Falmende blade

[Briony N. Baines]

Hector Flint
Oktober, 2024

Det var en af de smukke efterårsdage, der næsten kunne være en sommerdag, hvis ikke det var for de røde blade på træerne. Briony var iført en pæn frakke, der stod åben fordi det ikke var særlig koldt. Slytherintørklædet hang løst omkring hendes hals og indenunder havde hun en tilknappet skjorte på og nederdel.
Hendes kinder var en smule røde på grund af den friske luft, men et smil hvilede på hendes læber. Det var svært at være sur på sådan en dejlig dag, selvom hun havde mange bekymringer.
Da hun nåede Hogsmeade begyndte hun at se sig lidt omkring. Hun havde været her så mange gange nu, at hun ikke følte hun havde behov for at skynde sig. I stedet lod hun alle de yngre elever myldre frem og tilbage, mens hun spadserede i et roligere tempo og nød synet af den smukke blå himmel.

[Hector Flint]

Hogsmeadeweekender var for Hector ikke længere det eventyr det var for mange 3. års elever. Alligevel var weekenderne udenfor skolen et velkomment pusterum for den høje varulv, der med en mørk kappe blafrende om benene bevægede sig ned af Hogsmeades gade. Hagen var løftede højere end den plejede, som hans efterår var præget at en følelse af at i år ville blive hans år. Quidditchsæsonen ville snart gå i gang, og syvendeårseleven var godt på plads som Slytherins angriber.
At gå gennem Hogsmeades gader, var som Moses der krydsede Det Røde Hav. De yngre elever trak sig fra hans sti, og han behøvede dårligt at se hvor han gik, hvor hans øjne i stedet var fokuseret på butiksvinduerne og de mange genstande bag dem.
Da han stødte ind i noget blødt, gjorde han allerede klar til at skubbe det fra sig. Skulderen og udbruddet kom i position, før de brune øjne landede på et blond hoved i matchende kollegie farver. Hans samtaler med Briony Nott kunne sandsynligvis tælles på en hånd, men han kendte og havde en form for respekt for hendes storebror, nok til at han beherskede sig nok til kun at udstøde en irriteret vrissen, før han rømmede sig, og rakte en hånd ud for at hjælpe hende på plads igen.
"Undskyld." Ordet føltes fremmed i hans mund, mens de bruge øjne søgte hendes.

[Briony N. Baines]

Det var ikke første gang nogen skubbede sig forbi Briony. Da hun var yngre, havde det næsten været den eneste måde folk gik forbi hende. De diskrete puf gav udtryk for det had de bar til hendes far. Det var dog længe siden hun havde oplevet det, men nu det skete igen, var det første der slog hendes tanker at hun ville være i problemer.

Briony blev skubbet lidt ud af balance, hun vaklede en anelse, tog et par skridt bagud, men hendes erfaring med at blive skubbet reddede hende.
Først da hun havde fået balancen, formåede hun at se på Hector, som hun ikke var i tvivl om hvem var. Hans fader havde lidt samme skæbne som hendes og det virkede som om at han og Edward var på venskabelig plan.
"Nåeh det er fint." Sagde hun og mødte hans blik, med et smil på læberne.
"Skubber du altid til folk når du skal forbi dem?" Spurgte hun mens hendes øjne skinnede en anelse drillende.

[Hector Flint]

Et var at skubbe nævenyttige tredjeårselever, noget andet var den blonde Nott der stod foran ham. Han havde ikke umiddelbart lyst til at blive vred på hende, og til en start nikkede han derfor også blot da hun forsikrede ham at hun ikke var kommet noget til.
"Kun til dem der ikke flytter sig." Det var en form for kompliment, så godt som han nu kunne udtale at hun ikke var en af dem der krøb for ham.

[Briony N. Baines]

Hectors ansigt var meget markant og svært at tage fejl af. Alligevel fandt hun ham attraktiv, på trods af hans store næse og det lettere brogede udtryk i hans øjne.
"Jeg flytter mig for det meste, hvis man spørger pænt." Sagde hun og smilede en anelse skævt til ham. Han var tydeligvis vant til at kunne gøre stort set hvad han ville, ligesom de fleste andre drenge på hendes kollegie.
"Leder du efter noget specifikt idag, her i Hogsmeade?" Spurgte hun og lagde hovedet let på skrå mens hun løftede øjenbrynene en anelse.

[Hector Flint]

Hector havde en smule svært ved at læse om den yngre kollegiekammerat rent faktisk forsøgte at have en samtale med ham, eller om han måske alligevel havde skubbet hende for hårdt. Han rystede på hovedet og stak hænderne i kappens tomme lommer, før han blev klar over at han burde svare og rømmede sig let.
"Nej.. Jeg var på vej op til det hylende hus, for at komme lidt væk fra nisseinvasionen." Han kiggede sigende på en gruppe tredjeårselever der kom hvinende ud af Kandisbaronen, men glemte at forstærke sin morsomme bemærkning med et lille smil.

