Sjælerejse[S]

[Madeline Allen]

5. Juli 2025. Verdun Terrace i Vest Cornfort, England.

Det havde føltes som om at hjertet havde siddet helt oppe i halsen på Madeline på den sidste skoledag. Hun kunne knapt forstå at de endelig var færdige. De havde fulgtes ad hele livet; de var forbundet på et højere plan at hun nogen gange selv ikke helt kunne sætte ord på hvilket stor betydning Tristan havde for hende. De var fra en og samme sjæl og hun kunne ikke nævne en eneste episode hvor hun havde kastet ting efter ham. Det var ikke helt rigtigt, men hun nød at leve i fantasien. Det var en dejlig følelse af frihed der presse sig frem og ville have opmærksomhed i hele kroppen hos Madeline der ikke havde i sinde at holde sig tilbage.

Lyset forsøgte at kravle sig igennem det blafrende gardinet, hvor den røde farve udgjorde det meste af stoffet; gule blomster sprang frem og indikerede Madelines livlige farvestrålende livsstil. Varmen fra solens stråler og lyset strakte sig hen over sengen, hvor et par fødder stak ud under den hvide dyne. Man kunne ane noget langt brunt hår, der for et par timer siden havde siddet i en knold, fylde det meste af puden hvor hun lå og sov.

Hun trak fødderne til sig og kom langsomt til bevidstheden, da et par blå øjne tittede frem. Et søvnigt smil trak sig op som hun rakte ud for at stryge Tristan over der vildfarende brune hår.

Til @tristanplainwood

[Deleted]

Om det havde været planlagt fra starten af eller om det bare var sket ved et tilfældig samtale og derefter blevet en relation anede Tristan ikke, men i stedet for at tage hjem til sin egen familie så havde han fulgtes med Madeline og efterfølgende blevet hos hende lige siden. De havde ganske enkelt været uadskillelige de første par dage - og var det stadigvæk. Dagene havde de brugt på at sove og nætterne var flittigt blevet brugt på meget andet. Han, nej De var endelige færdige og frie og havde nydt det i fulde drag.

Tungt lå han og sov og bemærkede derfor hverken fuglenes kvidren eller solens varme stråler som til hver en tid ville give en fornemmelsen af, at man blev blindet. Det hvide sengetøj som han lå halvt under og halvt på hjalp bestemt heller ikke, men dette rørte ham ikke spor. Først da en forsigtig hånd strøg over den flotte morgenfrisurer han havde fået, begyndte der er sket noget.

Øjnene lod Tristan blive i, men som hans arm blev løftet, en smule tungt og dovent muligvis, og henover Madeline, afslørede det ham. Så snart armen ikke kunne strækkes mere lod han den dumpe ned og til hans held fangede han Madeline indenfor hans rækkevidde. Ikke helt så stærk, formåede han dog alligevel at trække hende ind til sig og som hun kom helt tæt på, vendte han sig om og puttede hovedet ind i hendes bryst for at komme væk fra den blindende farve. En dæmpet brummen afslørede, at han både var tilfreds og knap så tilfreds.

[Madeline Allen]

Madeline nød at skole mønsteret var blevet brudt, og at de sammen nu kunne skabe en hverdag sammen. Hun havde intet sagt til at Tristan var taget med hende hjem, da det trods alt næsten var lige så meget hans hjem som hendes. Madelines mor betragtede ham i hvert fald allerede som et medlem; den søn hun aldrig havde fundet. Billede Talt naturligvis, da det ellers havde været en anelse klamt, når nu de to unge mennesker delte så meget med hinanden. Dagene flød sammen, og hun kunne hverken finde hoved og hale i ugedagene. Det var ikke afhængige af billetter, og kunne derfor overtage landevejen når end de ville.

Øjnene blev tunge, og Madeline var ved at falde i søvn igen, som hun forsøgte at betragte Tristans fuglerede. Han var så sød når han sov, og ikke snorkede. Et sløvt smil var alt hvad hun hun kunne få frem som hun løftede hånden og gled et par fingre over den bare, let fregnede skulder. Hun lod sig krybe indtil ham og sukkede da følelsen af hans varme krop, spredte sig til hendes.

En lille lyd forlod hende som hun selv lagde begge arme omkring Tristan og lod hænderne stryge ham op af ryggen og gennem hans hår. “Godmorgen” mumlede hun svagt.

