Så fortabt

[Brín Aodh Merrick]

Så fortabt

Alaïs Cerise Maizière

Danserne var kaldt ind til øvelse af sommerens forestilling; denne gang var det noget vanskeligere og en mere kompliceret koreografi, og det blev pludselig tydeligt hvorfor, at de søgte de bedste dansere som muligt. 

Brín stillede sin taske på gulvet. Han var allerede omklædt da han mødte op, som resten af gruppen. Han var gået i gang med at binde sin ene læg ind samt højre skulder. De mange øvelser tog hårdt, og hvis der var noget, som Brín havde fået slået i hovedet flere gange af Jean-Claude var det, at passe på sig selv. 

"Altid vær' forberedt, garçon!" var Jean-Claude's motto til den unge knægt hvis filtrerede, mørke hår altid stod til alle sider. 

[Alaïs Cerise Maizière]

Alaïs kom altid en time for tidligt med vilje. Hun elskede stilheden, og hendes koncentration var langt bedre når ikke hun var omringet af stress. Hun var allerede omklædt og de lyse krøller stramt trukket tilbage i en knold.

Hun stillede sig på den optegnede linje og begyndte blot med sine udstrækninger inden det for alvor gik i gang. "Ah Brín. 'ar du 'ørt at Eloise har brækket armen. Så tragisk!" sagde hun som et lille smil alligevel spirrede frem på hendes læber.

[Brín Aodh Merrick]

Hjertet føltes som om, at det sad i halsen når hun kiggede på ham. Det smukke ansigt var som en forbandelse for den unge Brín, der ofte måtte se sig selv miste fatningen hver gang hun var til stede.

Han sank en klump idet at han rettede sig op i et lidt-for-hurtigt tempo.
"Nej, vir-" han rømmede sig for at få styr på stemmen, "virkelig? Det var dog trist." Han måtte tage sig sammen for at bare holde lidt styr på sig selv.

Pludselig lød der et par lette klap fra danseinstruktøren. Med en høj stemme råbte han ud over danserne "Gør jeg klar, stil jer på række. Alaïs, du starter!"

"Held og lykke. Med dansen." nåede Brín at få fremstammet inden at der blev kaos blandt danserne, der straks løb hen for at stille sig på række.

[Alaïs Cerise Maizière]

Alaïs nået knaps nok at reagere eller at svare på Bríns ord da de skarpe klap lød og stokken blev slået mod gulvet. Han sendte dog vennen et stort smil inden hun gjorde sig klar til de første spring da den klassiske musik lød.

Det gav genlyd over trægulvet over de voldsomme op og ballettens hårde flade. Hun skulle brillere i så høj grad at deres underviser ikke ville komme i tvivl om at hun var den bedste. Gjorde hun det godt nok ville svedperlerne på hendes pande slet ikke være synlige. Hun pustede voldsomt da hun landede og gjorde den sidste pose. Hendes hjerte slog afsted. "Brín, lav et løft" kom det skarpt som han pegede med stokken mod Alaïs.

[Brín Aodh Merrick]

Brín selv havde stillet sig i rækken blandt de andre, og ligesom de andre betragtede han Alaïs ligeså roligt begynde sin dans. De andre var fascinerede og fulgte hver eneste detalje i hendes bevægelser, men Brín var nok endnu hårdere ramt. Han stod som fortryllet; ikke bare på grund af hendes bevægelser, men også hendes ynde og kønne udseende. Hvordan en tot af hendes hår faldt ned fra knolden og svævede om hendes fejlfrie ansigt, hendes feminine hofter og slanke elegante hænder. Han fik helt en klump i halsen.

Freddie, en af de andre dansere, opdagede Bríns betagelse og slog ham let på skulderen med et grin. Brín kom til sig selv, smilede hurtigt til Freddie, inden at han endnu engang vendte blikket mod Alaïs.

Pludselig lød danseinstruktørens ord, og Brín mærkede at han blev en anelse perpleks. "Et løft?" nåede han hurtigt at få fremstammet, inden at Freddie skubbede ham ud.

Mere nåede han ikke, og med vante bevægelser lod han sine hænder finde hvile mod Alaïs smalle talje. Han fangede hurtigt hendes blik, inden at han hævede hende op, løftede hende hen over gulvet og satte hende ned igen. Hun var let som en fjer.

[Alaïs Cerise Maizière]

Alaïs var i sit es når hun sprang hen over scenen. Hun følte sig let som en fjer og hvis man spurgte hvad hun ville med sit liv, havde hendes svar altid blot været at hun ville danse.

De blå øjne hvilede på Brín og et smil strakte sig over den hjerteformede mund. Havde hun kendt til vennens følelser havde hun nok også haft det en smule akavet.

Hun bøjede let i ryggen og lod kort sin pande hvile mod hans kind. Både arme og ben strakte sig da hun fløj hen over scenen. Hun snurrede let rundt da Brín havde sat hende ned og greb så hans hånd igen.

Sveden sad som små perler hen over hendes pande og efter et par timers sprællen fik de endelig lov til at holde fri.