|
Post by Millie Thomas on Jun 20, 2018 18:42:36 GMT 1
Millie trådte ind i storsalen med Persephone på armen, hjertet i halsen og en rank ryg. Hun knugede venindens arm og gik med selvsikre skridt i hæle der normalt ikke passede til Hogwarts’ gange. Verden snurrede en enkelt gang og blikke blev vendt over synet af en af fjerde årgangs mest populære piger med en pige som ledsager. En time senere stod hun ved punchbordet og var ved at skænke både sig selv og Percy et bæger med lyserød, sukkerrig drik. Hun kunne bruge det. Hun kunne også have brugt, at der var noget stærkere. Ikke mindst da hun låste blikke med Alissa hen over bordet.
|
|
Alissa Avery
Cbox-navn
:
Brezel
Alder
:
Nitten
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
2028
Bopæl
:
London
Blod
:
Fuldblods
Nationalitet
:
Engelsk
Højde
:
154
Status
:
Gift
Fællesskab
:
Alpha Centauri
Patronus
:
Påfugl
Tryllestav
:
Kirsetræ
Kerne
:
Dragehjertebånd
Job
:
Socialite & PR
Hos
:
Wooden Accents
Karakterark
:
Link
|
Post by Alissa Avery on Jun 20, 2018 19:16:54 GMT 1
Festen havde været underlig. Alene det, at skolen indtil videre ikke havde budt på en fyr, der rent faktisk interesserede hende havde gjort det til en sløv start. Og da Millie så pludselig spankulerede ind og tog al opmærksomheden fra som minimum deres årgang, havde Alissa slet ikke haft ordene til at udtrykke sin arrighed.
Der var derfor gået en god time, hvor hun og Millie knapt havde talt sammen, da hun søgte hen mod punchbordet for at få fyldt sit glas. Det krusede hår genkendte hun med det samme og begge vidste, de havde set hinanden. Så kunne den vel ikke trækkes længere.
Hun dansede om bordet og lagde armene om hende. “Du ser lige så godt ud, som da du forlod sovesalen,” roste hun hende, men der var en kulde bag komplimentet. Alissa dansede heller ikke længe om emnet. Hun tippede hovedet let på skrå. “... selvom der lader til at være sket noget med dit valg af partner siden sidst, vi snakkede?”
|
|
|
Post by Millie Thomas on Jun 21, 2018 15:47:55 GMT 1
Millie rankede sig instinktivt og fokuserede på alt det Percy havde sagt. Hvis det var nu hendes sociale status begyndte at blive udfordret, så var det nu hun måtte vise, at hun var stærkere end det. Hun mødtes Alissas blik lige på, omfavnede hende med et luftkys og tog en tår af det ene bæger med punch, imens hun så på veninden med et køligt blik, ledsaget af et nærmest isnende smil.
"Du ser bedre ud end de fleste med mavebluser," svarede hun selv i en kompliment, som egentlig lidt var en fornærmelse. "Og hvor er din date? Jeg troede du skulle følges med Lucas?"
|
|
Alissa Avery
Cbox-navn
:
Brezel
Alder
:
Nitten
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
2028
Bopæl
:
London
Blod
:
Fuldblods
Nationalitet
:
Engelsk
Højde
:
154
Status
:
Gift
Fællesskab
:
Alpha Centauri
Patronus
:
Påfugl
Tryllestav
:
Kirsetræ
Kerne
:
Dragehjertebånd
Job
:
Socialite & PR
Hos
:
Wooden Accents
Karakterark
:
Link
|
Post by Alissa Avery on Jun 21, 2018 16:03:24 GMT 1
Alissas smil blev kun mere sødmefuldt ved det fornærmende kompliment. Millie havde ellers komplimenteret kjolen et par uger forinden, men hun havde jo åbenbart også fundet sig en ny bedste veninde, så.. “Jeg ombestemte mig og fulgtes med Nathaniel Goyle i stedet,” konstaterede hun tilsyneladende sorgløst og trak på skuldrene. “Men hvis jeg havde vist, du ville følges med en veninde...” Et øjeblik havde hun af gammel vane ladet facaden krakelere en smule. Hun rømmede sig og fejede det lyse hår væk fra ansigtet. “Hun ser også så fin ud i dag,” fortsatte hun i stedet friskt og så kort over mod løven, før hun fandt Millie med blikket igen, blinkede langsomt med de lyse øjne. “Har du hjulpet hende?”
|
|
|
Post by Millie Thomas on Jun 21, 2018 16:21:57 GMT 1
Millie hævede begge bryn. Hendes umiddelbare impuls var en advarsel. Nathaniel Goyle var ikke ligefrem kendt for at være behagelig. Noget i Alissas blik fik hende dog til at tie stille og i stedet rynke panden lidt over ordvalget.
