Slange i paradis

[Nathan Lorde]

Tråd til Nathaniel Goyle

Festmåltidet var snart forbi og Nathan havde besluttet at han ville opsøge Clarissa Stanley efterfølgende. Hun var nødt til at kende sandheden før de gik på ferie. Flere gange under middagen havde hans blik søgt efter hende, for at se hvor smuk hun så ud, men hun havde ikke lige været til at få øje på, desværre. Nathan sad i sin egen verden og gav ikke megen opmærksomhed til dem omkring sig. For ham kunne de egentlig bare tage hjem nu, så han kunne slippe for alle de dømmende blikke og måske finde ud af det her med ham og Clarissa. Uanset var første skridt på vejen at finde hende og fortælle hende sandheden, men hvordan han lige skulle gøre det, vidste han ikke.

[Nathaniel Goyle]

Nathaniel var tydeligvis nødt til at opvarte både sin egen søster og Alissa, nu hvor Corbin havde valgt at stikke halen mellem benene. Magen til tåbelige Yaxley skulle man lede længe efter.

Han kom gående med to glas punch, da hans vej førte ham forbi Nathan. Hans klassekammerat og en han delte sovesal med. "Synes du selv, at du burde bruge så meget tid med en mugglerfødt?" Spurgte Nathaniel spydigt, og mente så absolut, at Nathan burde finde noget langt bedre. Hvilket jo ikke var svært. Alt var bedre end en mugglerfødt.

[Nathan Lorde]

Nathan rynkede brynene og så over på Nathaniel. “Hvilken mugglerfødt” spurgte han dumt. Men han var nødt til at gøre hvad han kunne for at skjule sine følelser for Clarissa. De andre slanger skulle ikke kende til dem. Det kunne sagtens få nogen af dem til at gå mere direkte efter Clarissa, og det ønskede han ikke. 

[Nathaniel Goyle]

Nathanile fnøs fornærmet af Nathans hjernedøde spørgsmål. Som om hele skolen ikke vidste, hvad der foregik i krogene? Peeves var ikke ligefrem en, som man kunne undgå at høre, når han fløj gennem skolen efter at have opdaget kærestepar.

"Clarrissa Stanley," svarede han køligt. "Hende den lille brunette du tilfældigvis har luret på hele aftenen."

[Nathan Lorde]

Nathan hævede øjenbrynene lidt i en imponeret undren, Havde han virkelig set det?  Det var også ligegyldigt, han greb fat i sit sædvanlige skjold. "Er de rygter nu igang igen? Hørte du mig ikke den gang jeg i storsalen, fortalte hele skolen at det var løgn?" Nathan spiste videre, det måtte være rigeligt til at afværge mistankerne. Han gad virkelig ikke snakke med Nathaniel om noget han alligevel ikke ville forstå.

[Nathaniel Goyle]

Nathaniel himlede med øjnene af Nathan. Var drengen dum som snot? Ligesom sin mor? Det måtte han næsten være. Æblet faldt tydeligvis ikke særlig langt fra stammen.

"Åh, det udbrud tror jeg at hele Skotland hørte, så latterlig hysterisk og ynkelig du var," svarede han og havde absolut ingen problemer med at fornærme Nathan. "Var det også derfor, at du bare måtte fortælle Clarissa omkring dine følelser for hende?"

[Nathan Lorde]

Ja måske havde hele Skotland hørt det og hvad så. Pointen havde jo lidt været at folk skulle vide de ikke var sammen, så han kunne date Olive. 
Han rynkede dog panden over Nathaniels næste kommentar. Han var ikke helt sikker på hvad han mente. “Jeg har sgu da aldrig fortalt Clarissa hvad jeg føler for hende..” han blev så overrasket over hvad Nathaniel havde sagt at han glemte at holde hovedet koldt og dermed afslørede at der hvert fald var følelser. Det med at han måtte fortælle Clarissa om dem den dag med Olive huskede han ikke. 

