sådan skal det ikke slutte

[Patsy Murray]

Outfit
Senere på aftenen
Tråd til @nille

Festen havde været igang i nogle timer og Patsy havde flere gange kigget efter Fergus, men så ud til at være optaget det meste af tiden. Hun ville ikke forstyre ham fra en god aften med Pennelope, men hun måtte også bare erkende at tiden løb for hende og Hun ikke kunne blive ved med at udskyde det.

Der viste sig dog en åbning, da Pennelope gik fra ham. hun skulle vel sikkert på Toilet eller noget. Patsy skyndte sig hen til sin ven, men stoppede lidt fra ham og gik så langsomt de sidste skridt hen til ham. "Fergus? Må jeg forstyrre dig et øjeblik?" Hun håbede på det. Hun savnede ham og det virkede forkert ikke at snakke sammen og nu kunne hun ikke vente længere efter det.

[Deleted]

Outfit

Penelope havde valgt at lede efter noget punch til hende og Fergus, og imens havde Fergus snakket med en ven. Samtalen havde været kort, og Fergus havde netop været igang med at lede efter Penelope, da Patsy dukkede op. Han skævede kort til hende, imens han overvejede hvordan han ville reagere. Han gad ikke at snakke om Liam mere, især ikke med hende, så han lignede en, der var klar til at gå.

"Det kommer an på hvad du vil." Svarede han ærligt og vendte sig om imod hende.

[Patsy Murray]

Hun var nødt til at mande sig op, hvis dette her skulle lykkes. Hun havde ikke andre chancer! Det var også at mærke at det krævede lidt for overhovedet at få Fergus til at lytte. Der var altså ikke andet for end forsøge at huske på professor Summers råd. "Fergus. Undskyld. Det var ikke rimeligt det jeg sagde den dag. Jeg skulle slet ikke have blandet mig." Sagde hun så og håbede at det ville tø ham lidt op. Hun kiggede på ham, søgte hans øje for at se det mindste glimt af deres venskab.

[Deleted]

Allerførst sagde Fergus ikke noget. Han havde nok også været urimelig, men han havde ikke kunnet gøre for det. Liam spyttede løgne ud til højre og venstre, og alle virkede åbenbart parat til at tro dem.

"Det er fint." Han trak på den ene skulder. "Jeg var nok også lidt urimelig, men forstå dette, Patsy; Den fyr har gjort mig til hans værste rival for nogle år siden, og jeg aner ikke hvorfor. Han går efter den pige, jeg elsker og spreder løgne om mig - Dermed har jeg heller ikke lyst til at bruge min tid på at snakke om ham."

[Patsy Murray]

Hun havde besluttet sig for at være åben og lyttende for hvad end Fergus sagde, og egentlig kunne hun godt genkende Liam i de ord Fergus sagde. Det gjorde bare lidt ondt at hun dermed vidste at Liam havde løjet for hende. "Jeg ved godt det altid har været svært mellem jer. undskyld jeg pressede på." Hun kiggede på ham og smilte prøvende. "Jeg ville bare ikke lade dig tage herfra uden at få det løst mellem os. Jeg kommer til at savne dig til næste år." Forklarede hun ærligt fra hjertet.

[Deleted]

Det gav mening at hun helst ikke ville have at deres venskab endte på denne måde. Egentlig ønskede han heller ikke det. Så med et suk rystede han irritationen af sig og endte med at sende hende et lille smil.
"Jeg siger også undskyld, men det er i fortiden nu. Lad os fokusere på at hygge os til her i aften, okay?" Han så kort rundt efter Patsy's date, som nok savnede hende. "Men, jeg kommer også til at savne dig."

[Patsy Murray]

Patsy smilede da hun følte sig tilgivet. Det var virkelig rart. men han havde helt ret det var fortid nu.
Det betød meget for hende også at han også ville komme til at savne hende. Men eftersom de nu havde lagt skænderiet bag dem, mente Patsy det var tid at tage fat i mere vigtige ting. "Så Fergus. Penelope, hvordan tog hun det da du spurgte hende?" Det var hun meget spændt på at høre mere om.

[Deleted]

Spørgsmålet gjorde ham lidt utilpas. Det havde egentlig gået meget godt, indtil de begyndte at skændes, men de endte med at løse det - som de altid gjorde. Det var ret typisk dem, faktisk. De endte med at skændes, og alligevel løste de det ret hurtigt, hvorefter deres forhold faktisk var mere stabilt end før.
"Hun troede at jeg havde undgået hende, så hun var først lidt ked af det, indtil jeg forklarede, hvorfor jeg havde været fraværende." Svarede han med et smil om læben. "Hun blev rigtig glad for gaven - især tegningen. Tak igen for rådet, forresten."

[Patsy Murray]

Patsy rynkede brynene lidt i undren, da han fortalte at hun havde været bange for han ikke ville se hende. DE så altid så glade ud sammen. Det lød dog til at det kun havde været midlertidig.. meget bekendt, tænkte hun for sig selv. men tegningen havde virket. Det gjorde hende glad. "Det var så lidt." Sagde hun glad. Hun elskede at hjælpe andre og når det så virkede følte det altid dobbelt så godt.

[Deleted]

Fergus så igen rundt, for han ville helst ikke holde Patsy fra hendes date og risikere at nogen blev sur på ham. Folk lod til at have meget nemt ved at blive irriteret på ham lige for tiden. Han kunne egentlig bare være ligeglad, nu hvor han snart var færdig på Hogwarts, men han ville heller ikke skabe problemer for Patsy.
"Mangler din date dig ikke?" Spurgte han så.

[Patsy Murray]

Som han dog kiggede rundt. Da han åbnede munden gav det mening hvorfor. Han havde kigget efter Duncan. "Jeg forklarede ham at jeg havde brug for lige at løse et par tråde ud." sagde hun med et smil. Han havde jo også venner at tale med og sige farvel til. Det var ikke så slemt.

[Deleted]

Fergus nikkede til hendes svar. Så skulle han da ikke bekymre sig for om hun ville komme i problemer, på grund af ham.
"Hvordan går det egentlig med jer?" Sidst de havde snakket om hende og Patsy havde det ikke lydt til at det var gået så godt, og Fergus havde ærlig talt været bekymret på Patsy's vegne.

[Patsy Murray]

Patsy kunne ikke lade være med at smile. Det var længe siden nogen havde vist den form for interesse for hende og Duncan. Det betød meget. "Et går meget bedre. vi har fået løst det meste og Jeg er ved at lære forskellen på venner og kæreste." Hun storsmilede og var tydeligvis meget forelsket. Men hvem ville ikke være det med sådan en aften hun havde.

[Deleted]

Fergus var glad for at høre det gik bedre nu. Det virkede til at Duncan gjorde hende glad, hvilket var det vigtigste.
"Det var godt." Han trådte hen til hende og gav hende et hurtigt kram. "Jeg beklager at jeg ikke kom til din fødselsdag, forresten. Jeg har dog stadigvæk en gave til dig - Du kan få den imorgen, hvis det er?"

[Patsy Murray]

Patsy tog imod krammet med et lille smil. Hvad han sagde om hendes fødelsdag fik hende til at undre sig lidt igen. Hun havde faktisk spekuleret flere gange over hvorfor han ikke havde været der. "Havde Duncan ikke inviteret dig?" spurgte hun så af frygt for at det faktisk var sandheden.