|
Post by Celeste Delacour Hart on Jun 22, 2018 21:23:03 GMT 1
Indåndinger af frisk, kølig luft gled ned igennem den spinkle brunettes svælg. Celeste havde placeret sig ude på en trappesten, i et hjørne af skolegården. Her var ikke vanvittig mange mennesker. Hun sad med armene over knæene og funderede over aftenen. Læberne var blevet lettere lilla og siden der ikke var meget sul på hende, så sitrede hun en smule af kulde.
Alligevel var det bedre at være herude, end at være indenfor.. Lige ved siden af Gryffindor gruppen. Lucas, hendes partner var forsvundet eftet at have fået en drink ud over sig. Og i den anledning havde Celeste set sit snit til at smutte fra det hele uden at for mange stille spørgsmålstegn. Tristan havde travlt med en eller anden løvinde. Hendes mave trak sig sammen og hun tog ivrigt en ordentlig tår af sin punch. I arrigskab kastede hun det ind i et bed, men ramte delvist stenene, så glasset gik i tusinde stykker.
|
|
|
Post by Nicholas Boot on Jun 23, 2018 9:26:34 GMT 1
Nicholas stod op ad slottets mur og tog lidt frisk luft, velvidende at en professor kunne dukke op og bede ham gå ind hvert øjeblik det skulle være. Han havde dog ikke set nogen siden pedellen var dukket op og sendt ham et skarpt blik. Et venligt smil senere og han havde fået lov til at blive stående, da han tydeligvis ikke var ude på noget. En hel anden historie var dog hans klassekammerat i eliksirer, Celeste Hart. Hun lignede en prinsesse i aften og han ville nok ikke have talt med hende, hvis ikke hun havde smidt med sit glas og generelt lignede en der havde brug for hjælp.
"Du ser kold ud." Bemærkede han med et smil og tog sin kappe og løftede den spørgende ned mod hende. "Du kan låne den hvis du vil." Sagde han med et lettere dumt smil på sine læber. Den unge kvinde havde en effekt på ham som de færreste hunkøn havde, men han formåede at styre sig selv lidt mere end han ellers ville. Hans far og mor havde trods alt gået på skolen, mens det franske søskendepar havde besøgt den.
|
|
|
Post by Celeste Delacour Hart on Jun 23, 2018 11:51:49 GMT 1
'Du ser kold ud'. Ordene fik brunetten til at kigge fluks mod ejermanden. En lyshåret fyr fra eliksirtimerne stod ikke langt derfra, på trods af at hun var sikker på, at hun var alene henne i sit hjørne. Der kunne man bare se; hun skulle til at holde lav profil. I sin overraskelse over hans tilstedeværelse, åndede hun ud i et iskoldt gisp, der dannede en tåge foran hendes puffede, rosa læber. Blikket veg lidt fra ham, inden det gled op på ham. De var ikke glade, men en smule ligesom et dådyr der blev fanget i lygternes skær. ,, Øhm.. hej.", hilste hun endelig i en dæmpet tone og satte et lille smil op. Hun skænkede hans kappe et blik, et skeptisk et. ,, Spørger du mig, om jeg vil bære Ravenclaw på mine skuldre?", spurgte hun sigende og kom med et lille fnys. Det var forsvarsmekanismen, der var helt oppe.
|
|
|
Post by Nicholas Boot on Jun 23, 2018 12:39:53 GMT 1
Nicholas havde ikke spurgt om det, men hvis det var det hun konkluderede var der ikke meget han kunne stille op. Hun havde et frit valg til at fryse hvis hun ville. "Jeg fornemmer mit selskab ikke er ønsket." Bemærkede han med et skævt smil og trak på skuldrene. Han tog det dog ikke så tungt. I stedet løftede han blot sin hånd i et lille vink og vendte sig for at gå tilbage til slottet.
|
|
|
Post by Celeste Delacour Hart on Jun 23, 2018 12:56:31 GMT 1
Celeste sukkede af sig selv. ,, Boot.", kaldte hun efter ham, for at han forhåbentlig ikke tog det personligt. Hun var godt klar over, hvem han og hans mor var. Hendes egen mor, Gabrielle, havde været ganske fascineret af Katie, da Fleur og hende havde været på Hogwarts under legene. Hun ønskede ikke at komme på dårlig fod med familien, eller ham for den sags skyld. ,, Det var ikke min mening, at afvise dig. ", sagde hun dæmpet og gav et skælv fra sig. Hun kiggede mod ham og kom med et par lyse toner af et grin. Forhåbentlig ville det pynte på hendes udseende og willie-generne ville hjælpe hende. ,, Min mor er vidst lidt fascnieret af din mor.", åbnede hun sløret for. ,, Det har jeg aldrig fortalt dig."
