Summerlovin’

[Kala Patil-Fawley]

Solen strømmede ind ad vinduerne og ramte Kalas seng på en måde, der fik det mosgrønne sengetæppe til at skinne varmt. Med et tilfreds smil betragtede hun sig selv i spejlet og ventede på, at Vanya skulle kalde, så de kunne gå.

Kala havde ikke været begejstret, da hun havde givet hende et helt nyt sæt tøj at tage på med en ret hensynsløs kommentar, men nu hun betragtede sig selv i den mat sandfarvede bikini med den let seethrough bindenederdelssomething (Vanya havde givet hende navnet, men hun havde selvfølgelig glemt det kort efter), kunne hun ikke lade være at smile bredt. Forhåbentlig ville Linh være enig.

Endelig kaldte tvillingen og få sekunder forskudt ankom de i pejsen til poolfesten. Kala så sig knapt nok tilbage, mens hun vinkede farvel, før hun søgte gennem menneskemængden. Langt om længe fandt hun, hvad hun søgte og maven tog en lille kolbøtte, før hun med kildrende tæer bevægede sig hen til Linh.

“Hey.”

Linh Nguyen

[Linh Nguyen]

Linh stod udenfor i skyggen fra huset og drak en lemonade med isterninger og mynte. Han var kommet fra en fest med nogle af sine tidligere klassekammerater og havde allerede drukket lidt. Han havde en hawaiiskjorte på, som ikke var knappet og et par sorte lange løse badeshorts. På fødderne havde han et par hvide klipklappere.

Uden held havde han forsøgt at finde Kala, indtil han var blevet nødt til at gå ud fra at hun ikke var ankommet endnu. I stedet stillede han sig et så åbenlyst sted, at hun nok ville finde ham.
Da hun endelig dukkede op, gik han hen til hende og bøjede sig ned og kyssede hende på kinden. Det var svært ikke at lade blikket glide ned ad hende, men han formåede dog at holde det i hendes øjne.
"Vil du have noget at drikke?" Spurgte han og smilede en anelse.

[Kala Patil-Fawley]

Kalas smil voksede omgående, da Linhs læber strejfede hendes kind og hun kunne ikke dy sig for at vende ansigtet. Deres læber mødtes i et flygtigt kys og hendes blik spillede, da hun igen trak sig tilbage.

“Gerne,” svarede hun og trak fingrene gennem det mørke hår. Han så dejlig sommerlig og helt fantastisk ud, som han stod der og smilede til hende.

[Linh Nguyen]

Linh grinede lidt over hendes listige kys og rodede hende drillende i håret, inden han begyndte at gå hen til bordet og gik ud fra hun fulgte med.
"Der er vist alt hvad hjertet begærer." Sagde han og tog en slurk af sin limonade.
"Øl. Punch. Underlige alkoholiske mugglerdrikke." Han så hen på et par flasker, hvor der stod 'Breezer'. Han havde aldrig smagt det, men det så giftigt ud.
Til sidst smilede han lidt til Kala og løftede spørgende sine øjenbryn.

[Kala Patil-Fawley]

Kala så en kende overvældet ud ved udvalget, og hendes blik gled flere gange fra den ene ende af bordet til den anden. I sidste ende rakte hun ud efter en glasflaske. “En øl er helt fint.”

Hun vendte sig mod ham igen, da hun havde åbnet flasken. “Har du været her længe?”

[Linh Nguyen]

Linh kunne godt forstå hendes ubeslutsomhed. Han havde selv medbragt limonaden, som nu var blevet drukket fordi han havde delt ud til alle i nærheden.
"Kun en halv times tid. Jeg kom med mine tidligere klassekammerater." Sagde han med et smil på læben.
"Jeg ledte efter dig, men du var her jo ikke." Bemærkede han og grinede en anelse, mens han kløede sig i nakken.

