Sommerflirt?

[Aurora Lionell North]

Aurora smilede, da hun fik øje på William igen. Han gik med to drink der så meget spændende ud. Dan han havde sat sig skålede hun med ham og smagte på sin drink. Den var meget lækker. “Den smager godt. Du har god smag” kommenterede hun så og smilede stort til ham. Nå det var den tattoo vi kom fra.” Meget rebelsk rejste hun sig og trak trøjen over hovedet, så hun nu stod iført shorts og en hvid stropbluse, så vendte hun venstre skulder til. På skulderbledet var et billede af et gyldent lyn og to stjerne, den ene lidt større end den anden, men blålig baggrund, der stod desuden “Magic Lise within”

[William Percyval Dean]

Han førte glasset til munden og smagte på drinken. Det var heldigt at hun kunne lide den. Der findes intet værre end en dårlig drink. Han gengældte hendes smil og bukkede ærbødigt med hovedet "Jeg takker" sagde han. Da hun nævnte tattooen lagde han hovedet i sin hånd, med albuen hvilende på bordet. "Show me" han fulgte hende lidt med blikket, da hun på bestemt vis rejste sig og afklædte sig sin trøje, således at hun blot var iført sine short og en hvis bluse med tynde stropper... Ej, men man skulle da være munk for ikke at komme til at kigge lidt? Så vendte hun den venstre skulder til, hvorpå der var afbildet et større motiv med et lyn, nogle stjerne og en skrift. William rykkede lidt tættere på, for at studere motivet lidt nærmere. Han lod ganske flygtigt pegefingeren glide over skriften "Den er sød" sagde han og rettede blikket mod hendes idet han trak sig lidt tilbage. "Hvor fik du lavet den henne?"

[Aurora Lionell North]

Der skulle nok egentlig meget til, at hun ikke ville kunne lide drinken, så på den måde havde det været en forholdsvis let opgave. Ikke at det gjorde hende noget.
Som hun trak blusen vort hovedet mærkede hun hans blik hvile på sig. Det gjorde bestemt ikke noget, og da hun viste ham sin tatovering, trak hun da også de lyse krøller om foran modsatte skulder, så han bedre kunne se. Det gibbede let i hende, da hun mærkede hans finger mod sin hud, det fik dog kun smilet til at vokse. “Tak. Den repræsentere min kærlighed til Quidditch og de to stjerne skal symbolisere mine forældre.” Forklarede hun så, før hun slap sit hår. “ jeg fik den lavet her i London. Du vil måske have en?” Spørgsmålet var mest ment i sjov, men hun kunne ikke lade være.

[William Percyval Dean]

Han lyttede til forklaringen af motivet, imens han tog en slurk af sin drink. William var vokset op i muggler miljøet i Manchester, da hans far og stedmor begge var mugglere. Han regnede tattoos og piercinger som en almen del af bybilledet.. selvfølgelig var han i sine første år på Hogwarts, lidt benovet over hvor 'gammeldags' magiker verdenen var, men med årene lagde han mindre og mindre mærke til forskellen. Han hævede dog brynet da hun spurgte om han også ville have en. Han tænkte kort over det og fik den brilliante ide, at få ordet 'Protego' tattoveret ind på forsiden af langfingeren... enten dét, eller et fangenummer fra azkaban på brystet. Men inden han luftede sin kreativitet, overvejede han lidt om Aurora ville sætte pris på den form for sarkasme. Så han endte blot med at ryste lidt på hovedet "Naah, jeg tror ikke de sætter pris på det derhjemme. Desuden er jeg sikker på at Maggie Hayes allerede har trukket 100 point fra Ravenclaw for alternativ opførsel. Jeg har på fornemmelsen at en tattoovering sikkert ikke skaffer de points tilbage." Sagde han lidt eftertænksomt. Og så alligevel. Noget indeni ham havde lyst til at gøre det alene af den grund, af det nok ikke faldt i god jord. Will endte med at se på hende med et overvejende udtryk Måske en gang?

