Har du tid?

[Callista Runcorn]

Lucian Slughorn

Det korte stykke vej til aurorkontoret var et hun havde gået flere gange end hun havde tal på de sidste fem år. Som regel af arbejdsmæssige grunde, men lige i dag, var det dog ganske personligt.

Netop som hun nåede døren, blev den åbnet og en ældre mand trådte ud. De hilste kort mens han holdt døren for hende. Hun fortsatte indenfor og målrettet mod et bestemt skrivebord, hvor en velkendt skikkelse ludede "Er du klar?" spurgte hun og smilede lidt for sig selv. Det var ikke første gang hun havde tænkt, at han så malplaceret ud bag et skrivebord.

[Lucian Slughorn]

Det var ikke alle dage, der var lige så dødsyge som denne for Lucian, der sad bænket bag ved sit skrivebord for at skrive... Ja. En lige så dødsyg rapport. Det var det værste ved arbejdet. Rapporterne.

Derfor var lyden af Callistas stemme et kærkomment afbræk, og han standsede straks den selvskrivende fjerpen. "Altid når du spørger," lød det i et drillende tonefald, mens han rejste sig op fra stolen. "Hvor vil du hen i dag?"

[Callista Runcorn]

Smilet blev lidt mere udtalt over den tydelige lettelse på fætterens ansigt, som hun dog ikke kommenterede på. I stedet slog hun ud med den ene hånd "Alle andre steder end kantinen. Det er for godt vejr til at sidde inde når man kan lade være." hun løftede sin taske op på skulderen mens han rejste sig og kom så alligevel med et forslag "Sweetings, måske? Jeg kunne godt spise fisk."

[Lucian Slughorn]

Lucian hadede kantinen. Alle de fjolser, der vandrede i køer og på rækker, for at få en... Han var ikke en gang sikker på at det kunne kvalificeres som et godt måltid. Eller nærende. Han foretrak at gå til en bager eller slagter.

"Sweetings lyder fint," svarede han med et nik og begyndte at bevæge sig. Det var kun et sted han satte sine ben, når han var der med Callista. En kødpie havde været helt fint for ham. "Har I travlt?"

[Callista Runcorn]

Hun nikkede, tilfreds med at få sin vilje, selvom det ikke helt havde været et spørgsmål om at få det og satte sammen med ham, kursen mod indgangshallen og udgangene til mugglerdelen af London "Som altid, ja.." hun skævede konspiratorisk op til ham "Der er flere detaljer, men dem må du lige vente med til vi er væk fra nysgerrige ører og øjne. Hvad med jer? Nok at lave?" det trak lidt i hendes mundvige, for siden han havde siddet begravet i papirer, kunne det tyde på både det ene og det andet.

[Lucian Slughorn]

Lucian var naturligvis altid interesseret i, hvad der foregik i resten af afdelingen. Især, når han selv kedede sig så bravt, som han gjorde nu. Han rystede på hovedet til hendes spørgsmål.

"Der er alt for få troldmænd eller hekse der tør prøve kræfter med det mørke. For tiden er det mest bare tosserne, vi rykker ud til og overvåger." Han lavede en grimasse, der tydeligt fortalte, hvor interessant dét var.

[Callista Runcorn]

Hun fnøs muntert "Det er vist kun dig der rent faktisk går rundt og håber på nogen bryder reglerne." hun rystede underholdt på hovedet, før hun sammen med ham trådte ind i elevatoren, der ville bringe dem ned i indgangshallen.

Derfra og til gaden udenfor var der ikke langt, men i stedet for at begynde at gå hele vejen, trak hun rutineret ind i en velkendt gyde og transferede sig til en anden del af London. Hun landede, sikkert selv på de høje hæle og rettede lidt på jakken mens hun ventede på Lucian ville dukke op.

