|
Post by William Percyval Dean on Aug 2, 2018 21:09:10 GMT 1
Hans ord bragte et smil på hendes læber. For et øjeblik virkede det lidt som om hun gik og tænkte på noget, men så skævede hun mod ham. William kneb øjnene en anelse sammen, imens et lille smil lå på hans læber. Gad vide hvad hun tænkte på? Det vage smil blev bredere og mere skævt ved hendes ord. At hun refererede til sit udseende, fik ham automatisk til at lade blikket glide over hende. "Det er vist ikke nødvendigt.". Det næste hun sagde fik ham til at le stille. Det var ikke på nogen måde negativt, men hun fik det til at lyde som om det var standart indhold i en enhver date. Han vidste nok et eller andet sted, at det nok ikke var sådan han skulle forstå det, men ordbrugen underholdte ham nu alligevel lidt. Han sendte hende et charmerende smil sammen med et drillende blik"Sådan her?" spurgte han med en snert af falsk uskyldighed, idet han roligt lod hånden søge hendes. Hvis hun ikke afviste ham, ville han tage den og lade sine fingre glide ind mellem hendes. "Resten er op til omstændighederne." Han blinkede med det ene øje. William tænkte efterfølgende lidt over hendes forklaring af quidditch so far. Så der var yderligere tre spillere pr hold? Hmm. "okay, så baskerne skyder med vilje boldene efter angriberne? Er det overhovedet lovligt?" Will så lidt undrende på hende. "Hvem skal beskytte dem og søgeren?"
|
|
|
Post by Aurora Lionell North on Aug 2, 2018 21:32:53 GMT 1
Roligt mærkede hun hans hånd søge hendes og hun kunne ikke lade være med at smile, før hun tog den i sin. “Ja, noget i den stil, og mange tak” som hun forstod det havde han lige givet hende et kompliment for hendes udseende. “Du er nu også ganske pæn” lød det så fra hende med et skævt smil, mens kinderne tig en mere rødlig farve.
Hun kunne rigtig godt lide at gå det sammen med ham, og det føltes som starten på noget godt. At han intet vidste om quidditch gjorde ham egentlig lidt kær, særligt som han spurgte ind. “Jamen det er jo baskernes opgave at beskytte de andre på holdet og skyde smasheren væk. Den gør pænt ondt at blive ramt af, kan jeg fortælle.”lød det med et lille grin. Det havde hun prøvet en hav af gange.
|
|
|
Post by William Percyval Dean on Aug 7, 2018 15:42:36 GMT 1
Han kunne ikke lade være med at betragte hende lidt, da en stille rødmen lagde sig så fint på hendes kinder. Det skæve smil understregede blot genertheden, som han ganske vist nød at se. Hun var da unægteligt cute, som hun gik der. William fik helt lyst til at trække hende tættere på. Usikker på hvad han lige skulle svare til hendes kompliment, gav han istedet hendes hånd et klem, imens han sendte et friskt og drenget smil. Da hun fortalte om smasheren, skød Will begge bryn i vejret. "Det tror jeg gerne!" Godt nok, havde han ikke været til særligt mange kampe, men han kunne da godt huske hvordan en bold, som eftersigende måtte have været en smasher, sendte folk afsted på sygefløjen på skolen. "Er du blevet ramt mange gange? Jeg synes tit man hører om folk der kommer til skade under quidditch og tilbringer god portion tid på sygefløjen?"
|
|
|
Post by Aurora Lionell North on Aug 7, 2018 16:01:34 GMT 1
Hun trak lidt på skuldrene ved hans spørgsmål, men måtte alligevel lige tælle efter. Kom hun tit til skade? Hvad var tit i den forbindelse. "Altså Jeg bliver tit ramt og får mærker af det, men jeg er kun endt på Sygefløjen to gange. - tre, der var den gang hvor jeg... ja fløj for langt ned mod jorden" Hun kom til at grine lidt af det. Det var ikke smart. Hun havde troet at hun kunne klare The North finden, men fik ikke rettet op i tide og endte med at banke ned i jorden. Det var dumt, og krævede en nat på sygefløjen, for at tjekke mod hjernerystelse. "Men altså ulykker sker, sådan er det bare. Nå fik du styr på det?" Hun ville ikke gå videre hvis der var andet han ikke forstod.
|
|
|
Post by William Percyval Dean on Aug 18, 2018 13:24:37 GMT 1
William rynkede brynene lidt, som hun forklarede. "Men.. er det ikke meningen at man skal flyve oppe i luften?" Spurgte han i en form for drillende undren, der umiddelbart lød som et dumt spørgsmål, men som i virkeligheden nok antydede at han mente at det havde været en smule dumt at flyve så lavt, at man kom til skade af det. Han puffede lidt til hende med skulderen, hvorefter han smilte. Så rettede han blikket fremad da hun spurgte om han havde styr på det. Han nikkede en enkelt gang. "Yep! proceed!"