[Deleted]

Med hovedet placeret og gemt væk ind imod Madelines bryst, begyndte Tristan så småt at vågne og dermed mere klar i hovedet. Hænderne der strøg op af hans ryg og til sidst ende i håret behagede ham yderst meget, noget som han også tydeligt afslørede igennem flere dæmpede mmh-lyde - Madeline skulle for guds skyld ikke stoppe hvad hun havde gang i.

Hans egen arm, som havde placeret sig rundt om overkroppen på hende, sørgede for at holde hende tæt på og det gjorde det samtidigt også umuligt for hende at stikke af, ikke at Tristan troede det ville ske, men man vidste jo aldrig. Madeline sagde godmorgen. Forsat med lukkede øjne flyttede han til sidst på hovedet og målrettet bevægede han læberne hen imod det ene bryst og så snart det blev muligt fangede han brystvorten mellem læberne. Han var vågen, og Tristan sagde godmorgen på sin helt egen måde.

Han sigtede ikke efter noget, ikke efter morgensex, derimod kunne Tristan bare godt lide at vågne ved siden af Madeline, så tæt på så muligt og så fandtes der intet bedre end at kysse hende - eller hendes krop. Det var bare en de af de bedre måder at stå op på.

[Madeline Allen]

Følelsen af den varme krop gjorde Madeline helt skør. Hun havde ofte svært ved at komme tilbage til den virkelig verden når de krøllede sig sammen på hendes værelse. Alt syntes så perfekt og roligt, som om intet kunne rører dem. Hun glemte virkeligheden uden for og lod sig omfavne af rusen. De nydende lyde fik hende blot til at øge de små kærtegn.

Hun var låst fast. Grebet af stemningen gled hun det ene ben en anelse op, så han kunne komme endnu tættere på hende. Hovedet blev lagt tilbage og hun summede let over følelsen af Tristans læber mod den følsomme hud. Fingrene lukkede sig om hans hår som de varme gysninger spredte sig helt ned til tåspidserne.

Lejligheden lå øde hen, foruden de to mennesker i dobbeltsengen. Stuen sejlede og køkkenet havde været udsat for radioaktiv storm. Men det syntes ligegyldigt. Til trods for at netop de pligter tilhørte Madeline, så havde hun brug for endnu et par minutter i paradis. Neglene hev en anelse mod hans ryg, som ville hun have mere.

[Deleted]

Tristan holde sig ikke tilbage og tvivlede ikke et sekund på at møve sig tættere ind til Madeline som hun gjorde plads til det. Nærhed var godt, men det her, at være som limet op af hinanden, var langt bedre. Det var uden tvivl den bedste måde at vågne op på, i Madelines hjem, i hendes seng, i hendes arme og til hendes kærtegn og der var intet han hellere ville.

Nøgenheden eller ej, så vagte der ingen tvivl; Madeline vidste altid hvornår han ville have hende og før Tristan overhovedet formåede at presse sig så tæt ind til hende som muligt havde redskabet mellem hans ben allerede afsløret ham - det var en kompliment ifølge ham.
De lå altid nøgne, og der var også gange hvor Madelines mor var trådt ind på værelset og var blevet udsat for at se ham sove med måsen bar, eller andre tilfælde hvor han tidligt om morgen eller midt om natten var vandret ud for at få noget at drikke og hun samtidigt også var stået op - hun havde set det hele.

Han både kyssede og bed i brystvorten, men til sidst stoppede han og flyttede sig op til Madeline så de endelig kunne dele et kys. Det var dog kort. Hovedet forblev dog tæt på hendes og endelig slog han øjnene op og betragtede den smukke skabning der lå foran ham. ,,Hvornår kommer din mor hjem?" Spurgte han dæmpet og begyndte samtidigt at flytte på sig, så han til sidst var over hende.

[Madeline Allen]

Det bedste var altid når de var sammen. Måden hvorpå at to mennesker blev til et, symbiosen der opstod når de holdte om hinanden. Nærheden var altafgørende. Det var deres ilt til overlevelse. Hun eksisterede udelukkende på grund af Tristan. Der var gange hvor hun overvejede hvad der var sket, havde hun taget springet ud. Nu lå han i hendes favn. De var to dele af den samme sjæl, og ville være en del af hinandens liv så længe livet tillod det. Det var trods alt kun på lånt tid, og Madeline havde i sinde at bruge hvert øjeblik i hans nærhed. Det var selvfølgelig overfladisk vås, da det umuligt kunne lade sig gøre i det lange løb, men hun ville for alt i verden gøre sit for at de var sammen så ofte som var dem muligt. - Nok slap de hinanden, men vendte altid hjem i hinandens favn. Sådan havde det altid været, og sådan ville det blive ved med.

