Frisk luft og bølger

[Cornelia Stone]

Victoire Weasley

Cornelia var ankommet igår og havde pakket sine få ting ud. Hun blev ikke så længe, men bare tanken om et par dage ved stranden, var så fristende at hun umuligt kunne sige nej.
Morgenmaden var overstået og efter at have klædt om og taget et håndklæde under armen, var Cornelia gået med veninden udenfor. Det blæste overhovedet ikke og solen skinnede fra en næsten klar himmel. Den mørkhårede heks lagde håndklædet på stranden og trak derefter sin sommerkjole over hovedet.
"Jeg vil i vandet." Udbrød hun og smed også sine sandaler. Hun var en smule selvbevidst omkring de andre mennesker på stranden. Det var ikke hver dag hun var så afklædt foran fremmede, men heldigvis fik Victoire det meste af opmærksomheden.

[Victoire Weasley]

Victoire var glad for at være væk fra det ellers hektiske London, hun så frem til et par dage med familien og ville forsøge at slappe af. Men selvom de befandt sig i Muslingehytten, kunne det blive mindst lige så hektisk. Man vidste aldrig hjem der ville dukke op i pejsen, så hun forsøgte bare at nyde stilheden når den endelig var der.

Hun strøg en hånd gennem de lyse krøller og lod den varme sommervind give hende et frisk pust. Hun nået knapt nok at reagere på Cornelias ord da hun pludselig smed kjolen og løb mod vandet. "Men.. - Okay!" råbte hun efter hende som hun selv smed kjolen og sandalerne og løb efter hende. Det var forfriskende med det kolde vand mod den varme hud. Der skulle dog et par flere timer i solen før hun ville få en pæn sommerfarve.

[Cornelia Stone]

Sommeren havde muligvis smittet af på Cornelias livlighed. Hun plejede at være mere tilbageholdende, men de sidste par måneder havde dog også udviklet hende en smule. Det var derfor ikke så mærkeligt, at veninden var overrasket.
"Ved Merlin det er iskoldt!" Udbrød hun da hun ramte vandet med fødderne. Hun så lidt ud som om hun var tæt på at fortryde. Hun vendte sig derfor lidt tøvende mod veninden og forsøgte at vurdere om det ville blive anset for krysteragtigt, hvis hun ikke gik under.

[Victoire Weasley]

Victoire lo. Det var rart at se denne positive udvikling hos Cornelia, selvom hun ikke helt kunne sætte en finger på hvad det præcis var. Måske havde hun mødt en? Hvad end det var så beklagede hun sig ikke, veninden fortjente til trods alt at være glad. Hun var ikke sen til at hoppe i.

"Yeah! Men det skulle gerne blive varmere." sagde hun i et let smil som hun vendte blikket mod hende. "Årh kom nu Nellie!" bad hun som hun klappede på vandet med en flad hånd.

[Cornelia Stone]

Cornelia så på Victorie med et tvivlsomt blik. Hun begyndte dog langsomt at gå ud i vandet, mens alle hårene rejste sig på hendes krop.
"Det er virkelig koldt Vic." Beklagede hun og småhoppede lidt, mens hun forsøgte at få varmen. Snart gik vandet hende til hofterne og hun lignede en frossen istap.
"Åhhh. Jeg døøøøør." Sagde hun højlydt og bed ned i sin underlæbe, mens hun gik resten af vejen ud til veninden.

[Victoire Weasley]

"Det er det altid! Kom nu din krop skal bare lige vænne sig til det" kom det selvsikkert fra Victoire der dog selv rystede en anelse. Man skulle bare bevæge sig lidt, jage solens varme. Hun sprællede af grin over Cornelias udtryk.

"Åh. Hvis det er tilfældes, så vil jeg have alle dine pastel kjoler. Særligt den med den blonde krave, den er så smuk og jeg kan ikke finde noget ligende nogen steder." sagde hun og sendte veninden et stort smil. "Kom nu. Vi skal flotte os lidt for de pæne fyrer der spiller bold"

[Cornelia Stone]

Cornelia skævede over mod de flotte fyre der spillede bold og hun smilede en anelse, mens hun tænkte på Ethan. Det kunne dog ikke gøre nogen skade, så hun trak på skuldrene og grinede en anelse.
"Den eneste de kigger på er jo dig Victoire." Sagde hun og smilede skævt. "Det ved du også godt. Hun kunne ikke hamle op med de fleste piger og da slet ikke dem der havde den fordel som Vic havde.

[Victoire Weasley]

Victoires lyse bryn trak sig en smule sammen. "Jeg kan høre på det hele at vi skal i byen i aften så du kan få dig din livs aften" sagde hun med rolig stemme, men det var tydeligt at hun ikke ville tage sig af benægtelse. Cornelia var en flot brunette der havde hele der her uskyldige look.