"En veninde?" Hun så over på Percy på den anden side af rummet og hendes hjerte sprang et slag over. Hun undgik ikke helt at komme til at smile svagt alene ved synet, distraheret nok til bare at nikke lidt som svar på spørgsmålet. "Jeg ved ikke rigtig hvad vi er. Nok ikke helt kærester endnu..."
|
|
Alissa Avery
Cbox-navn
:
Brezel
Alder
:
Nitten
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
2028
Bopæl
:
London
Blod
:
Fuldblods
Nationalitet
:
Engelsk
Højde
:
154
Status
:
Gift
Fællesskab
:
Alpha Centauri
Patronus
:
Påfugl
Tryllestav
:
Kirsetræ
Kerne
:
Dragehjertebånd
Job
:
Socialite & PR
Hos
:
Wooden Accents
Karakterark
:
Link
|
Post by Alissa Avery on Jun 21, 2018 17:23:59 GMT 1
Alissa fulgte ikke Millies blik. Hun havde haft nok år til at se på Percy til, at det stadig kunne interessere hende. I stedet studerede hun Millie. Det lille smil afslørede mere, end hun nok ville bryde sig om og Alissa så derfor tankefuld ud, da hun igen så tilbage.
Kærester? Endnu? Hun lod den frie hånd hvile på hoften. “Det... er en date-date?” spurte hun, de lyse bryn hævet i forbløffelse.
|
|
|
Post by Millie Thomas on Jun 23, 2018 10:58:34 GMT 1
Millie havde taget springet. Sprunget ud overfor hele Hogwarts med en nørd ved hånden. At hun skulle til at gøre det igen, fordi Alissa var for optaget af sig selv til at se realiteterne, gav et lille, skarpt jag.
Som hun vendte blikket tilbage mod sin klassekammerat var blikket afventende og hendes udtryk forsvarsberedt. "Ja. Har du et problem med det?"
|
|
Alissa Avery
Cbox-navn
:
Brezel
Alder
:
Nitten
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
2028
Bopæl
:
London
Blod
:
Fuldblods
Nationalitet
:
Engelsk
Højde
:
154
Status
:
Gift
Fællesskab
:
Alpha Centauri
Patronus
:
Påfugl
Tryllestav
:
Kirsetræ
Kerne
:
Dragehjertebånd
Job
:
Socialite & PR
Hos
:
Wooden Accents
Karakterark
:
Link
|
Post by Alissa Avery on Jun 23, 2018 11:22:48 GMT 1
"Nej," svarede hun køligt. At Millie overhovedet kunne tro det gjorde ondt. Igennem så mange år havde Alissa stukket hovedet frem og taget adskillige mere eller mindre passive, men bestemt aggressive kommentarer om sit venskab med Millie Thomas fra sine forældre.
Brynene havde endelig fundet på plads igen og forbløffelsen forladt hendes ansigt. I stedet var der en kulde i hendes lyse øjne, der ikke matchede smilet. "Jeg er nok bare overrasket over at høre det fra dig og ikke gennem sladderen." Det var jo åbenbart sådan, deres venskab var nu.
|
|
|
Post by Millie Thomas on Jun 23, 2018 14:31:24 GMT 1
Millie hævede begge øjenbryn og var ærlig talt ovre stikpillerne. Hendes ryg var rank og hendes blik uimponeret, som hun så veninden direkte i øjnene.
"Og hvad skal det så betyde, præcis, Alissa? Cut the shit."
|
|
Alissa Avery
Cbox-navn
:
Brezel
Alder
:
Nitten
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
2028
Bopæl
:
London
Blod
:
Fuldblods
Nationalitet
:
Engelsk
Højde
:
154
Status
:
Gift
Fællesskab
:
Alpha Centauri
Patronus
:
Påfugl
Tryllestav
:
Kirsetræ
Kerne
:
Dragehjertebånd
Job
:
Socialite & PR
Hos
:
Wooden Accents
Karakterark
:
Link
|
Post by Alissa Avery on Jun 23, 2018 14:37:37 GMT 1
Flygtigt dirrende næsebor var det eneste, der afslørede hendes irritation. Men hvis Millie ville tage den her...
