Du har vel ikke set....?

[Patsy Murray]

Tråd til Kala Patil-Fawley

Patsy havde brug for at finde Liam, men han var ingen steder at finde. Efter alt der var sket for hende den aften og som hun lige havde oplevet, så var han den eneste hun ville snakke med, udover Scott selvfølgelig, men hun havde brug for sin ven og brug for at undskylde, for at have brudt deres tradition.
Liam var dog ikke nem at finde nogen steder, af alle fik hun snart øje på Kale og besluttede at forsøge der. "Du Kala, Øhm du har vel ikke set Liam?" Spurgte hun så. Det var som om de før havde stået i en  lignende situation, men der var rollerne byttet om.

[Kala Patil-Fawley]

Kala sukkede og hævede det ene ben, så hun kunne prikke lidt til sin lilletå. Nope, der var absolut ingen følelse i den længere. Det var jo egentlig at foretrække frem for den stikkende smerte, hun havde følt den sidste halve time.

Allerede med et skeptisk hævet bryn ved lyden af stemmen bag hende og ganske rigtig, det var Patsy, der ventede hende, som hun vendte sig om. Hun lagde armene over kors. "Ikke den sidste halve times tid," svarede hun med et træk på den ene skulder.

[Patsy Murray]

Den kølige luft mellem dem var bestemt ikke blevet bedre siden deres sidste møde. Patsy sukkede lidt, det var hårdt at opleve den slags, det sidste halve år havde det følt som om flere og flere blev utilfreds med hende eller også gjorde hun bare flere dumme ting. Hun havde ikke på noget tidspunkt været ude på at såre Kala eller gøre hende ondt, men alligevel mærkede hun fjendskaben nu. Måske skulle hun prøve at gør noget ved det?

"Okay Tak." Sagde hun og sendte pigen et lille smil. "Hør der sidst vi snakkede, du må undskyld at jeg var hård ved dig. Det var ikke min mening. Jeg vil bare gerne Liam det bedste." Forsøgte hun så at forklare.

[Kala Patil-Fawley]

Kala havde virkelig ikke lyst til at være uvenner med Liams bedste veninde, men sådan var det bare blevet og nu hun egentlig stod med en fremstrakt hånd, var det svært at tage imod den.

"Det er du ikke den eneste, der vil," konstaterede hun affejende og måtte igen minde sig som, at hun måtte gøre en indsats for Liams skyld. "Men tak. Jeg forstår godt, du vil ham det bedste."

[Patsy Murray]

Et ganske ganske lille håb spirede i Patsy. Kunne deres fælles interesse for Liam i sidste ende blev det der lappede dem sammen igen? Eller hvert fald gjorde det muligt at acceptere hinanden. “Det var ikke fair at jeg gav dig skylden. Liam fortalte mig at i var lige gode om det. Det beklager jeg virkelig” det føltes næsten rart at undskylde overfor hende. Måske var det ikke noget der direkte havde gået Patsy på, men alligevel havde det været med til at skabe rod, et rod hun langsomt begyndte at rydde op i. 

[Kala Patil-Fawley]

Et lavmælt fnys forlod hende. Lige gode om det? Det var da Liam, der havde revet tøjet af hende. Hun holdt dog tand for tunge og lod Patsy tale ud.

"Det er okay," svarede hun og kløede sig lidt på armen. "Du ser godt ud i aften. Og jeg ville altså ønske, jeg kunne hjælpe med Liam."

[Patsy Murray]

Det var rart at blive komplimenteret for sit udseende og Patsy smilede derfor også til Kala. "Tusind tak og jeg kan da kun sige i lige måde." Det var endda ganske ærlig. Kala så bestemt smuk ud her til aften, men gjorde de fleste ikke også det. 
Hun kiggede sig en sidste gang rundt efter Liam, men han var ingen steder at se, det fik hende til at sukke lidt. Hvor var han? Så kiggede hun over på Kala igen. "måske du har lyst til at drikke en ingefærøl eller noget? Jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre lidt mere om dig og Liam... på en ordentlig måde mener jeg." SMilede hun for at hentyde til at deres sidste samtale måske ikke havde været helt fin i kanterne.