|
|
|
Post by Aurora Lionell North on Aug 18, 2018 14:47:09 GMT 1
Det var omkring et år siden nu, at det var sket, denne episode hun snakkede om. Det var en kamp, hvor Aurora havde spillet som søger og hun var blevet lidt for ivrig omkring at fange lynet, derfor havde hun også jagten den hele vejen. Hun var dog dengang stadig ikke så trænet i sine finter, hvilket var grund for at hun var endt i jorden. “Jo normalt, men jeg skulle fanget lynet og så jeg forsøgte men The North, en finte der er opkaldt efter min far.” Om William forstod sammenhængen til Proffessor North var hun ikke sikker på, men hun var nysgerrig for at se om han ville kunne sætte to og to sammen. Og i så fald hvordan han ville reagere. Desuden var lidt af hendes rebelskhed ved at røre lidt på sig, fordi hun egentlig fandt William meget interessant.
Pludselig kiggede hun dog meget overrasket på William, fordi en tanke havde ramt hende. “Ved du hvad Det gyldne lyn er?” Spurgte hun så. Det var for hende den vigtigste blod i spil.
|
|
|
Post by William Percyval Dean on Aug 18, 2018 15:44:34 GMT 1
Det tænkte Will lidt over. Han havde aldrig hørt om den, men navnet pegede ham i retningen tilbage mod Hogwarts hvor flyveproffessor og Quidditchdommeren gik rundt og hed North. Det var lidt pudsigt, men måske det bare var en tanke? Desuden så havde hun lige stået og sagt at denne såkaldte finte var opkaldt efter hendes far? Han gik og tænkte lidt over denne lidt vilde sammenkobling, inden han tilsidst skævede til hende og betragtede hende et lille stykke tid uden at sige noget. Tilsidst kunne han ikke holde sin nysgerrighed tilbage. For hvis North er navnet på hendes far, såååh.. "Er din far... professor? spurgte han så undrende. Han så lidt afventende mod hende, men da hun så så overrasket mod ham og spurgte til det gyldne lyn, trak han på et skævt smil og nikkede "Det tror jeg. Så vidt jeg ved, er det gyldne lyn ligesom det helt store hype omkring quidditch?"
|
|
|
Post by Aurora Lionell North on Aug 18, 2018 16:05:40 GMT 1
Aurora gik lidt for selv og smilte, som William gav udtryk for at have lagt to og to sammen. Hun kunne dog ikke helt vurdere om det var en god eller en dårlig ting at hun var datter af en professor. Hun håbede bestemt ikke det var skidt. “Professor North... jo. Han er min far. Sådan da. Som sagt er det ret nyt.” Hun trak på skuldrene, det var stadig lidt mærkeligt, men hun ville ikke lade sig styre af det.
hun lod det ligger igen, medmindre han selv tog det op fortsat, ellers så hun ikke nogen grund til at snakke mere om det. Hun ville gerne tage lidt afstand fra ham også. “Jo, ofte når du fanger det gyldne lyn er kampen vundet. Det sker dog at det modsatte hold har nok point til alligevel vinder, men det er sjældent.” Det var super fedt, ved søgerrollen at der var en del taktik omkring også hvornår man skulle fange lynet, samt det fede i at være den der afsluttede kampen.
De nåede De tre Koste og gik indenfor, hvor da kunne sætte sig ved et bord og snakke videre.
|
|
|
Post by William Percyval Dean on Aug 18, 2018 17:58:11 GMT 1
Da Aurora forklarede at Professor North rent faktisk var hendes far, begyndte William blot at le. "Genialt!" lo han. Den havde han godt nok ikke forudset. "Er det ikke mærkeligt?" spurgte han nysgerrigt. End vidste Will ikke om Aurora fandt det særligt sjovt, men det lød bare som taget ud af en af de der mugglerserier, som kørte i fjernsynet derhjemme. Desuden så havde William et indtryk af at Professor North var disciplineret og måske en smule stram og korrekt, så det var en ret uventet tanke. De nærmede sin De tre koste, og gik til sidst indenfor. William slap først hendes hånd da de fandt et bord, og efter at have sat sig, så han blot mod hende "Så fang lynet, og man vinder? Men fanger man den ikke så er det de point man har skaffet gennem målene der afgør kampen?"
|
|
|
Post by Aurora Lionell North on Aug 18, 2018 18:17:31 GMT 1
Hvordan det kunne være genialt, vidste hun ikke helt, men det lød meget positivt. Hun tænkte på de sidste dage inden ferien, og om hvor rebelsk hun havde været. Så derfor trak hun på skuldrene og så lidt halv uskyldig ud. “det er.. specielt. Vi har haft vores uenigheder.” Hun kom til at grine lidt og fortsatte så. “Man bliver ikke super populær, når man går bag om ryggen på sin far, som er professor, og så får lavet en forholdsvis stor tattoo uden at få lov først. “ men noget skulle hun jo gøre for at få opmærksomhed og bare generelt for at se ham reagere på noget, hendes far altså.