"Jeg ved godt, du er en kælling, Mills, men jeg troede, vi var veninder." Hun var, modsat nogle af de andre på deres årgang, ikke bange for hende eller at falde i hendes unåde. "Og du ved udmærket godt, hvad det betyder. Hvorfor skal jeg finde ud af det sådan her?"
|
|
|
Post by Millie Thomas on Jun 23, 2018 15:03:18 GMT 1
Millies kæbe spændtes hårdt over Alissas ordvalg og en trang til at stikke hende en på siden af hovedet var et øjeblik ekstremt fristende. Hun var dog en pæn pige, havde hun overbevist sig selv om. Ingen rendestensrotte. Gyldne øjne skinnede rasende, men hun forblev stille som en marmorstatue og smilede et lille, grimt smil.
"Jeg ved godt at du er en kælling, Lissa. Men jeg troede du var klar over, at ikke alting i verden handlede om dig?"
|
|
Alissa Avery
Cbox-navn
:
Brezel
Alder
:
Nitten
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
2028
Bopæl
:
London
Blod
:
Fuldblods
Nationalitet
:
Engelsk
Højde
:
154
Status
:
Gift
Fællesskab
:
Alpha Centauri
Patronus
:
Påfugl
Tryllestav
:
Kirsetræ
Kerne
:
Dragehjertebånd
Job
:
Socialite & PR
Hos
:
Wooden Accents
Karakterark
:
Link
|
Post by Alissa Avery on Jun 23, 2018 15:14:27 GMT 1
Alissa blev stående som fastfrosset til stedet og deltog i stirrekonkurrencen. Det var ikke hende, der havde begået en fejl, så det kom slet ikke på tale, at hun gav sig.
"Hvordan kunne jeg dog glemme det med en veninde som dig?"
|
|
|
Post by Millie Thomas on Jun 23, 2018 15:31:22 GMT 1
Millie fnøs som svar på det dumme spørgsmål. Alissa havde ingen grund til at være vred. Hvis hun ville være fornærmet over ikke at have fået et indrammet brev med en tilståelse om, at hun var til piger, så kunne hun få lov til at vente længe.
"Jeg håber du får en fremragende aften med psyko-Nate," bed hun. "I klæder hinanden."
|
|
Alissa Avery
Cbox-navn
:
Brezel
Alder
:
Nitten
Kollegie
:
Slytherin
Årgang
:
2028
Bopæl
:
London
Blod
:
Fuldblods
Nationalitet
:
Engelsk
Højde
:
154
Status
:
Gift
Fællesskab
:
Alpha Centauri
Patronus
:
Påfugl
Tryllestav
:
Kirsetræ
Kerne
:
Dragehjertebånd
Job
:
Socialite & PR
Hos
:
Wooden Accents
Karakterark
:
Link
|
Post by Alissa Avery on Jun 23, 2018 15:45:09 GMT 1
Smilet blev denne gang helt effektivt visket af Alissas læber og hun stirrede arrigt på Millie. Normalt var det underholdende, at Millie var en kælling, men hver gang de vendte det mod hinanden havde det en tendens til at blive grimt. "Nyd punchen, Millie, jeg håber ikke, du bliver kvalt i den," hvislede hun og fik 'ved et uheld' skubbet den ene af Millies glas på gulvet, da hun drejede om på hælen, før hun vandrede derfra. out
|
|
|
Post by Millie Thomas on Jun 23, 2018 16:03:30 GMT 1
Millie havde et glimrende tag i sine to bægre med punch, men Alissas sammenstød fik det ene til at skvulpe lidt over på den lyshårede pige, som hun drejede sig væk.
Et fnys forlod hendes 'veninde' som selv vendte sig væk og gik sydende tilbage imod Percy.
|
|
Velkommen
Velkommen til Theblessedchildren, et rollespil sat i året 2027 i den magiske verden og centreret omkring den magiske verden på de britiske øer. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten?
Nyheder
Socialt
På BC bruger vi primært c-boxen til hverdagskommunikation. Der er vejledning til at oprette en bruger og boxens øvrige funktioner, hvis du trykker 'hjælp'.
Derudover har vi en discord, der både bliver brugt til at highlighte plots og nyheder. Det er også her, vi afholder virtuelle træf, hverdagssnakkehygge og øvrige begivenheder.
Admins
Tak til
Tusind tak til taut for kodning af boardet og til Beedle og Gwen for alt det hårde arbejde, der har banet vejen hertil.