Hun sukkede nydende da hun mærkede effekten på deres kærtegn. Selv var hun så varm i kroppen at signalerne ikke kunne være meget mere tydelige. Fingrene kærtegnede håret, hvor de fortsatte ned over hans skuldre og så langt de kunne nå. Hun nappede ud efter hans underlæbe og mødte sin tunge med hans.
“Først i aften, og Tallis er i skole indtil halv fire” hviskede hun, nærmest imens hun hev efter vejret. Hun var klar til at overgive sig. Hun trak sine ben til sig og lukkede dem omkring Tristans Hofter for at låse ham fast. Blikket var drillende og udfordrende.

[Deleted]

Det blev nemmere i den nye stilling, nemmere på alle punkter Nemmere at se og mærke og nyde Madeline. Som så mange gange før pressede han prøvende underlivet imod hendes og som så mange gange før ramte ikke første gang, derimod gled han op og kærtegnede hende det mest følesomme sted. Det var ikke altid let, specielt ikke når lysten var så tydelige for begge og at det føltes som om at det hele sejlede.

Som Madeline afslørede at de stadigvæk havde mange timer som de kunne tilbringe sammen helt alene, trak smilebåndet op og ligesom Madeline dukkede der et drillende glimt op i øjnene på ham. Anden gang ramte han plet og lod sig derefter glide langsomt ind. Det var ikke altid forsigtigt og prøvende, men på nuværende tidspunkt havde de ikke travlt, derimod havde de rigeligt med tid til at nyde hinanden.
Som han gled længere ind og til sidst havnede i bund måtte han kvæle et dæmpet og nydende suk. Gummiet havde han ikke glemt, men det var heller ikke første gang at de levede livet på kanten og tog chancen - det var bare langt bedre uden.

Med den ene hånd placeret i madrassen og lige ved siden af Madelines hoved og den anden på siden af hendes lår, formåede Tristan at få god stabilitet i stillingen og samtidigt også hjælp til både at holde benet lidt mere væk så han fik mere plads at arbejde på. Han trak sig så en anelse ud, eller så meget han nu fik lov til nu hvor Madeline havde låst benene rundt omkring ham. ,,Godt", sagde han dæmpet og med et udfordrende smil og gled så igen helt i bund.

[Madeline Allen]

Hun nød når de var så tætte, at de smeltede sammen når der næsten ikke var mere luft mellem dem. Den bløde hud gned mod hinanden som Madeline omfavnede Tristan; pressede sine fingre mod ryggen og lod ham mærke at hun havde lyst til ham. Hovedet blev presset mod puden, som nyedelserne skød gennem kroppen hos hende. Hun kunne dog ikke lade være med at smile fornøjet over Tristans forsøg på at forene dem ikke lykkes første gang. Han måtte da snart kende hende ud og ind.

Da han endelig forenede dem, bed Madeline ned i sin underlæben og lod et støn undslippe. Væggene var ikke ligefrem lydtætte i lejlighedskomplekset. “Tristan..” gispede hun og knugede sig ind til ham.

Han pirrede hende, og drillede hende. Han morede sig på samme tid som han nød den lidenskabelige dans. Det var altid katten efter musen, og på denne sene morgen var det ikke anderledes. Madeline fandt frem til hans læber igen. Øjnene var lukket og hun lod sig føle frem i mørket.

Hun sænkede ben fra den låste stilling, til blot at hvile mod hans hofter. Deres kroppede rykkede sig i takt, glidende følsomme bevægelser der blot tog pusten fra dem. Madelines hænde var over det hele, som kunne hun ikke holde dem i ro. Hun skulle mærke alle aspekter af Tristans krop. Rejsen var blot lige begyndt, og selvom de endnu ikke var trillet ud af sengen, var det tydeligt for dem begge, at det var her de hørte til. Ikke i lejligheden, eller i sengen. Men forenet, sammen.

[Deleted]

Selvom der ikke var gået længere tid siden end at man kunne tælle det på en hånd, så var følelsen ubeskrivelig. Der var noget specielt over det, det at forene sig med et andet menneske, dét at forene sig med Madeline. Tristan følte sig hel, noget han normalt ikke gjorde under samme situation med andre piger.

