinsdage

[Claudia Birthwistle]

Åben tråd

Diagonalstræde var fyldt med mennesker idag, der skulle syes nye skoleuniformer og købes skolebøger. Det var muligvis en dårlig dag at vælge at købe ind, men Claudia var ikke altid typen der tænkte særlig langt.
Lige pludselig befandt hun sig i en akavet situation. Foran hende stod en familie og skændtes, men hun skulle rundt om dem og kunne ikke komme til.
"Jeg skal altså lige forbi." Sagde hun og klemte sig til sidst forbi en af drengene, der dog spændte ben for hende og derved fik hende til at falde direkte ind i en anden forbipasserende gågænger.
"Ved Merlins." Udbrød hun.

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Der var efterhånden ret meget gang i Diagonalstræde. Alle de unge var ude og købe kapper, dem der var vokset ud af deres fra sidste år, og bøger de manglede.

Han så sig om, og overvejede, om han ikke burde handle ind en anden dag. Det var trods alt den store dag for elever. Faktisk var han på vej tilbage til indgangen, da en kvinde stødte ind i ham. En køn brunette måtte han indrømme, men ikke lige hans smag.

"Åh, undskyld. Jeg skulle have set mig bedre for," sagde han beklagende, og rejste sig fra jorden hvor han var faldet.

Han rakte en hånd frem imod hende, så han kunne hjælpe hende op.

PÅKLÆDNING

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Claudia Birthwistle]

Claudia forstod ikke helt hvad der skete. Det var hende der var stødt ind i ham og alligevel undskyldte han. Hun rakte ham dog sin hånd, så han kunne hjælpe hende op at stå.
"Det var vist min skyld." Sagde hun og skar en undskyldende grimasse, hvorefter hun trak sin hånd til sig og børstede lidt støv af sin kjole. Den var vist ikke gået i stykker.
"Eller rettere, en af drengene spændte ben for mig." Bemærkede hun og så sig hen over skulderen, men drengene var forsvundet.

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Baptiste tog hendes hånd, da hun tog hans og trak hende på benene. Han så til, mens hun børstede støv af sig, og smilede lidt, da hun også undskyldte sig.

"Er du okay?" spurgte han dog til sidst med sin tykke franske accent, og smilede undskyldende til hende.

Det havde ikke været hans mening at vælte hende, selvom det måske havde været sådan, at hun var stødt ind i ham. Men det var egentlig også ligemeget. Det var sket og det var slut nu. Lige nu var han bare interesseret i, om hun egentlig var ok.

PÅKLÆDNING

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0