Efter tilbageskridtet

[Patrick Pearson]

Briony N. Baines
15.juli 2025

Dagene efter Edwards brev havde været horrible for Briony og Patrick havde brugt lang tid på bare at være til stede i hendes verden, så hun ikke var alene. Han havde ikke været i stand til at have en længere samtale med hende, men hun virkede til at være mindre ked af det, når han sad hos hende. Desuden var det jo mere eller mindre på hans opfordring, at hun havde sendt ham brevet.

Nu var det dog efterhånden et stykke tid siden og han håbede, at der ville blive åbnet lidt op for sluserne igen. Han bankede derfor bare roligt på døren ind til rummet og åbnede, inden hun gav lov. Han havde før stået uden for døren i lang tid uden at få svar, så det var blevet til en vane. "Hej, Briony. Hvordan har du det i dag?" Han smilede venligt til hende.

[Briony N. Baines]

Briony havde været uden for rækkevidde længe. Hun havde ikke talt til nogen eller bedt om andet end den mad hun skulle spise. Ind imellem havde hun grædt, men det meste af tiden havde hun bare været følelsesløs. Nu havde det hele dog ændret sig. Hun var stået ud af sin seng her til morgen og kastet sin bakke med morgenmad på gulvet. Det havde helbrederne ikke ligefrem været glade for og da hun også begyndte at afreagere på dem, havde de tvunget hende ned i sengen og lagt et beskyttende skjold rundt om hende. Derfor sad hun og surmulede op ad væggen, da Patrick dukkede op.
"Fint." Svarede hun, selvom det var tydeligt at det slet ikke var tilfældet.

[Patrick Pearson]

Patrick hævede et bryn af den lyvende Briony og smilede så let, mens han med et sving af sin tryllestav fjernede den beskyttende boble omkring hende. Han var på ingen måder bange for Briony. "Virkelig?" spurgte han med kun et lille hint af, at han måske ikke troede hundrede procent på hende. "Du ligner ellers ikke én, som har det fint," kommenterede han så, mens han satte sig ned. "Plejepersonalet siger, at du smed med din mad. Hvorfor gjorde du det?"

[Briony N. Baines]

Briony blev siddende, selv efter han fjernede skjoldet. Hun stirrede dog en anelse skarpt på ham, da han tillod sig selv at være en smule flabet. Hun trak på skuldrene, da han sagde han ikke troede på hende.
"Fordi jeg havde lyst." Sagde hun og bed diskret sine tænder sammen. Hun brød sig ikke om at han satte spørgsmålstegn ved hendes handlinger. Derefter skævede hun lidt til ham fordi han satte sig, hun havde ikke lyst til at han var så tæt på, der var en risiko for at hendes vrede mod Edward ville gå ud over ham i stedet.

[Patrick Pearson]

Stolen skrabede let med klinkerne, da han satte sig ned og han så overrasket over på hende. Hendes humør havde ændret sig drastisk i dag, syntes han at kunne fornemme. "Har du lyst til at smide med noget mere?" spurgte han så med et skuldertræk. "Jeg er sikker på, at jeg kunne finde noget, som du gerne må smadre." Det var ikke til at sige, hvad han tænkte, ud fra hans ansigtsudtryk.

[Briony N. Baines]

Briony fnøs højlydt over hans forslag. Selvom hun havde lyst til at sige ja, følte hun at han talte ned til hende, så hun rystede stædigt på hovedet.
"Nej." Sagde hun og strakte sine ben ud over kanten på sengen, som hun ikke havde haft mulighed for siden de lagde et skjold om hende. Hun vendte sit blik mod helbrederen og trak sine øjenbryn sammen.
"Er det virkelig en så dårlig ting jeg er vred? Skal jeg gå rundt og være ked af det hele tiden? Kan i bedre lide det?" Spurgte hun og vendte nu sin vrede imod Patrick i stedet, selvom den egentlig var tiltænkt Edward.

[Patrick Pearson]

Patrick løftede sine bryn en ganske lille smule og så på hende med ro og ærlighed malet i ansigtet. "Nej. Jeg ønsker, at du skal være glad," svarede han og undlod at sige mere til den noget krigeriske Briony, inden han havde set, hvad hun ville sige til det.

[Briony N. Baines]

Briony blev frustreret over at han ikke reagerede på hendes vrede og hun lagde afvisende armene over kors, mens hun så surt på ham.
"Det kan jeg ikke være." Sagde hun kortfattet. "Så det kan du godt glemme." Tilføjede hun og fnøs irriteret.