[Kala Patil-Fawley]

Kala nikkede. “Hyggeligt. I var sammen indtil nu, så?” spurgte hun og tog hans hånd, før hun blidt begyndte at trække ham med sig. Vejret var så skønt, at det ikke gav mening at være udenfor.

“Nej, Vanya var pludselig en evighed om at komme ud af døren.” Hun smilede beklagende til ham. “Hvordan kan jeg gøre det godt igen?”

[Linh Nguyen]

"Ja." Sagde han blot og drak lidt igen. Han var tørstig i denne varme og svedte en lille smule, selvom de stod indenfor og ikke direkte i solen. Han fulgte dog alligevel villigt med hende udenfor og trak på skuldrene.
"Du har da ikke gjort noget galt?" Bemærkede han forbløffet. "Jeg er bare glad for at se dig." Sagde han og prikkede hende drillende på næsen, mens han smilede bredt.

[Kala Patil-Fawley]

Kala måtte stoppe og lagde armene om hans liv. Glasflaske var stadig i den ene hånd og hvilede mod hans lænd.

“Kom nu, der må vel være noget, jeg kan gøre for at gøre dig glad,” indvendte hun med et sigende blik og et ulvesmil om læberne.

[Linh Nguyen]

Linh var ikke den bedste til at flirte og forstod ikke helt, hvad hendes pointe var.
"Men jeg er da glad." Sagde han og smilede til hende. Solen skinnede og hun så dejlig ud. Han havde reelt ikke brug for mere. I virkeligheden, havde han meget mere lyst til at gøre hende glad.
"Er du da ikke glad?" Spurgte han smilende og så spørgende på hende.

[Kala Patil-Fawley]

De tykke bryn rynkede sit lidt sammen, da sl hendes forsøg på flirt fløj direkte over hovedet på ham. Så boblede en lavmælt latter fra hende og hun rystede på hovedet.

“Jeg kysser dig bare nu, hvis det er i orden,” fortalte hun, stadig halvgrinende, før hun lagde den ene hånd på hans kind og gav ham et ømt kys.

[Linh Nguyen]

Linh smilede en anelse genert, han havde aldrig været typen der kyssede foran alle, men han kunne samtidig ikke helt sige nej til Kala. Forsigtig gengældte han det inden han trak sig lidt tilbage, for at se hende i øjnene og stryge en lok af hendes hår bag ved øret.
"Har du lyst til at bade?" Spurgte han og løftede lettere udfordrende sine øjenbryn, mens et stort smil bredte sig på hans læber.

[Kala Patil-Fawley]

Kala var ikke helt sikker, men hans forsigtighed fik ham næsten til at fremstå som én, der var ukomfortabel i situationen og hun smilede i stedet bare til ham. Måske det var lidt for meget i den dybe ende for ham.

“Ja, det ville være lækkert.” Hun bandt nederdelen op og lagde den på en liggestol, der var blevet stillet frem ved poolkanten.

[Linh Nguyen]

Linh tog sin skjorte af og lagde den ved siden af Kalas nederdel. Han strakte sig en anelse, med et tilfreds suk. Derefter skubbede han sine klipklappere af og så spørgende på Kala. Han ventede dog ikke på om hun var klar, i stedet løb han tre skridt og lavede derefter en bombe ned i vandet, der fik poolen til at skvulpe en anelse.
Et øjeblik efter dukkede han op over vandoverfladen igen og strøg håret og vandet væk fra sit ansigt.

[Kala Patil-Fawley]

Kala fulgt ham med blikket, som han smed tøjet, og kunne ikke skjule den åbenlyse nysgerrighed ved at se lidt mere af det, der gemte sig. Så satte han i løb og hun grinede lavmælt, da han sprang i vandet. Da han kom til synes igen, klappede hun anerkendende, før hun selv tog tilløb og gjorde ham kunsten efter.

Hun spruttede lidt vand ud, da hun kom op igen og grinede over til ham.