[Aurora Lionell North]

Aurora kom til at grine. “Det gør de færreste. Jeg var i store problemer, nøj Ezra var sur” hun huskede de store skænderier de havde haft på skolens område. Det var utroligt ingen havde hørt dem. 
Hun kiggede på William igen og drak så lidt af sin drink. “Så... Du er ikke typen, der bryder reglerne?” Hun ville gerne vide om han var typen der aldrig gjorde noget forkert eller mere typen der så lidt let på reglerne. 

[William Percyval Dean]

William lo lidt af den bemærkning. "Det kunne jeg godt forestille mig! Han havde generelt et billede af at Professor North var lidt tør, så at Aurora kom hjem med en tat? Det virkede ikke overvældende at høre at han blev en smule saltet ved opdagelsen. Ved hendes spørgsmål hævede Will hovedet lidt, idet han først trak på et eftertænktsomt udtryk, inden han lod et skælmsk smil brede sig "Gråzone." proklamerede han. "Jeg forsøger at holde mig udenfor en radius af 2 kilometer fra Azkaban" uddybede han drilsk, som svar på spørgsmålet. Sandt at sige, så brød Will gerne reglerne, men at gå så langt som at krydse grænsen til bortvisning fra Hogwarts, eller noget tilsvarende.. nej, så dum var han ikke. "Spørgsmålet er ikke om man er villig til at bryde reglerne. Spørgsmålet er om man kan dække sporene. Alle vil da gerne bøje reglerne lidt, hvis man kan slippe afsted med det?" Et drenget smil spillede på læberne. Så kneb han øjnene en anelse sammen og betragtede hende med et gennemskuende blik "Pønser du på noget, Aurora?"

[Aurora Lionell North]

2 kilometer fra Azkaban! Det var alligevel ret tæt på!! Hun lagde hovedet på skrå og så usikkert på ham. "Så hvor stor en regelbryder er du lige?" Det værste hun selv havde gjort var vel at have sex i spådomstårnet til afslutningsfesten. Det havde hun sandelig også fået problemer for, men det var mere familiere problemer. 
Hans sidste spørgsmål fik hende til at trække på skuldrene med en mystisk skygge over sig. "Tja.. Pønser og pønser... Jeg er nok mere den spontane type. Men.... Okay det her lyder sikkert virkelig dumt. Min far mener godt han må rende rundt på skolen og lave ting med de andre lærer.. men jeg... En enkelt gang i tårnet med en fyr og så falder der brænde ned. Så jeg overvejer lidt hvordan jeg kan provokere ham med mit kærlighedsliv, som han provokere mig." Okay at hun var stødt på Ezra North og Andromeda-Ruvena Constantin til afslutningsfesten, var slet ikke det samme, men hun var lidt ligeglad faktisk. 

[William Percyval Dean]

William kunne ikke holde et lille grin tilbage, da hun vitterligt lod til at tage ham på ordet, hvilket bestemt ikke var hensigten. Alligevel kunne han ikke dy sig for at gribe muligheden for at spille lidt på det. Så han lænede sig lidt frem, imens han så lidt mod hende med et flirtende blik og et skælmsk smil på læben. "Den værste" sagde han så dæmpet, som om at det var en hemmelighed, kun for hendes ører at høre. Smilet blev dog erstattet af et mere muntert et, da han efterfølgende krøb til korset. "Ej, Azkaban er måske at tage det til det mere ekstreme. Der skal jeg ikke hen." sagde han sandfærdigt. Will drak lidt af sin drink, idet Aurora begyndte at fremlægge sine tanker. Han kom med en halvkvalt lyd da han fik noget lidt galt i halsen, hvorefter han blot sad og kiggede lidt overvældet på hende som hun talte færdigt. Der var så mange informationer i den udtalelse, som William ikke helt havde bearbejdet. Han valgte ikke at gå dybere ind i de forskellige emner, men istedet fokusere på kernen i det. Med et eftertænksomt udtryk i ansigtet og en pegefinger på hagen, overvejede Will mulighederne. "Helt præcist hvordan, kan jeg ikke rigtigt udtale mig om." Han kendte jo ikke rigtigt Professor North, så hvad der helt præcist ville pisse ham af, vidste Aurora nok bedst.

