Mislykket

[Vanya Patil-Fawley]

Tæt på midnat

Til Kala Patil-Fawley

Vanya var ikke i det bedste humør. Hun havde haft brug for en kold tyrker over Liams kolde fødder, hvilket syntes at have ødelagt end ellers så god aften. Hun havde brugt en lille halv time i vandet, hvilket også var grunden til det halv våde hår, og hvorfor de naturlige krøller sprang frem ved spidserne af det tykke brune hår.

Hun var dog ikke så fuld at hun ikke kunne gå lige, selvom hendes blik var en smule sløret, og opmærksomheden ikke rigtig var til stede. Hun havde fået nok af de stærke drikke og drak nu fra et glas med juice. - Det var efterhånden så sent at hun overvejede at finde den nærmeste pejs, med eller uden sin søster.

Nu da tankerne faldt på tvillingen kiggede løvinden rundt og forsøgte at få øje på slangen. Hendes øjne blev en anelse små som hun gjorde et forsøg på at fokuserer mellem menneskemængden. Hun endte dog bare med at falde halvt ned i en liggestol. Der var en grund til at Vanya havde en grænse inden for de alkoholiske drikke; hun blev altid så betuttet og sorgmodig når paraderne faldt og stenmuren blev slået ned. Følelserne havde frit spil.

Hun gemte sit ansigt i sine hænder, og følte sig helt alene i verdenen.

[Kala Patil-Fawley]

"A-ha, den er god med dig," grinede Kala, som hun bevægede sig ud af huset med Emma. Selvom hun selvfølgelig havde drukket, følte hun sig ikke hverken let til hovedet eller på anden måde synderligt beruset. Måske fordi hun havde nægtet at dumme sig med Linh i nærheden.

Synet af Vanya hængende på en måde, som hun selv havde prøvet flere gange, i en liggestol med svømmende blik, fik Kala til at gøre en sigende fagt til veninden, før hun satte over mod sin tvillingesøster.

Hun sank ned at sidde på liggestolens fodende. "Hey du," begyndte hun blidt og lagde en hånd på Vanyas knæ. "Er du okay?"

[Vanya Patil-Fawley]

Vanya ænsede kun lige at Kala gjorde hende selskab. Hun øjnene det ene øjne og det tog hende et øjeblik før hun ikke så dobbelt. Hovedet føltes svimmel og hun var tør i halsen. Hun satte sig op og sukkede træt.

"Nej. Det er den værste aften jeg nogensinde har haft" konstaterede Vanya en anelse tørt og så op på sin søster. Hun kunne mærke tårene presse på og begyndelsen af den bævrede læbe.

[Kala Patil-Fawley]

Vanya hilste hende selvfølgelig med et strejf af meldorama, men der ville have været noget galt, hvis det var anderledes, så Kala smilede i stedet og trak mentalt på skuldrene.

Blidt kærtegnede hun søsterens ben. "Hvad så? Hvad er der sket?"

[Vanya Patil-Fawley]

Vanya bed så hårdt ned i underlæben at det var på grænsen til at bløde. Hun slog blikket ned og drejede ansigtet væk fra Kala. Hun følte sig flov over at skulle indrømme det, og frygtede for søsterens reaktion.

"Liam, han.." Hun kunne knapt nok få ordene på gled. Men tanken om hændelsen fik hendes øjne til at lyne af raseri og hun lagde pludseligt armene over kors. "Han ville ikke have mig!" Øjnene blev små. "Og jeg havde da gjort ham selskab på et værelse, og så vil han ikke have mig!!" Vanya så arrig ud, og lysten til at finde ham og stikke ham med en knytnæve fik hendes hænder til at klø.

[Kala Patil-Fawley]

Kala stivnede øjeblikkeligt, da hun nævnte William Knight. Straks kørte tankerne. Hvad var der sket? Havde han prøvet på noget? Havde Vanya lagt op til det. Hun følte sig kvalm, selvom hun ikke havde drukket så meget.

"Han ville ikke..." Hun stirrede længe på Vanya. "Du gik ind til ham på et værelse?" gentog hun. "Hvorfor?" Tonen blev spids.

[Vanya Patil-Fawley]

"Nej altså, jeg afbrød ham ikke i noget. Vi gik derop sammen." sagde Vanya og trak løst på begge skuldre. Det føltes ikke nær så vigtigt som den afvisning hun havde fået.

Hun mærkede dog at søsteren ikke havde taget det pænt. Vanya kendte godt til relationen mellem hendes søster og Liam, men havde ærlig talt ikke troet det var bolde der stadig var i luften over hendes forgabelse i Linh, og ham havde hun jo lovet at holde sig fra.

Liam var en flot og eftertragtet fyr, hun havde gået efter ham med eller uden hans indblandelse i Kalas liv.
"Du skulle have set hvilket blik han havde i sine øjne da han så på mig" for første gang i et stykke tid lød Vanya særlig positiv og stolt over måden hun havde fået Liam til at føle.
"Jeg ville da se hvad løven havde at byde på." sagde hun med rolig stemme. Men hun var ikke imponeret.

[Kala Patil-Fawley]

Kala stirrede vantro på Vanya, mens hun med en ukrainsk jernmaves hensyn gav sig til at forklare alt for meget om sin udfluft med Liam. Kala sank under nogen besvær. Selvom hun virkelig prøvede at rive blikket fra søsteren, kunne hun ikke.

"Hellige hippogriff," hviskede hun, da hun i det mindste genfandt talens kraft. "Hvad er der galt med dig?" Hun blinkede for første gang i det, der føltes som en evighed. "Hvad ved Dumbledores polkaprikkede underhyler er der i vejen med dig?"

Liam havde været hendes første, og selvom hun ikke normalt havde noget imod at se eller høre om ham med andre piger, var de andre piger normalt ikke hendes tvillingesøster.

[Vanya Patil-Fawley]

Vanya der ganske kort havde været opslugt af de gode timer af aftenen vendte blikket mod Kala. Hun havde ikke forventet de næste ord, selvom der ikke umiddelbart lå en fornærmelse i søsterens ord syntes Vanya at kunne ane dem alligevel.

Armene forblev over kors, men nu var det grundet Kala og ikke Liam. "Der er så absolut ikke noget galt med mig. Derimod er det åbenbart tydeligt noget i vejen med dig siden du sådan skifter side" sagde hun forundret og en anelse såret over at Kala ikke længere var hendes støtte i en rigtig dum oplevelse.

[Kala Patil-Fawley]

Kala fulgte tvillingen og lagde selv armene over kors. Det var simpelthen ikke til at fatte, at Vanya havde gjort det og hendes vantro stod stadig tydeligt malet i de rynkede bryn.

"Noget i vejen med mig?" gentog hun rasende og rystede på hovedet. Nej, der var intet, hun havde mindre lyst til end et gigantisk, offentligt skænderi.

"Held og lykke med dit dragelort, Nyanya. Du får brug for det." Og med det ord marcherede hun forbi hende og skyndte sig at forsvinde mellem en masse elever. Omgående søgte hun langt væk.

afsluttet