Åndehul

[Charles Carrow]

Efter talerne opstod der en naturlig pause i Carrowbrylluppet. Bruden var gået på toilettet efterfulgt af sine brudepiger. Brudgommen havde fundet sig et åndehul i baren. Bartenderen serverede magiske, lysende, dampende og hvinende drikke med et slag fra staven.
"Det sædvanlige," sagde Charles og strøg en hånd gennem sit krøllede hår - en handling der ofte var resultatet af frustration. Bartenderen skænkede en ældgammel årgang whisky, som var lagret på tønder nede i palæets kælder i generationer. 
Han tog en slurk og nød den brændende fornemmelse i halsen.


Maximilian Yaxley

[Maximilian Yaxley]

Maximilian nød ikke rigtig brylluppet, men det gjaldt efterhånden alle den slags ligegyldige begivenheder, hvor man gik og leflede for hinanden. Hans blik hvilede i øjeblikket på en af de gæster, som han ikke mente burde være inviteret. Hadet var åbenlyst.

Da Charles stoppede ved siden af ham, fæstnede lyse øjne sig i stedet på skolekammeraten og han hævede et enkelt bryn.

"Har du fået talen om at passe på Phillippa af hendes far eller brødre endnu?"

[Charles Carrow]

Charles behøvede ikke at dreje hovedet for at genkende Maximilian. Han lænede sig ind over baren og tog en stor sjat whisky. 
"Far Corban og storebror Felix inviterede mig ind på deres kontor en dag og gav en brandtale om, at hvis jeg nogensinde gjorde hende ondt ville de dræbe mig." En lille hæs latter af dels morskab og dels bitter irritation, undslap hans strube.
"Svagpissere. De tror stadig, de er noget, selvom de ikke ejer en knut. Deres box i Gringotts er rungende tom foruden rotter."
Han lavede en grimasse. Det var godt, at Philippa var køn når hendes navn var det eneste, hun ejede.
Charles vendte sig om og lænede sig op ad baren. "Nyder du festen?" spurgte han og lo en smule. Hvis nogen hadede den slags selvhøjtidelige, opstyltede begivenheder mere end Charles, var det Maximilian.

[Maximilian Yaxley]

Max burde ganske givet blive fornærmet på sin families vegne, men det var jo sandt hvad Charles sagde og det gjaldt ikke ham selv. Derfor trak han bare lidt på skuldrene og fnøs.

"Beklager, mate, men det her er lige så tamt som ethvert andet bryllup, medmindre man er her med udsigten til at få lov til at komme under brudens skørter bagefter. Og modsat visse andre er jeg ikke interesseret i min kusine på den måde..."

[Charles Carrow]

Charles trak upåvirket på skuldrene over Max' bemærkning. Siden Hogwarts havde Maximilian vidst, at Charles begærede sin kusine Antoinette. Det var ingen hemmelighed. De vidste begge, at Charles aldrig ville gøre noget ved det, fordi det sandsynligvis ville koste ham livet. 

"Philippas skørter er meget stramme, kan jeg fortætte dig," fortalte Charles tørt. "Jeg tror ikke hun tillader så meget som en hånd under dem." Hans blik blev en smule skulende, da det fandt Philippa på dansegulvet, omgivet af veninder.

[Maximilian Yaxley]

Max fnøs lidt af den endnu mere vulgære kommentar og rystede lidt på hovedet. "Mon ikke det hjælper, hvis du behandler hende mindre som et præmiedyr og mere som en kvinde, Charles," kommenterede han, som altid hjælpsom.

Han så selv over på sin kusine, men modsat sin ven begærede han ikke nogen familiemedlemmer.

[Charles Carrow]

Charles fnøs ligeledes over Max' kommentar. Det forekom ham ironisk at Maximilian, som Charles havde været vidne til at begå brutale gerninger, belærte ham om at være sympatisk.

"Jeg elsker hende ikke, og jeg har ikke tænk mig at narre hende til at tro det," sagde Charles tørt, inden han skiftede emne. "Hvor har du gjort af min kære kusine?"

[Maximilian Yaxley]

Max havde det indtil videre mest i munden, men den virkede til gengæld også glimrende. Han tog en dyb indånding, slap den ud og smilede nærmest mindeligt.

"Hun er gudesmuk og min som altid," konstaterede han roligt, men med et advarende tonefald.

[Charles Carrow]

Charles himlede med øjnene over Maximilians overbeskyttende bemærkning. Selvom han var vant til det, provokerede det ham altid en smule. Dels fordi Charles vidste, at det var sandt, og at han aldrig ville få smag på sine kusines nedre dele, og dels fordi Maximilian på den måde markerede, at han var alfahannen. En ting, som Charles ikke var meget for at indrømme.

"Og hendes forlovede?" spurgte Charles lettere provokerende mens et smil lurede i mundvigen. Han bestilte en whisky og skubbede den hen mod Max.

[Maximilian Yaxley]

Maximilian løftede whiskeybægeret og hældte det helt køligt ud over Charles' hår, før han forlod baren.

Forlader tråd