Ømme fødder

[Rosana Runcorn]

Nicholas Boot
Afslutningsfesten

Efter at have tilbragt det der nærmest føltes som en evighed på dansegulvet, måtte Rosana til sidst trække sig hen til en af bænkene for at hvile sig lidt. Og især fødderne. Hun var i det mindste glad for, at hun havde taget sine flade velour-sko på, i stedet for støvlerne med hæl. De flade sko gjorde dog, at hun næsten kun gik de fleste af drengene til kravebenet, og nærmest knækkede nakken, når hun skulle se op på dem. En ulempe ved at være så lav, som hun var. Til gengæld opvejede hun da heldigvis for det i magiske og kunstneriske evner. Hvis hun selv skulle sige det.

"Puha!" Sagde hun forpustet, da hun satte sig ned på bænken. Hun skottede lidt til højre, og fik øje på den lyshårede Nicholas. "Får du slet ikke danset Nicholas?" Spurgte hun, selvom det var ganske åbenlyst, nu hvor han sad her på bænken, uden skyggen af hans date i nærheden.

[Nicholas Boot]

Nicholas havde danset en hel del, mest med Esther, men holdt nu en pause fordi selv en danseglad fyr som ham havde brug for at sidde. Da den lille mus Rosana gjorde ham selskab, så han på hende, glad for at de sad ned så han i det mindste kunne se hende i øjnene.
"Jo, en hel del. Det ser også ud til at du har været godt igang." Bemærkede han og smilede.
"Nyder du aftenen eller finder du det kedeligt som så mange andre her?" Spurgte han.

[Rosana Runcorn]

Rosana løftede sit ene ben og tillod sig at tage skoen af, så hun kunne massere sine ømme fødder. "Mon ikke! Hvis jeg danser meget mere, så får jeg bare en vabel eller sådan noget," fnøs hun og trak efterfølgende på skuldrene.

"Når du siger så mange andre, er det inklusiv dig selv eller har du nogle i tankerne?" Spurgte hun og drejede hovedet, så hun kunne kaste et blik udover dansegulvet. "Aftenens værdi er gået op og ned, alt efter hvem der spildte min tid."

[Nicholas Boot]

Nicholas løftede sine øjenbryn over hendes arrogante kommentar og overvejede om han skulle gå, hvis hun mente at folk sådan 'spildte hendes tid'.
"Jeg synes det er ganske underholdende, men det gør mange af mine venner ikke." Sagde han og smilede skævt.
"Spildt din tid? Touche." Bemærkede han og skar en lille grimasse.

[Rosana Runcorn]

Rosana løftede det ene øjenbryn og så skeptisk på ham. Nicholas slog hende absolut ikke som den sociale type. Men hvad vidste hun? Det var ikke ligefrem fordi hun ville betegne dem som venner.

"Ja. Jacob List spildte den," hun fnøs. "Han blev ved med at kalde mig for skat og honey," tilføjede hun og lavede en grimasse, der tydeligt fortalte, hvad hun mente om det. "Som om han var en af dem, med lidt for løse håndled og lidt for meget interesse i at ligge den perfekte make-up."

[Nicholas Boot]

Nicholas løftede øjenbrynene en del over drengens ordvalg. Det lød som om han var en smule gak i låget.
"Løse håndled?" Gentog han og rynkede sine øjenbryn mens han forsøgte at forstå hvad hun hentydede til.
"Han lyder som en mærkelig type." Bemærkede han. Nicholas dømte folk hurtigt og den måde hun beskrev ham på, var umådelig lidt flatterende.

[Rosana Runcorn]

Rosana så undrende på Nicholas Boot. Fulgte han ikke med i udviklingen af sproget? Nå, det var lige meget. "Han er... Ikke til hunkøn," sagde hun lavmælt, og tilføjede et sigende blik i retningen af netop Jacob List der havde mere make-up i femøren end Rosana nogensinde havde haft.

"Den mest mærkelige. Og dramatiske. Jeg har hørt, at han suger sladder til sig som en svamp suger vand til sig." Hun rynkede på næsen. Sådanne typer hadede hun. De hørte ikke til blandt det lag af magikere, som hun selv og Nicholas tilhørte.