Han elskede når hans navn blev sagt på den ene eller anden måde, da det hurtigt afslørede hvad han gjorde og gav af nydelse. Madeline kendte han ud og ind, men det stoppede ham dog ikke for at udforske og prøve nye ting - det skulle jo trods alt ikke gå hen og blive kedeligt, hverken for hende eller ham selv.
Et dæmpet suk afslørede ligeledes følelsen af nydelse som overtog ham som de begge rykkede sig i takt. De passede perfekt sammen. Trods han lige var vågnet var det ikke til at mærke på ham - eller Madeline for den sags skyld.

Kysset gengældte han, så godt han nu kunne, da det trods alt ikke var helt nemt både at bevæge sig i takt, trække vejret og nyde Madelines læber mod hans egne. Men det lykkedes. Hånden som havde været på hendes lår havde for længst fundet sig frem til et andet sted, eller, den havde været vidt omkring. Kysset brød han dog til sidst og lod derefter sin krop presset endnu tættere mod hendes. Samtidigt gled den ene arm under hendes ryg mens den anden fik et bedre tag på madrassen. Det var tydeligt hvad han ønskede at gøre og Madeline skulle bare følge med, da de så ikke ville ende med bryde den gode rytme. Han ønskede at se mere af Madeline, hvilket han ville få muligheden ved at ændre stilling.

[Madeline Allen]

Madeline var aldrig blevet træt af det, i sidste ende var det måske mest for Tristan at de var gledet ind i det åbne forhold; hun kunne sagtens nøjes med ham. Men netop fordi kærligheden var så stor ville hun heller aldrig kunne nægte ham at besøge andre. Men tanken om at han var hendes fortrukne, at han i mørke og blinde kunne finde vej tilbage til hende fyldte hende med så stor livsbekræftelse at hun kunne leve højt på det. Men hun vidste også godt at hvis først hun gik ind i samtalen om dem, så ville hun højst sandsynligt kaste noget efter ham. Men ligeledes hvis han krævede hendes krop for sig selv, ville det ende ud i samme scenarie, i hvert fald lige nu.

Stønnene blev højere, og nu hvor muligheden bød sig så åbent ville hun ikke lægge en dæmper på hvor meget hun nød deres sammensmeltning. Det var helt igennem ubeskriveligt hvor tilstede hun kunne være i det. Hvordan hver eneste detalje nærmest slog smæld over hendes krop. Sanserne blev forstærket og hun mærkede hvordan hun gled ind og ud af drømmeverdenen. Madeline nød at bestemme lige så meget som hun nød når Tristan tog styringen. Det var langt sjovere når han tog den med magt, når hun bed fra sig og legede den samme leg. Katten efter musen.

Selvom det også tit var Katten efter katten. To prægtige dyr, oppe at slås for retten til at bestemme. Da hans hånd fandt vej bag om hendes ryg vidste hun godt hvad der skulle ske, og uden at have nogen indvendinger hjalp hun ham med at svinge dem rundt. Rollerne var byttet om. Fingrene gled over hans brystkasse, og neglene fandt deres vej ned i hans hud. Hun løftede den ene hånd for at stryge den gennem det lange hår. I en rolig og fast rytme begyndte hun at bevæge sig, uden at slippe Tristan med blikket. “Se på mig.” hvislede hun i en befalende tone.

[Deleted]

Så snart Tristan lå med ryggen i madrassen og Madeline sad på toppen blev rollerne byttet, dog var det uden nogen former indvendinger for den tidligere løve. Han elskede stillingen her, da det gav en bedre mulighed for at fylde Madeline med nydelse og samtidigt også se hendes ualmindeligt flotte krop, noget som han også var lyn hurtig til at demonstrere da begge hænder fluks røg på opdagelse fra hofterne og op langs siderne og hvor den enkle hånd til sidst gled rundt om det ene af de to velformede bryster hun var ejerkvinde til.

Den hviskende befaling fik ham til at trække op i mundvigen, men samtidigt gjorde han også som hun bad ham om: de mørke øjne åd hende råt, som en sulten løve der, trods den blev fodret, stadigvæk viste en umættelig lyst til mere. Det var godt, næsten for godt til at være sandt.
Overkroppen var efterhånden tegnet af røde mærker fra de borende negle Madeline så flittigt havde kreeret i forbindelse med rollerne var blevet byttet. Selv over de 3 større ar på højre brystkasse havde hun været, hvilket nu gav en svigende følelse. Men det var ligemeget; Madeline måtte alt, eller, næsten alt.

