Gensynets glæde

[Julian Baxter]

Julian var trukket i stribede badebukser. Som mugglerfødt følte han sig i sit rette element til Vincents poolparty, om end han aldrig havde deltaget i et før. Men det kom ligesom naturligt til ham, med alle de amerikanske film, han havde set gennem tiden.
Håret var sat op i en knold, solbrillerne boostede hans ego, og brystet var blottet. Med den fodbold han havde spillet med sine venner i bar overkrop, havde hans blege bryst allerede suget en del eftertragtet sol til sig. 
Nu stod han med en øl i hånden og prøvede at se cool ud, selvom ingen af hans venner var i nærheden. I smug beundrede han Vincents gigantiske hus og overdådige pool. Den dreng var jo rig. Det tætteste Julian kom på den slags, var et oppusteligt bassin som ham og hans søstre måtte sloges om.


Mhairi MacFusty

[Mhairi MacFusty]

Mhairi var på udebane. Hun var opvokset på Hebriderne og var vant til at bade i mudder; ikke i vand, hvor der flød oppustelige dyr, som det åbenbart var meningen man skulle bade på. Hun var dog ikke sart, blot påpasselig, mens hun forsøgte at finde ud af, hvad hun egentlig synes om hele konceptet.

Humøret var dog højt, det kunne ingen tale imod og det var også med et bredt smil at Mhairi fik øje på sin ven i mængden. “Julian Baxter”, hilste hun og lod blikket glide ned over ham en enkelt gang, hvilket affødte et hævet øjenbryn. “Interessant… Påklædning”, påpegede hun i et skævt smil, før hun igen fandt hans brune øjne.

[Julian Baxter]

"MacFeisty," udbrød han; et kælenavn han for længe siden havde døbt hende på grund af hendes temperament, der passede så nydeligt til håret. Han var lettet over endelig at finde en af sine venner. "Tak," svarede han og valgte at tage det som et kompliment. Automatisk flexede han musklerne en anelse.
"Du ser ikke ud særlig tilpas ud."  Det var tydeligt at Mheiri, der var vokset op i et magisk hjem på Hebriderne, var i uvante omgivelser. "Her." Han fandt en dåse fra et bord og rakte den til hende. "Guiness. Ligesom ingefærøl, bare stærkere og kedeligere." Med et kækt smil løftede han øllen og tog en tår. 

[Mhairi MacFusty]

Et skævt, fornøjet smil røg over hendes læber ved kælenavnet. Hun modstod sekundet efter fristen til at rulle med øjnene, da Julian kort begyndte at opføre sig som en hulemand. Det varede heldigvis kun kort og han fangede hurtigt hendes opmærksomhed, da han rakte en mærkelig genstand frem mod hende, som Julian hævdede var øl. 



“Prøver du allerede at drikke mig under, Baxter?”, spurgte hun i et skævt smil og med et hævet øjenbryn. Hun tog imod øllen og førte den op mod munden - i første omgang for at lugte til den. Da hun kunne bekræfte at det ikke lugtede som gift eller en tarvelig eliksir tog hun en slurk. 



“Ikke værst”, måtte hun indrømme. Der gik lidt før hun tilføjede; “jeg foretrækker dog stadig ingefærøl”.

[Julian Baxter]

Julian pegede på sig selv og løftede et spørgende øjenbryn. "Mig? Det kunne jeg da aldrig finde på." Han smilede et tandsmil. Det kunne han sagtens finde på, og tanken om en beruset Mhairi var temmelig fristende.
"Er den for stærk for stakkels MacFeisty?" drillede han og tog en slurk mere af sin egen.

[Mhairi MacFusty]

Mhairi fnøs over hans spørgsmål og denne gang rullede hun med øjnene. “Du er tåbelig, Baxter. Giv mig en flaske ildwhiskey og så kan vi snakke”, svarede hun ham udfordrende igen og rystede underholdt på hovedet, mens hun tog endnu en slurk.

Hun så ud over flokken. “Er du kommet her alene eller sammen med nogen?”.

[Julian Baxter]

Julian lo og løftede afværgende armene. "Okay, du har ret. Dine skotske aner ville holde dig over bordet meget længere tid end mig," indrømmede han, hvorefter han tog en slurk af sin øl. 

"Med et par venner, men de har forladt mig for at sidde og kysse i en krog," sukkede Julian. "Hvad med dig, MacFeisty?"

[Mhairi MacFusty]

Mhairi lo dæmpet over hans ord. “Altid tredjehjul, hm?”, drillede hun og så ud over mængden af elever. Endnu engang fik hans kælenavn fremkaldt et skævt smil hos hende.

“Helt alene”, svarede hun ham roligt. “Selvom Marcas sikkert render rundt et sted derude”, det gik hun i hvert fald ud fra.