|
|
|
Post by Nicholas Boot on Jun 23, 2018 16:06:02 GMT 1
Nicholas stoppede op og vendte sig ikke om alligevel. I stedet så han lettere overvejende på hende og overvejede hvordan hun havde tænkt sig at have en samtale med ham, nu hun frøs så meget. "Det virkede ellers klart sådan." Sagde han og sendte hende et stort skævt smil. Intet på hans overflade virkede som om han var blevet stødt og det var han da, trods alt, heller ikke. "Hvorfor det? Jeg er ikke specielt fascineret af min mor. Eller min far forden sags skyld." Han slog ud med armene og trak skuldrene op til ørene, inden han tungt lod dem falde igen.
|
|
|
Post by Celeste Delacour Hart on Jun 23, 2018 19:11:28 GMT 1
,, Tro mig, jeg har hørt om min mors tid her på slottet mange gange siden jeg blev født. Jeg elskede at det hun fortalte om skolen. Hun hjemmeskolede mig, forstår du. ", startede Celeste ud med. ,, Der er visse navne, som har betødet noget for hende og de har hæftet sig fast i min hukommelse ligeså. Blandt andet Katie Bell. Yderst god quidditch-spiller.", fortællingen om hendes mor fik hende til at udtrykke et lille smil med fornøjet lyd.
Hun sendte de store, brune øjne op mod ham ,, Du må gerne sætte dig, hvis du har lyst.", så skævede hun mod det smadrede glas ,, .. men jeg kan desværre ikke tilbyde dig noget at drikke."
|
|
|
Post by Nicholas Boot on Jun 23, 2018 19:24:53 GMT 1
Nicholas gik lidt tættere på hende og rynkede sine øjenbryn sammen, mens han lyttede til hendes ord. Han kunne reelt ikke lade være med andet, da hendes wilimagi påvirkede ham til at være en del høfligere end han ellers ville. Derfor satte han sig også ned ved siden af hende, uden at have nogle problemer med ikke at have noget at drikke. "Det er ikke ligefrem fordi der er noget der smager godt til denne fest." Sagde han og skar en grimasse. "Men ja, hun var dygtig. Nu skriver hun bøger og fortæller mig hvordan jeg skal leve mit liv." Sagde han og trak på skuldrene. "Jeg blev også hjemmeskolet inden jeg startede på Hogwarts, det meste var dog selvstudie." Bemærkede han og smilede skævt.
|
|
|
Post by Celeste Delacour Hart on Jun 23, 2018 20:04:58 GMT 1
Celeste fnes kort. Hendes kinder tog en sund farve og hendes læber gned sig mod hinanden, imens han fortalte. ,, Nu må du ikke blive vred på mig, Boot... men hvornår var de nu lige at du startede på skolen?", ak ja, hun burde jo vide det. De var klassekammerater, men men men. Hun havde nok sine følesanser ude alle andre steder end hos folk, som hun ikke snakkede med til daglig.
,, Åh, er der heller ikke nogen du har smag for?", spurgte hun til sidst i en væsentlig mere kælen tone, som hun drejde overkroppen mod ham og de tydelige kraveben kom til syne i lygtens skær.
|
|
|
Post by Nicholas Boot on Jun 23, 2018 20:33:35 GMT 1
Nicholas kunne ikke blive vred på hende, men han fandt det meget mystisk at hun ikke kunne huske at han var startet samme år som hende. Det kunne godt være hun var smuk, men hjerne var der ikke meget af. "Øh. Samme år som dig." Sagde han og blottede sine tænder i et skævt smil, mens han løftede øjenbrynene lettere undrende. Da hun derefter ændrede tone helt, var det ret svært for ham ikke at blive revet med. "Nogen? Nej, altså. Hvad mener du egentlig?" Sagde han nervøst og forsøgte at lade blikket blive oppe i hendes øjne, selvom det var fristende at lade det glide nedad.
|
|
|
Post by Celeste Delacour Hart on Jun 23, 2018 21:29:42 GMT 1
,, Oh, right.", mumlede hun for sig selv og forsøgte at skubbe det faktum at hun havde en værre hukommelse end en 200-årig af vejen med det selvsikre smil.