[Nathaniel Goyle]

Nathaniel var snart ved at indse, at den anden slange tydeligvis havde fået for mange bolde i hovedet, når han spillede quidditch. For hold nu op, hvor var han dog langsom i optrækket. En sløv padde, med andre ord.

"Så du trak ikke en simpel mugglerfødt pige ud fra festen her til aften, for at erklære din kærlighed til hende?" Spurgte Nathaniel retorisk. Han vidste, at han havde ret.

[Nathan Lorde]

Nathan sank en klump. Hvordan vidste han noget om det? Bare han ikke havde hørt hvad der faktisk blev sagt. “Hvorfor er det overhovedet så vigtigt for dig hvad jeg har sagt og ikke sagt? Det er jo ikke noget alvorligt” hvis bare han kunne få Nathaniel til at tro på at han ikke elskede Clarissa så kunne det være at han ville slappe lidt af. 
Det var godt det snart var ferie. Så kunne han da komme på afstand fra alle de nysgerrige slanger. 

[Nathaniel Goyle]

Nathaniel fnøs igen af Nathan. Tydeligvis ikke imponeret med den jævnaldrende drengs dumhed.

"Fordi du er en skændsel for vores samfund," svarede han ganske enkelt. "At være forelsket i en mudderblod..." Han rystede på hovedet. "Som fuldblod burde du have i det mindste bare lidt forstand på, hvem man er sammen med."

[Nathan Lorde]

Nathan stirrede Olmt på den anden slange. “Jeg har IKKE  jeg har følelser for hende. Og jeg er Ikke forelsket i hende!” Næsten råbte ham. Mest af alt var det fordi han blev sur over at Nathaniel var så latterlig at kalde hende mudderblod. Det var simpelthen ikke okay. “Er jeg en skændsel mod samfundet!? Hvad fanden tror du lige du bilder dig ind?” Nathan knyttede næverne frustreret over idioten foran ham.

[Nathaniel Goyle]

Nathaniel tog sig ikke af Nathans ynkelige opførsel. I stedet lurede der et køligt smil på hans læber og hans blik var overlegent.

"Du vil gerne være en rigtig fuldblod ikke? Rigtige fuldblods troldmænd går ikke rundt med beskidte mudderblodstøser," bemærkede han. "Og hvordan man din mor, den kære Roma, ville sige til, at hendes egen søn truer en vejleder?" Nathaniel tiltede sit hoved på skrå og denne gang blottede han sine tænder i et ubehageligt smil.

[Nathan Lorde]

“Hold min mor ude af det her Nathaniel!” Kom det bestemt fra Nathan. Ikke tale om at hun skulle kende til det og slet ikke at hun skulle hære om det fra andre end ham. “Desuden så er jeg ægte fuldblod. Min mor er fuldblod og min far er fuldblod. Og nej jeg har ingen følelser for nogen mudderblod” han måtte da kunne vippe Nathaniel af på en eller anden måde. Det virkede til at uanset hvad han sagde så blev han ved med at finde tilbage til at Nathan var forelsket i Clarissa. Det var da godt at Nathaniel ikke kendte til deres date i Hogsmeade. 

[Nathaniel Goyle]

Nathaniel havde ikke tænkt sig at efterkomme Nathans ønske. Ikke når han reagerede så kraftigt. Da han proklamerede, at han var en ægte fuldblod, fnøs Nathaniel blot hånligt.

"En ægte fuldblod? Seriøst?" Han rystede på hovedet. "Ægte fuldblods går ikke på date med mudderblods i Hogsmeade," lød det hånligt fra Nathaniel.

[Nathan Lorde]

Benægt benægt benægt, var tankerne inde i hovedet på Nathan. “Hvem går dog og fylder dig med den slags løgne?” Han rystede opgivende på hovedet som om det var tåbeligt at nogen sagde den slags. “Jeg har ikke været på date med nogen mudderblodstøs” det var rigtigt nok. De var blevet enige om at det var et møde og Clarissa var god nok uanset blod. Han ville aldrig kalde hende noget så grimt. “Er vi færdige her?” Han ville gerne ud af samtalen inden han sagde eller gjorde noget dumt.