Da de havde fundet et bord kiggede hun på William. De skulle vel have et eller andet enten at spise eller drikke. “Skal jeg gå op og bestille et eller andet til os?”
|
|
|
Post by William Percyval Dean on Aug 18, 2018 19:58:39 GMT 1
Will rynkede let undrende på brynene da hun trak på skuldrende og så sådan lidt halv uskyldig ud. Han sagde dog intet til at starte med, men lyttede blot lidt. Da hun så uddybede de såkaldte 'uenigheder' måtte han simpelthen le igen. "Hvad har du??" Så lod han nysgerrigt blikket glide over det af hende, som han kunne se "Hvor har du fået den henne?" dristede han sig til at spørge. Han så lidt mod hende, men så spærrede han øjnene op da hun spurgte om hun skulle gå op og bestille noget til dem. "Oh, er det ikke mit job?" spurgte han med et lidt fjoget smil. Det var det vel, hvis det skulle være en date? Han havde nok lige kort glemt formaliteterne. "Er der noget bestemt du vil have?" spurgte han og rejste sig fra bordet.
|
|
|
Post by Aurora Lionell North on Aug 18, 2018 20:09:39 GMT 1
Aurora mærkede nogle viberationer af at dette godt kunne blive rigtig spændende. Hvis bare hun spillede sin kort rigtig, så kunne det blive rigtig sjovt. Hun grinede over hans udbrud “en tatovering. Den fylder det meste af mit skulderblad.” Hun havde selvfølgelig en sweater på nu, men den kunne hurtigt komme af, hun havde det trods alt en hvis top på inden under. “Vil du se den?” Spurgte hun så roligt som om det var det mest naturlige i verden.
“Jeg vil ikke kalde det job, men altså vi skal vel bare have noget at drikke?” Alkohol kunne være rigtig godt. Ikke fordi hun skulle drikke mod til sig, men man var vel ung og selvfølgelig skulle man så have noget på en date. Det virkede til det var ved at være det det var.
|
|
|
Post by William Percyval Dean on Aug 18, 2018 23:36:08 GMT 1
Han lagde begge håndflader på bordet og lænede sig lidt mod bordet, eftersom at han allerede havde rejst sig op, men også godt gad høre lidt mere om den tatovering. Han lo stille for sig selv over den invitation, men han kvitterede ved at trække på et skævt smil og sende hende et lidt flirtende blik. "Selvfølgelig!" sagde han inden han tilføjede "Men først henter jeg noget at drikke?" Han stod et enkelt sekund inden han bevægede sig op for at hente dem noget at drikke.
|
|
|
Post by Aurora Lionell North on Aug 18, 2018 23:46:14 GMT 1
Aurora smilede til William, det var skønt hvad mødet var ved at udvikle sig til noget rigtig godt. Hun var ved at rejste sig, for at trække blusen over hovedet, da William annoncerede at han ville hente noget at drikke først. Det var nu også meget godt valgt. Noget at drikke lød meget godt. Hun havde desuden hele aftenen, hun havde ikke det store behov for at komme hjem. Nej hun ville hellere bare flyde med tingene.
|
|
|
Post by William Percyval Dean on Aug 19, 2018 0:19:47 GMT 1
Det tog heldigvis ikke lang tid at hente det. Han vidste ikke en pind om hvad hun kunne lide, men han tog et sats og bestilte det samme til dem begge. Han satte glassene på bordet og satte sig igen. "Jeg var ikke helt klar over hvad du kunne lide, men jeg håber at det går an?" sagde han og nikkede en enkelt gang mod hendes drink.
|
|
Velkommen
Velkommen til Theblessedchildren, et rollespil sat i året 2027 i den magiske verden og centreret omkring den magiske verden på de britiske øer. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten?
Nyheder
Socialt
På BC bruger vi primært c-boxen til hverdagskommunikation. Der er vejledning til at oprette en bruger og boxens øvrige funktioner, hvis du trykker 'hjælp'.
Derudover har vi en discord, der både bliver brugt til at highlighte plots og nyheder. Det er også her, vi afholder virtuelle træf, hverdagssnakkehygge og øvrige begivenheder.
Admins
Tak til
Tusind tak til taut for kodning af boardet og til Beedle og Gwen for alt det hårde arbejde, der har banet vejen hertil.