Indfanget

[Augusta Avery]

Benedict McLaggen

Det var en festaften på mange måder. For nogle var det enden på en æra. For Augusta var det en fejring af, at hun på en eller anden måde endnu engang havde fået slæbt sig gennem en eksamensperiode. Det efterlod hende i et fandenivoldsk, godt humør og hun følte sig helt beruset over det, som hun lænede sig lidt ind mod Benedict og holdt punchen i den ene hånd væk, for ikke at komme til at spilde den ud over nogen af dem.

"Tillykke med sin sidste aften," bemærkede hun og blottede tænderne i et smil og trak sin ene, nøgne skulder lidt op til sig. "Hvordan vil du gerne fejre det?"

[Benedict McLaggen]

Benedict var færdig på Hogwarts. Forude ventede tre års aurortræning, før han var helt færdiguddannet. Han kunne knapt vente, men lige i aften var han tilfreds med at have en drønlækker date på armen og han gik med brystet skudt frem og lignede en yderst respektabel og tilfreds ung mand. Augusta lignede sex i en gul kjole og han kunne ikke stoppe sig selv fra at se ned over hende ved spørgsmålet. Et enkelt bryn skød lidt op.

"Altså, Perky," svarede han lavmælt med den forkortede udgave af hendes tilnavn Perkybottom. "Allerhelst ville jeg fejre det med dig endnu mere afklædt, men det er en meget nydelig trøstepræmie at skåle på det med dig lige her."

[Augusta Avery]

Augustas tænder kom til syne i et smørret smil over svaret, samtidig med at hendes mellemgulv kvitterede med en lille kolbøtte. "Måske senere...?" foreslog hun, tydeligvis alt andet end uskyldig, som hun tog imod opfordringen og hævede sit glas til en skål.

"Hvordan føles det at være færdig?"

[Benedict McLaggen]

Ben smilede skævt og nikkede i accept. Han håbede i hvert fald, at der ville ske noget senere. Det ville være en perfekt måde at forlade Hogwarts på. Med et knald.

"Det føles pisse godt," konstaterede han helt simpelt, men med et lettere selvtilfreds smil. "Men det føles også godt at have en lækker sag som dig på armen, Augusta. Har jeg sagt hvor lækker den kjole er?"

[Augusta Avery]

Augustas smil blev kun mere smørret over hans reaktion og hun fik lavet et diskret vrid med kroppen, som fik den ene hofte til at skyde ud. Ikke helt en vrikken, men tæt på.

"Jeg er glad for, at du sætter pris på den," konstaterede hun og blinkede en enkelt gang med det ene øje. "Og så håber jeg, at du følger efter, når nogen på et eller andet tidspunkt ender med at sende mig ud for at skifte..."

[Benedict McLaggen]

Et skævt smil dukkede op på Benedicts læber og han kastede et blik op til der hvor professorernes langbord plejede at stå.

"Selvfølgelig. Medmindre du bare bliver smidt i seng som de der fjolser fra sjette årgang." Hans blik spillede. "Der kan jeg vist desværre ikke følge med..."

[Augusta Avery]

Augusta lo lavmælt. "Det ville ellers helt være en forandring fra de mere... Kreative løsninger," konstaterede hun og tog en tår af punchen, skar en grimasse over den hvinende søde smag og slap så en forsinket undren.

"Hvilke elever, i øvrigt?"

[Benedict McLaggen]

Benedict smilede skævt og undlod at diskutere. Han kunne godt lide de kreative steder de fandt.

"En af de der rødhårede Gryffindorelever og kommentatoren. De sad og pettede ved måltidet og så smed Professor Rier dem ud."

[Augusta Avery]

Augustas øjenbryn fløj op i tydelig overraskelse. "Virkelig?" lød det forbløffet fra hende på trods af, at hun egentlig fint troede på ham. "Cole, altså..." mumlede hun for sig selv og så sig over skulderen, uden egentlig at forvente at se ham der.

Hun så tilbage på Benedict og trak på en nøgen skulder. "Men så må jeg forsøge at lade være med at blive det."

[Benedict McLaggen]

Benedict smilede skævt og hans lyse øjne spillede. Blikket gled lidt over Augusta igen og satte pris på kurverne og kjolen. Mest af alt hvor lidt den overlod til fantasien.

"Nej, lad være med det," opfordrede han. "Jeg ville begræde, at det sidste jeg skulle se til dig i aften var din bagdel, som du vrikkede den mod din sovesal. I hvert fald hvis det er for tidligt."

[Augusta Avery]

Augusta smilede dumt over hans svar. "Jeg har ellers hørt, at det skulle være en god udsigt," konstaterede hun og blottede tænderne i et smil.

Blikket gled ned over ham en enkelt gang, før hun tog mod til sig. "Kommer du til at savne mig?"

[Benedict McLaggen]

Benedict grinede lidt af det kække svar, før han blev sat til vægs af et spørgsmål. Han smilede dog stadig charmerende, som han leverede sin respons.

"Selvfølgelig, Perky. Jeg tvivler på at min kommende læremester er lige så lækker i en lille stram, gul sag som du er."

[Augusta Avery]

Augustas ansigt lyste op ved svaret og hun kunne ikke lade være med at le. "Det er godt at høre," konstaterede hun muntert og med en behagelig fornemmelse i maven over den lille bekræftelse.

"Jeg tror i øvrigt, at du bliver en god auror. Lækker, i hvert fald," tilføjede hun og puffede let til hans arm.

[Benedict McLaggen]

Benedict ville helt sikkert savne hvor let det var at få Augusta med på den værste. Hendes søde smil gjorde det heller ikke værre. Vild med hende var han ikke, men vild med hvor lækker hun var, det kunne han let skrive under på.

"Og lækkerhed er et vigtigt kriterie som auror," drillede han. "Nå. Perky. Jeg vil hente mig et bæger mere. Skal du have med?"

[Augusta Avery]

Augusta fnøs muntert over hans ord, men argumenterede ikke imod. Til gengæld nikkede hun bare til spørgsmålet og fulgte ham med blikket, som han gik.

Lukket