,, Ja, du hørte hvad jeg sagde. Nogen.. som i et andet væsen. Hunkøn formodentlig. ", Celeste havde opfanget den smule nervøsitet der var at spotte. ,, Er dernogen der smager godt?", gentog hun, nu i et smørret smil fordi at hun lige ville jokke rundt i det ved at udtrykke det endnu engang og se hvor det så førte til. Som bonus lod hn den ene håndflade hvile mod trappetrippe, hvor hun sad, så hun blev lænet let frem og skød den ene feminine skulder frem.
Øjnene sagde 'I dare you to look'.
|
|
|
Post by Nicholas Boot on Jun 23, 2018 22:07:08 GMT 1
"En pige mener du? Øhm. Jeg har ingen der venter på mig derinde, hvis det er det du mener." Nicholas følte sig en smule dum efterhånden, han talte som om han var fem år gammel og han turde slet ikke tænke på hvad der ville ske hvis hun blev ved med det her. Forsigtig gled hans blik ned ad hendes krop, en enkelt gang, inden han ret beslutsomt vendte siden til hende, som om han var ved at få et hjertestop.
|
|
|
Post by Celeste Delacour Hart on Jun 23, 2018 22:27:37 GMT 1
Celeste holdt masken og nød at ridde på bølgen af en form for magt. Hendes gener havde en mere intens virkning på nogle frem for andre. Noget var bare mere modtagelige ... og her havde vi så Nicholas Boot. Meget modtagelig kandidat, spåede hun. Alt ved hans ord og opførsel antydede det. Der dannede sig en tilfredsstillelse, som ikke kunne fodres nok inde i hende. ,, Bingo. Det er netop det jeg mener, Boot. ", ordene var slået ned i et utvivlsomt langsommere tempo, således at de kunne fremlægges sensuelt. Hvert ord havde en lækker klang. Lettere hæs, men med en sødme.
,, Hovsa.", kommenterede hun og brød ud i et lille sukkergrin. ,, Du skal ikke være bleg for at kigge.", tilføjede hun og rakte hånden ud imod ham. Gud ved hvad hun ville gøre, hvis han rent faktisk tog den.
|
|
|
Post by Nicholas Boot on Jun 23, 2018 22:50:09 GMT 1
"Mener?" Bemærkede han en smule nervøst og forstod ikke hvad hun sagde. På en eller anden måde, havde han svært ved at holde fast i samtalen, når hun talte med så langsomme ord. Han ville bare ikke kigge, for han havde det som om at han blev ført et sted hen som han egentlig ikke ønskede. Han så ned på hendes hånd, men tog den ikke til at starte med. Først efter et øjeblik, lod han sine fingre glide let over hendes håndled, mens han havde svært ved at se klart.
|
|
|
Post by Celeste Delacour Hart on Jun 25, 2018 12:28:03 GMT 1
Fyrens nervøsitet virkede til at have slugt ham ... eller hvad der snart var tilbage af ham. Celeste havde ikke specielt ondt af ham, men hun var stadig enkende fascineret over egen formåen.
I første omgang blev hånden ikke grebet. Celeste kiggede mere indtrængende mod ham - eller det kun nu kunne se af hans ansigt. Hvem var der nu der afviste? Stædig som hun var lod hun den være åben mod ham. Og bingo. Kort efter mærkede hun fingre mod hendes håndled. ,, Vil du ikke have at jeg er her?", spurgte hun dæmpet, men kælent og intenst.
|
|
Velkommen
Velkommen til Theblessedchildren, et rollespil sat i året 2027 i den magiske verden og centreret omkring den magiske verden på de britiske øer. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten?
Nyheder
Socialt
På BC bruger vi primært c-boxen til hverdagskommunikation. Der er vejledning til at oprette en bruger og boxens øvrige funktioner, hvis du trykker 'hjælp'.
Derudover har vi en discord, der både bliver brugt til at highlighte plots og nyheder. Det er også her, vi afholder virtuelle træf, hverdagssnakkehygge og øvrige begivenheder.
Admins
Tak til
Tusind tak til taut for kodning af boardet og til Beedle og Gwen for alt det hårde arbejde, der har banet vejen hertil.