[Lucian Slughorn]

Lucian trak på skuldrene. "Ellers keder jeg," forvarede han sig - uden egentlig at behøve det overfor Callista - og gik sammen med hende ind i elevatoren, der førte dem ned til indgangshallen.

Han kendte vejen, både til fods med også via spektral transferens. Og der gik ikke mange sekunder, før han fulgte efter den yngre kusine. "Jeg vænner mig aldrig til, hvordan den her gyde lugter."

[Callista Runcorn]

Hun så sig over skulderen, da det karakteristiske smæld lød bag hende og fnøs muntert "Er den værre end så mange andre vi frekventerer?" spurgte hun, en smule retorisk, før hun gik ud ad gyden, rundt om hjørnet om ind på den lille restaurant. Det tog ikke længe at få et bord, og få bestilt, og da de først sad der, slappede hun lidt af "Har du talt med din søster for nyligt?"

[Lucian Slughorn]

Lucians svar blev en rynken på næsen, der indikerede at stort set alle de gyder, som de besøgte, lugtede. Og han brød sig ikke om nogen af dem.

Godt placeret i sin stol, lænede den bredskuldrede mand sig tilbage, og så over på sin kusine. "Ikke siden jeg reddede hende fra Lewis Malone," sagde han og rystede på hovedet. "Hun forsøgte at hjælpe manden, der havde fået en tår over tørsten og begyndte at true hende."

[Callista Runcorn]

Hun rynkede brynene og skubbede hvad hun ville sige til side for en stund. Nysgerrigheden vandt "Lewis Malone?" gentog hun spørgende "Den er du nødt til at uddybe. Jeg fornemmer der ligger en god historie jeg ikke har hørt endnu." hun rakte ud efter glasset med isvand og så afventende på ham.

[Lucian Slughorn]

Lucian tog en serviet fra bordet, og lagde den i skødet. Man var vel opdraget godt. Og han havde ikke tænkt sig, at løbe risikoen for at spilde mad på sit tøj.

"Du kender vel godt Malone, ikke? Jeg tvivler på, at du har undgået at komme ud på en sag, hvor han ikke har været involveret," han rystede på hovedet. "Manden er skingrende sindssyg. Især hvis han får alkohol indenbords. Han mener, at jeg er korrupt og står i ledtog med Fenrir." Lucian fnøs fornærmet. "Som om jeg vil stå i ledtog med noget så afskyeligt." Han så lige så meget ned på varulve, som resten af det magiske samfund.

[Callista Runcorn]

Hun nikkede let og rettede af ren vane på bestikket der lå skævt på servietten "Han er svær at komme udenom." konstaterede hun simpelt og lyttede igen. Beskyldningen plantede en rynke over hendes næseryg i diskret afsky. Måske var hun ikke ligeså hård i alle sine meninger som fætteren, men det var alligevel en alvorlig beskyldning "Var det ikke nærmere ham selv der burde være under den mistanke?" spurgte hun retorisk og fortsatte "Hvorfor mener han du skulle være involveret med ham?"

[Lucian Slughorn]

Lucian nikkede enigt. Varulvene i Sharnbrook var en torn i øjet på hele den magiske verden. I hvert fald, hvis man spurgte Lucian.

"Det skulle man tro," svarede han lavmælt. "Manden burde høre til på Skt. Mungos, hvor han ikke kan gøre skade på andre mennesker." Han fnøs. "Men åbenbart ryger hans fornuft ud, når hans får indtaget bare den mindste dråbe alkohol."

[Callista Runcorn]

Hun rynkede brynene, men nåede ikke at spørge mere ind, da servitricen kom med deres mad. Hun var hurtigt væk igen og Callista greb tråden hvor de var kommet til "Det kan ikke overraske nogen, men hvorfor roder han dig sammen med Fenric? For at sætte dig i et dårligt lys, eller har han bildt sig et eller andet ind?" at Lucian rent faktisk kunne have noget at gøre med omtalte mand, faldt hende slet ikke ind.