Både forpustede men også nydende suk afslørede at alt det Madeline gjorde var yderst tilfredstillende. Selv bevægede han også hofterne en smule for at bidrage og samtidigt give hende lige så meget nydelse som hun gav ham. ,,Du er så fandens smuk" kom det en smule forpustet, samtidigt med at hænderne placerede sig med et fast greb om hendes hofter og derfra fik mere kontrol over tempoet. Forsatte de sådan her ville der ikke gå meget længere tid før han ville nå klimaks - noget han ikke ønskede før Madeline også selv fik det.

[Madeline Allen]

Madelines vejrtrækning var rolig, man kunne dog ane hæsheden da det var svært for hende ikke at stønne over den gode følelse der spredte sig i kroppen hos hende. Der var noget særligt befriende ved at være sammen med Tristan lige nu, så sent op af formiddagen. Hun havde intet imod at være på toppen og kunne også langt bedre holde styr på situationen. Håret hvilede mod hendes ryg og gik hende læsten til lænden. Den ene hånd lagde sig mod hans for at beholde den mod hendes hofter. Læberne blev skilt af, og endnu et lille støn slap fra hende over ømheden af det sarte område ved hendes bryst.

Et tilfreds smil hvilede på hendes læber da han mødte hendes blik. Brynene løftede sig og hun så generelt rimelig tilfreds ud. Som opmærksomheden låste sig hos ham blev hendes rytme dels en lille smule mere fast. Efter et stykke tid lænede hun sig ind over ham, lagde sine hænder mod hans og løftede dem op over hans hoved. Tungen gled over hans hals før hun fangede hans læber i et intenst kys.

“Det ved jeg.” kom det overlegent fra hende som hun løftede hovedet så hun igen kunne se på ham. Det var en anelse mere besværligt for hende at bevæge sig i hastig fart, når hun også gerne ville kysse ham, så i stedet nød hun bare hans nærhed.

[Deleted]

Tristan elskede kontrol, men i sjældne tilfælde elskede han også at være den som blev kontrolleret. Han havde dog endnu ikke mødt nogen som formåede at give ham den nydelse som Madeline gav ham når han slap kontrollen.
Hendes flabbethed behagede ham, hvor mærkeligt det end lød. Dét at hun kunne svare ham igen, og endda på sådan et tidspunkt, gjorde hende blot mere interessant end det hun allerede var, end det hun altid havde været; selvom de havde kendt hinanden længe før mange andre have kendt hinanden på Hogwarts, så var der stadigvæk brikker som manglede i hver deres puslespil.

Som Madeline atter skabte luft mellem deres kroppe ved at rette sig op, fulgte Tristan hurtigt og uden tvivl målrettet med: hun skulle ikke væk fra ham og hun skulle bestemt ikke tro at hun vandt noget. Den ene arm gled om bag på hendes ryg og både tvang hende tæt på hand krop, og samtidigt snorede og greb hånden rundt om det lange hår, hvilket tvang Madelines hoved en anelse bagud og dermed blottede hendes hals så Tristan kunne komme til.

Den nye stilling tvang Madeline til at stoppe alt hvad hun havde gang i. Og som Tristan lod den varme ånde strejfe hen over den følsomme hud på Madelines hals, kunne han samtidigt ikke undgå at smile. ,,Jeg burde give dig smæk" kommenterede han dæmpet og tydeligvis overvejende.

[Madeline Allen]

Madeline gav ikke frivilligt kontrollen fra sig. Hun var vil med at kunne bestemme og det var sjældent man så nogen tage over for hende. Men med Tristan var det noget ganske andet. Det blev en leg om hvem der kunne tage magten fra den anden. En magtkamp blandet med den lidenskabelige dans de så tit førte hinanden i. Selvom hun kendte til alle hemmelighederne og alle de små steder på hans krop som hun vidste ville få ham til at blive blød som smør, så nød hun en udfordring når han var i krigshumør, eller blot ville drille hende.

Det var særligt dét der holdte det kørende. Skulle de ud i det ekstreme gav de hinandens dares på forskellige barer; det gode ved Madeline var at hun fandt sit eget køn lige så tiltrækkende som det modsatte, og de kunne derfor have en tredje spiller med.

Et højt støn forlod hendes læber, da følelsen af Tristan blev forstærket. Hendes øjne var lukket og munden halvt åbent. Neglende var boret dybt i hans skulder så man helt kunne komme i tvivl om de skader der var at se på Tristans krop, kom fra kamp eller hende.

En indtrængende og nydende lyd slap ud af Madeline over Tristans pirrende forslag. "Ja.. Det burde du." I stedet for at spille den uskyldige skolepige, gled Madeline blot over i at give ham ret; motiverer ham til at give sit aller bedste. "Hårdt."