[Nicholas Boot]

Nicholas rynkede øjenbrynene sammen og skar en overvejende grimasse. Han havde intet imod drenge med den seksualitet, han kunne selv sætte pris på en flot fyr, omend han aldrig reagerede på det på den måde.
"Jeg kan komme på værre ting end at sladre om andre." Bemærkede han men så stadig uimponeret ud.
"Omend det er en smule patetisk." Tilføjede han og strøg fingrene gennem sit hår.

[Rosana Runcorn]

Rosana forstod virkelig ikke Nicholas. Var han virkelig så langsom i optrækket, som der gik rygter om? Hun var lige ved at himle med øjnene, men huskede trods alt sine manerer. "Jeg troede ikke, at Nicholas Boot gik med sladder," kommenterede hun, og troede tydeligvis ikke på ham.

"Sladder er patetisk. Folk som os skal hele tiden sørge for, at vi ikke bliver inddraget i den," tilføjede hun, og fjernede en sort hårtot, der var kommet på afveje. Hun placerede den omme bag det ene øre.

[Nicholas Boot]

Nicholas overvejede om Rosana ville være hans forældres drømmebarn, det virkede umiddelbart sådan, med de ting hun sagde.
"Virkelig? Jeg elsker ellers at blive inddraget i sladder. Det giver mine forældre noget at være vrede over. Det er perfekt." Bemærkede han en smule tørt.
"Du burde prøve det engang, det er ret befriende." Sagde han så og smilede skævt.

[Rosana Runcorn]

Rosana løftede det ene øjenbryn og så skeptisk på ham, da hun hørte hans tørre tone. "Jeg har ikke noget behov for at gøre mine forældre vrede," sagde hun og trak på skuldrene.

"At gøre oprør mod sine forældre finder jeg respektløs," tilføjede hun og fjernede blikket fra ham. Hun kendte ikke Nicholas særlig godt, selvom de havde gået op og ned ad hinanden i seks år. "Ens forældre vil blot en det bedste."

[Nicholas Boot]

Nicholas kom til at grine over hendes ord og formåede ikke at skjule det særlig godt.
"Det er sødt at du tror det om alle forældre, men det er langt fra sandheden." Han havde aldrig hørt noget så naivt før, men hvis hendes verdenbillede var så rosenrødt var det da også nemmere at leve.
"Så du har aldrig nogensinde gjort noget dine forældre ikke ville bryde sig om?"

[Rosana Runcorn]

Rosana så forarget på Nicholas og tænkte, at han måtte være mere tomhjernet end andre, hvis han ikke respekterede sine forældre.

"Det kan godt være at du ikke respekterer dine forældre, men jeg respekterer mine. Kald det sødt, jeg kalder det loyalitet," kommenterede hun og himlede med øjnene af ham. "Hvorfor skulle jeg dog gøre det? Mine forældre har aldrig givet mig grund til at tvivle på dem, eller deres hensigter. Tværtimod er de støttende og forstående." Tænk at han kunne sidde der og tale ned omkring sin egen familie.

[Nicholas Boot]

Nicholas fandt deres diskussion ret oplivende, i det mindste havde pigen en holdning og det skete ikke så tit.
"Så er du vist bare utrolig heldig." Sagde han og smilede en anelse.
"Min forældre har altid sagt til mig at jeg var en skuffelse for dem." Tilføjede han derefter og strøg fingrene gennem håret.
"Er du ikke en skuffelse?" Spurgte han så og betragtede hende nysgerrigt.

[Rosana Runcorn]

Rosana trak på skuldrene. "Held har ikke særlig meget med det at gøre," konstaterede hun simpelt. "At have noget mellem ørerne derimod, det har en hel del med sagen at gøre," tilføjede hun og og blinkede en enkelt gang med sine lange øjenvipper. Chokeret over, at hans forældre kunne udtale sig om deres egen søn på den måde.

"Skuffelse? I forhold til deres forventninger, eller til det du rent faktisk er exceptionel god til?" Spurgte hun og rystede derefter på hovedet til hans spørgsmål. "Tværtimod. Ikke at deres forventninger er lave og dermed lette at leve op til. Men det falder mig ganske naturligt dog."