"Nellie. Du er en så flot pige" bemærkede hun kraftigt som hun skubbede sig selv bagover i vandet og strakte sine ben. "At være smuk er ikke alt. Jeg er altid bange for at dét er den eneste grund folk er interesseret i mig" sagde hun så stille og skævede til Cornelia.

[Cornelia Stone]

Cornelia betragtede ikke sig selv som smuk, mest fordi hendes teenageår havde været så akavede at de fleste havde anset hende som grim. Bumser i hovedet og tynd som en pind. Ikke ligefrem charmerende.
"I byen? Kan man det her?" Sagde hun. Hun troede de var på landet, men måske havde hun overset et klubsted.
"Virkelig?" Bemærkede hun som svar på Vics ord. Derefter gav hun sig til sænke sig selv langsomt ned i vandet og forsøgte at komme under. Det ville nok have været nemmere hvis hun havde gjort det hurtigt, men det turde hun ikke.

[Victoire Weasley]

Det kunne godt være at Victoire ikke altid havde været særlig sød overfor Cornelia, til trods for at veninden var et år over hende, men når man havde selvtilliden i orden var det lige meget på hvilken årgang man var. Hun kunne godt glemme sine veninder, og Vic havde haft et ry at opretholde hele vejen igennem. Et ry hun efter sin skoletid havde givet lidt slip på, hvilket også havde gjort at de to piger havde fundet hinanden igen og kunne kalde sig gode veninder. - Måske var det i virkeligheden Teddys virkning på blondinen.

"Nej, altså ikke som i London, men de har et lille værtshus hvor mange turister lige skal forbi. Måske vi skal invitere bold drengene derned?" kom det fra Vic som smilte fornøjet.

"Årene har kun gjort dig godt. Du ser så ren og yndig ud" sagde Victoire med et smil og svømmede hen til veninden.

[Cornelia Stone]

Cornelia kom langsomt ned under vandet, så kanten gik hende til skuldrene. Hun trak øjenbrynene sammen og kiggede overvejende hen mod drengene. De ville nok synes hun var kedelig. Det gjorde de fleste mænd.
"Måske." Sagde hun og blev rød i hovedet. Derfor trak hun sig selv endnu længere ned under vandet, så hun kun havde næsetippen over. Hun så chokeret på Victoire og løftede sine øjenbryn.
"Åh, lad dog være." Sagde hun efter at have løftet sig selv lidt op ad vandet.
"Jeg øhm, jeg ved ikke helt om jeg burde. Jeg ser vist lidt en fyr i øjeblikket." Hun rødmede igen og havde lyst til at gemme sig i et dybt hul.

[Victoire Weasley]

Victoire ville forsøge at få lidt liv i Cornelia, og hendes bedste bud var at tage hende med til det sted i Tinworth hvor der kunne ske lidt. Til trods for den ro der kunne være der, så havde hun haft brug for at komme væk hjemmefra. Hun overvejede dog tit om det var her hun skulle flytte tilbage til når tiden var den rette til et hus.

"Oh la la. Nellie hvor er det godt!" kom det begejstret fra Victoire der ikke kunne lade være at sprøjte lidt vand hen imod veninden. "Hvem? Du skal fortælle mig alt om det." sagde hun og holdte blikket på Cornelia.

[Cornelia Stone]

Cornelia lukkede sine øjne og dukkede sig da hun sprøjtede vand på hende. Frustreret hvinede hun en smule og gengældte det uden det store held.
"Lige nu?" Sagde hun frustreret og forsøgte så igen at sprøjte vand på veninden.
"Da ikke hvis du sprøjter vand på mig." Bemærkede hun så og sendte Vic et drillende smil. Hun havde alligevel ikke rigtig lyst til at fortælle om Ethan.

[Victoire Weasley]

Victoire lo. Hun løftede sine arme op for at forhindre at hun fik alt for meget vand i hovedet. "Selvfølgelig skal du fortælle det nu. Ellers piner du mig!" sagde hun i et stort smil.

"Okay. Okay. Våbenhvile" sagde Vic og sænkede sine hænder. Hendes blik var dog stadig en anelse udfordrende men hun var langt mere interesseret i at høre om venindens romantiske eventyr. "Kom nu Nellie. Er det en du arbejder med?" Hun kendte veninden godt, og der var en lille chance for at hun havde mødt ham i byen.

[Cornelia Stone]

Cornelia rødmede over Victoires latter og hun trak frustreret øjenbrynene sammen, inden hun sukkede opgivende.
"Ja, det er. Okay fint. Han hedder Ethan Foyle og er professor i Talmagi." Sagde hun og bed ned i sin underlæbe.
"Jeg har kun set ham et par gange, det er altså ikke fordi vi er sådan sammen eller noget." Bemærkede hun stædigt, selvom hun nok ville ønske de var, hvis hun skulle være ærlig overfor sig selv.