[Aurora Lionell North]

Aurora skulle lige til at sige noget, da William hurtigt selv afskar det med azkaban. Det var nok meget god egentlig. Det var lidt af en ting at joke med, men hun ville ikke kommentere på det. Istedet tænkte hun igen, nu var der blevet sat gang i den rebelske del af hende. “Jeg kunne invitere en dreng over på overnatning måske. Eller bare finde mig en kæreste. En der ikke er svigerforældres drøm” det kunne måske gå meget godt. Hun hav egentlig ikke lyst til at udnytte William for den måde, for det ville jo ikke være reelt. “En som selv lavet ballade, er sød og måske lidt for tæt på azkaban. “ måske ville han slet ikke fatte forbindelsen, men han var da Ravenclaw. 

[William Percyval Dean]

Det der måske kunne virke lidt forvirrende omkring William var, at han ikke var den stereotype rebel, som oftest blev forbundet med begrebet 'badboy'. Derimod var han livlig, fri og eventyrlysten. Hertil spændingssøgende og med en absurd høj selvtillid. Det var snare trangen til forandringer, frihed og spændende oplevelser der fik ham til at bøje eller bryde reglerne, end det var utilfredshed mod et system eller en autoritet. William var derfor ikke så interesseret i tage på damebesøg for at pisse professor North af, men ville derimod være langt mere interesseret i det, fordi at det var Aurora. Hvordan han skulle komme fra Manchester til London i sådan et tilfælde.. Ja, det var nok snare her at regelbrydningen kom ind i billedet.

Will grinte lidt af hendes hentydning. Han forstod udemærket hvem hun mente, men valgte at spille lidt videre på den. Så han kneb øjnene en anelse i og kiggede lidt eftertænksomt mod hende. "Hmh.. Det lyder som en glimrende fyr. Måske kender jeg ham? Hvordan ser han ud?" spurgte han og så på hende med et blik der rummede en form for drillende flirten.

[Aurora Lionell North]

Aurora rystede smilende på hovedet af William han var sjov og virkelig hyggelig at være sammen med. Det spørgsmål han netop havde stillet fik hende til at trække på smilebåndet. “Tja han er ret pæn. Lidt højere end mig, brunt hår og ligner lidt dig bare hmm.. nej det bør jeg nok ikke sige her” smilede hun drillende mens hun spændt så efter om hun havde vækket noget nysgerrighed i knægten. 

[William Percyval Dean]

William kom med et muntert og underholdt fnys, som Aurora gik med på legen. Da hun skulle til at sige noget mere, men pludseligt holdt igen, som om at det ikke var for enhvers ører at høre, kneb han øjnene en anelse sammen skønt de aldrig mistede deres kække og drillende glimt. Så rykkede han tættere på, lænede sig mod hende og så sig hurtigt til begge sider, som ville han tjekke om kysten var klar. Hvad end det var for en lille leg de havde gang i lige nu, så fandt William det indbydende og underholdende. Så han spillede glædeligt videre på den. "Du kan bare hviske det? sagde han dæmpet og hemmelighedsfuldt. "Jeg lover, at jeg ikke siger det til nogen"

[Aurora Lionell North]

Langsomt trak hendes læber op i et smil. Det var tydeligt at hun havde vækket hendes interesse, hvilket hun virkelig satte pris på. "Bare... tættere på, ville jeg have sagt. " De var nu ikke langt fra hinanden og skulle han komme endnu tættere, ville der ikke være meget plads tilbage mellem dem. Hun kom til at grine lidt, hun kunne godt lige det spil mellem dem. "Omvendt må jeg indrømme at du da også har visse kvaliteter." Komplimenterede hun ham og rettede på sit hår.