Imogen Temples
Cbox-navn
:
Juicy
Alder
:
Femogtyve
Årgang
:
2018
Blod
:
Fuldblods
Status
:
I et forhold
Job
:
Auror
Hos
:
AMER
|
Post by Imogen Temples on Aug 28, 2018 21:36:51 GMT 1
Imogen vidste hvor stor fare hun var i, da varulven foran hende blev mindre menneskelig for hvert sekund. Tryllestaven føltes næsten varm i lommen, men hun kunne ikke få fat i den. I næste øjeblik sprang flammer til live ved hendes venstre side. Kløerne blev trukket ud af Imogens hænder så hurtigt at hun gispede af smerte og vaklede tilbage. Instinktivt fulgte hun hans ordre og lagde hånden på hans arm.
Ulvehylet rungede stadig for Imogens ører, da de pludselig stod i det dunke, stille kontor. Kedlen på bordet dampede stadig svagt, mens få dokumenter lå rundt på gulvet. Det var som om, at de overhovedet ikke havde været væk. Men Imogens hænder var et klart bevis på de seneste begivenhedsrige minutter.
Hun vendte langsomt hovedet mod ham, som var hun stadig chokeret over, hvad der var hændt. Ordene sank langsomt ind. Hun svarede ikke. En del af hende bebrejdede ham, selvom hun godt vidste, at det var konsekvenserne ved at være aurorlærling.
Hun lod ham frivilligt tage hendes hænder, men skar ansigt ved den svidende berøring. Hans undskyldning opblødte hende. Hendes øjne flakkede mod hans. ”Det var min skyld. Jeg bryggede den forkert,” sagde hun en smule hult. ”Bliver han okay? Mr. Gray?” Tanken om, at han nu løb rundt derude i sin desperate rovdyrsskikkelse gjorde hende sørgmodig. Blikket gled ned mod hans hænder. Den hårde hud, der dækkede håndfladerne, vidnede om mange års hårdt arbejde som auror, men grebet var overraskende blidt, og rørte noget i Imogen, som hun hurtigt skubbede væk.
”Det er okay, professor. Jeg lægger et omslag på dem, når jeg kommer hjem.”
|
|
Velkommen
Velkommen til Theblessedchildren, et rollespil sat i året 2027 i den magiske verden og centreret omkring den magiske verden på de britiske øer. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten?
Nyheder
Socialt
På BC bruger vi primært c-boxen til hverdagskommunikation. Der er vejledning til at oprette en bruger og boxens øvrige funktioner, hvis du trykker 'hjælp'.
Derudover har vi en discord, der både bliver brugt til at highlighte plots og nyheder. Det er også her, vi afholder virtuelle træf, hverdagssnakkehygge og øvrige begivenheder.
Admins
Tak til
Tusind tak til taut for kodning af boardet og til Beedle og Gwen for alt det hårde arbejde, der har banet vejen hertil.