Hjortens flugt

[Brianna Baines]

Brianna havde punch ud over sin nederdel og bluse og tårer i øjnene, da hun bevægede sig ud af storsalen, væk fra den fremmede dreng og væk fra festen, der skulle have været hendes hævede mellemfinger til de andre elever på Hogwarts.

Hendes hjerte spænede afsted hurtigere end hendes egne ben gjorde, men hun kom da ud på gangen, og begyndte at gå ned imod Slytherins opholdsstue og den sovesal, der havde føltes fjendtlig i månedsvis.

@declan

[Deleted]

Outfit

På vejen tilbage til Brianna havde Declan spottet hende på vej ud af storsalen. Det var heldigt, at han havde fået øje på hende, for hun havde lignet en, der var nær tårernes rand.

"Brianna!" Kaldte han, imens han gik med hastige skridt efter hende. "Vent." Naturligvis fulgte han efter hende. Han var jo bekymret for hende. Hvis nogen havde været led imod hende... De kunne bare vente sig.

[Brianna Baines]

Brianna stoppede kun fordi Declan råbte og hun ikke ville trække mere opmærksomhed til sig selv ved at begynde at løbe. Hun snøftede hastigt ind og forsøgte virkelig ikke at græde. Det havde været lige ved før og hun var ærlig talt rigeligt til grin i forvejen.

I stedet krydsede hun armene over hinanden og blev stående hvor hun var. Forsvarsberedt. Berørt. Svagelig.

[Deleted]

Declan stoppede op lidt væk fra hende. Okay, nu havde han hendes opmærksomhed.. Hvad så nu? Hun var tydeligvis ikke okay, og han havde fornemmelsen af at han var grunden til det, men hvordan kunne han gøre det godt igen?

"Er.. Er du okay?" Han fortrød straks sit spørgsmål og rystede hurtigt på hovedet. "Nej, undskyld. Øhm... Undskyld." Han var virkelig ikke god til dette.

[Brianna Baines]

Brianna var på ingen måde okay. Hun var jo ødelagt og hendes liv ville aldrig blive det fine glansbillede hun havde forestillet sig. Edward Nott havde forstenet hende på mere end en måde og ved Declans spørgsmål begyndte tårerne bare at trille ned af hendes kinder.

"Jeg kan lige så godt gøre som Briony og tage livet af mig selv," erklærede hun. "Men bedre. Succesfuldt."

[Deleted]

Da tårerne begyndte at trille ned af hendes kinder følte han sig pludselig hjælpeløs. Han ville så gerne gøre et eller andet, der kunne hjælpe hende, få hende til at smile igen, men ordene hun sagde slog hårdt ned.

"Nej." Han rystede voldsomt på hovedet, og begyndte derefter at træde et skridt hen imod hende - han var lidt usikker på om han måtte nærme sig, eller om han skulle holde sig på afstand. "Det er ikke løsningen og det ved du også godt."

[Brianna Baines]

Hun græd og det var lidt en ynk. Hendes mor ville slå hende, hvis hun så hende sådan. Beordre hende til at tage sig sammen og opføre sig efter sin arv. I stedet slap et lille hulk ud af hende.

"Hvorfor ikke? Alt er ødelagt, Declan. Ingen mand vil have mig efter det der er sket med Edward og jeg kan ikke blive gift med ham. Aldrig, aldrig, aldrig!"

[Deleted]

Da det ikke så ud til at hun reagerede på, at han trådte nærmere, begyndte han langsomt at lukke den sidste afstand imellem dem. Han var dog forsigtig med ikke at komme alt for tæt på - Han ville nødigt træde over hendes grænse.

"Selvfølgelig er der en mand, som vil have dig. Han er derude et sted og han vil være ligeglad med hvad der er sket mellem dig og den nar."

[Brianna Baines]

Brianna snøftede lidt ind og så op på Declan med tvivl skrevet i hele ansigtet. "Det ville du ikke sige hvis du vidste alt hvad der er sket," hviskede hun.

Hun tørrede sine øjne i bluseærmet (den var alligevel ødelagt af alt den punch der var spildt på den). "Jeg er intet værd længere. Bare se på dig. Du tog mig kun med af medlidenhed."

[Deleted]

"Jo, jeg ville. For hvad end han har gjort imod dig, så var det ikke din skyld og ingen kan dømme dig - Hvis de gør, så er de slet ikke tiden værd." Hvor var det frustrerende at Edward stadigvæk rendte rundt på skolen, når Brianna havde det på denne måde.

"Hvad? Nej, nej." Igen rystede han på hovedet. "Jeg inviterede dig fordi du er en fantastisk person og jeg kan godt lide dig."

[Brianna Baines]

Brianna hørte godt Declan, men hun hørte ham ikke helt. Hun snøftede dog lidt ind og græd ikke længere. Hvad hun følte indeni havde bare ikke rigtig ændret sig og gjorde det desværre heller ikke over hans næste ord.

"Hvorfor?"

[Deleted]

Declan knyttede begge sine hænder og tog en dyb indånding - Hvis ikke han kunne få hende til at få det bedre, måtte han tage fat i en professor. Længere var den ikke. Hun skulle ikke lide mere.

"Du vil måske ikke tro på det, men du er fantastisk. Alle har noget i deres fortid, som er svært at bære rundt på, det har jeg også, men man er nødt til at komme igennem det. Hvis det er for svært, så vil jeg gerne hjælpe dig. Jeg vil hjælpe dig fordi du fortjener at have det godt."

Det besvarede nok ikke hendes spørgsmål, men Declan var ret stolt over sin 'tale'.

[Brianna Baines]

Brianna blinkede overrasket over Declans tale. Hun sank en klump og var lidt stum en stund over det.

Derfor stod hun også bare og stirrede lidt med røde øjne, en rød næsetip og sporet af tårer på kinderne.

[Deleted]

Han vidste ikke om han skulle tage manglen på svar som et godt eller dårligt tegn. Han var ikke helt sikker på hvad han nu skulle sige eller gøre, så han stod bare og stirrede tilbage.

"Men.. Jeg kan kun hjælpe dig, hvis du vil lade mig."

[Brianna Baines]

Brianna vidste ikke hvad hun skulle have svaret. Eller hvad hun skulle sige til Declans halvbombastiske erklæring. Hun trak lidt på skuldrene af ham og forsøgte at forestille sig at han rent faktisk kunne hjælpe. Hun vidste ikke rigtig med hvad.

"Hvordan...?"