[Briony N. Baines]

Briony blottede sine tænder i et smil over hans bemærkning og kiggede sig lidt omkring. Det myldrede med de yngre elever og hun kunne ikke lade være med at grine en anelse over hans tørre bemærkning.
"Jeg tror også godt jeg kunne bruge en pause fra mylderet." Sagde hun og gik rundt om ham for at forsætte mod det hylende hus. Hun var ikke helt sikker på om han var med, så hun stoppede flygtigt op og så sig over skulderen mens et lille smil hvilede på hendes læber. Det var svært at sætte fingeren på hvorfor han virkede som godt selskab, men lige nu virkede han slet ikke så tosset.

[Hector Flint]

Hector havde egentlig tænkt sig at gå turen alene. Det ødelagte hjem havde altid haft en uforklarling indvirkning på ham, men det lod til at den blonde Nott pige ikke lod ham slippe så let. Han havde ikke tænkt sig at ændre kurs, og med et par lange skridt var han oppe på siden af hende.
"Du er.. Edwards lillesøster, ikke sandt?" Usikkerheden om hvem hun var, og hvad hun hed ville på et tidspunkt blive pinlig, hvilket fik ham til at ty til høfligheder.

[Briony N. Baines]

Briony nikkede til hans spørgsmål. "Jeg hedder Briony." Sagde hun og vendte ansigtet mod ham.
"Og du eeeer.." Sagde hun, selvfølgelig vidste hun godt hvem han var, men det var lidt mærkeligt hvis hun havde helt styr på det, når han nu ikke engang kendte hendes navn.
"Flint? Henry Flint?" Spurgte hun og skar en mindre grimasse, mens hun betragtede ham med et undersøgende blik.

[Hector Flint]

To mørke buskede øjenbryn løftede sig, da hun lod til at være usikker på hans identitet. Måske var det fordi han til daglig ofte blot gik under hans efternavn.
"Hector" Rettede han hende.
"Hector Flint." Hans øjenbryn trak sig let sammen.
"Hvorfor skar du ansigter?" Han håbede ikke at hun forsøgte at lave sjov med ham. Han var ikke en person man lavede sjov med.

[Briony N. Baines]

Briony så lidt overrasket ud over hans spørgsmål og hun måtte bruge et øjeblik på at finde ud af hvad hun skulle svare.
"Undskyld, jeg gjorde ikke nar af dig. Det var fordi jeg ikke kunne huske dit navn." Sagde hun og blev helt rød i kinderne over hvor dumt hun havde opført sig.
"Du er sørme meget direkte." Konstaterede hun og smilede en anelse til ham.

[Hector Flint]

Diskretion var ikke Hectors stærke side. Han brød sig ikke om at folk løb om hjørner med ham, og ville hellere spørge en gang for meget, end en gang for lidt. Hvor aggressivt det kunne virke blev han først opmærksom på da den blonde Slytherinpige nævnte det.
"Undskyld." Sagde han igen, ordet gav ham stadig en fremmed smag i munden.
"Jeg bryder mig ikke om at folk laver sjov med mig." At gennemskue en spøg faldt ham heller ikke særlig let.

[Briony N. Baines]

Briony lavede sjældent sjov med folk, de fleste af slangerne var meget følsomme og stolte mennesker, specielt hendes bror Edward.
"Det gør ikke noget." Sagde hun og smilede til ham, mens hendes blik gled ned over hans ansigt.
"Det kan de færreste vel lide, selv dem der lader som om de kan." Sagde hun og trak let på skuldrene. Hun fornemmede dog, at Hector havde svært ved at tyde de mere diskrete følelser hos andre.
"Hvad bryder du dig så om?" Spurgte hun, for at skifte emne til noget mere positivt.

[Hector Flint]

Hector trak på skuldrene. Det var temmelig sjældent at han snakkede om sig selv, eller at nogen på den måde spurgte ind til ham. Han var stille et par sekunder, mens han prøvede at afkode hvordan han burde reagere på den slags spørgsmål uden at lyde afvisende.
"Quidditch. Sæsonen går snart i gang, og jeg er temmelig sikker på at vi hiver pokalen hjem i år." Hector var en passioneret quidditchspiller, og at flyve rundt på sin kost var noget af det eneste på skolen han rent faktisk var god til.

[Briony N. Baines]

Briony lod blikket glide rundt på omgivelserne mens hun tilbageholdt et suk. Hun havde ingen interesse for Quidditch, så måske havde det været et dårligt valg at tale med ham.
"Det lyder godt, glæder mig til at se den første kamp." Sagde hun og smilede opmuntrende til ham. Hvad skulle hun nu sige? Hun havde ingen ideer. Hector var svær at snakke med og hun var begyndt at føle at det måske havde været en dårlig ide at gå sammen med ham. Måske kunne hun undskylde sig og smutte tilbage til Hogwarts.