[Kala Patil-Fawley]

Kala smilede, mest i høflighed og trak fingrene gennem det mørke hår. Høfligheder havde aldrig været hendes stærke side, selvom hun gerne så sig gode venner med de fleste fra sin årgang.

"Tja," egentlig ikke, men så igen.. For Liam. "Lad os gøre det." Hun trak på den ene skulder og gik hen mod bordet med drikkevarerne. Her rakte hun først en øl til Patsy, før hun tog en selv.

"Skal vi finde et sted at sidde måske?"

[Patsy Murray]

Det lød måske ikke helt som om Kala havde lyst, men okay, måske forstod hun det godt. Alligevel blev der dog sagt ja og de gik op for begge at hente en øl. patsy tog smilende imod, da Kala rakte hende den ene og svarede på spørgsmålet der fulgte med. "Jeg tror der er plads derovre" Sagde hun så efter at have kigget lidt rundt i storsalen. Der var et bord med nogle frie stole.

PAtsy begyndte at gå derover af og regnede med at Kala fulgte efter hende.

[Kala Patil-Fawley]

Kala nikkede og fulgte ellers løvinden gennem salen. Først ved stolene stoppede hun og tog plads. Tavsheden var akavet og hun lagde benene over kors, klikkede lidt med læberne, mens hun ventede på inspirationen.

"Har du nogle spændende planer for ferien?" spurgte hun og slog sig lidt i hovedet over det uinspirerede spørgsmål.

[Patsy Murray]

De kom ned at sidde og i noget tid var der stille, så spurgte Kaka hvad hun skulle i ferien. Det var sikkert et meget godt sted at starte. “Vi rejser hjem til Irland først. Mig og Scott altså, senere skal jeg i praktik hos profettidende” forklarede hun med et smil. Det var noget hun glædede sig rigtig meget til. Hun hånede på at kunne lære en masse og hun glædede sig til at vise sin skribler frem, den hun havde fået af Duncan. Tanken fik hende til at slå blikket lidt ned, men hun var nødt til at prøve at gemme det væk, hun kunne ikke rigtig gøre noget noget ved Duncan lige nu. O stedet kiggede hun over på Kala. “Hvad har du af planer?”

[Kala Patil-Fawley]

"Fedt," svarede hun uden at have noget bedre at sige. Hun havde ikke rigtig nogen anelse om, hvad hun selv ville med sit liv efter skolen. Og hun havde ikke rigtig noget med Scott at gøre.

Kala trak på den ene skulder og pattede lidt på ingefærøllen. "Jeg tænker, jeg bare skal chille rundt derhjemme sammen med Vanya og måske forbi nogle kammerater, bare sådan nogle småting."

[Patsy Murray]

Patsy nikkede til hende. Det lød da meget hyggeligt. Lidt for tilbagelænet for hendes smag, hun kunne godt lide at have et mål. Men hun forstod lidt hvorfor Liam måske kunne lide Kala af den grund, var han ikke lidt på samme måde? 
Patsy smilede til hende igen, måske skulle hun bare gå lige til sagen. “Så.. du og Liam hvor længe er det i har kendt hinanden?” Det var ren af nysgerrighed og det kunne også høres i tonen at det var ganske fint med hende at de var venner. 

[Kala Patil-Fawley]

Hendes kinder blev varme ved Patsys næste spørgsmål. Hvordan hun og Liam var blevet venner var ikke ligefrem den bedste historie, men den beskrev meget fint deres venskab.

"Tjae, siden lidt før han havde noget med Clarissa Stanley." Hele skolen havde vidst, at hun var skyld i deres breakup. Hun rømmede sig selvbevidst. "I har kendt hinanden fra første år, ikke?"

[Patsy Murray]

Det slog pludselig Patsy at Liam havde været sammen med Clarissa, Clarissa som var en af Duncans gode veninder. Åh nej altså! Måske var det derfor hun havde virket lidt tilbageholden den dag de havde snakket? “Var der noget med i var sammen, samtidig med at han havde Clarissa?” Spurgte hun så for at være helt sikker. “Vi begyndte at snakke omkring jul det første år, og hurtigt derefter blev vi venner. Vi er kun blevet tættere siden... selvom der er nogen ting han ikke altid fortæller” hun havde dog med tiden lært at hun ikke skulle presse for meget på. Han skulle nok komme når han var klar til det.