To alen af et stykke?

[Edward Nott]

@lurifax

Edward var kommet tilbage til opholdsstuen og sad nu igen med sin stil. Han var stadig ikke nær at blive færdig, da Aloysius kom ind i opholdsstuen og Edward lagde igen fjerpennen fra sig. Så rejste han sig og gik over til den anden dreng, inden denne kunne nå ind på sin sovesal. "Kan vi tale sammen et øjeblik?" spurgte han med et charmerende smil, som i stor grad matchede de smil, som Aloysius selv gik og kastede rundt med.

[Deleted]

Aloysius havde brugt dagen på at øve sig inde for nogle nye teknikker han havde opdaget igennem en nattevandring igennem biblioteket, utrolig hvor let det var at gå igennem der. Vejleder og professorer var jo naive, når de troede han ikke bevægede sig i den retning.

Dog var det ikke svært at øve disse besværgelser, tværtimod. Find et tomt klasselokale, find en at øv dig på - så er du nået ret langt. Nu var dog selvstudiet slut og han havde bevæget sig tilbage, han var gået igennem korridorerne og var endte ind i Slytherinsopholdsstue, hvor han bevægede sig hen imod sovesalen. Det var imponerende sent, og han kastede et blik hen imod skikkelsen som stoppede ham i at gå op.
Det karismatiske ansigt gled op og betragtede Edward Nott foran ham, han rømmede sig og foldede hænderne foran sig.

"Min plan var nu at gå i seng Edward, men jeg kan godt sætte tid af." lød det, han lavede en gestus mod en sofa, inde han selv tog plads i en læderstol foran kaminen. "Hvad har de på hjertet?" lød det, uden hans øjne kiggede på ham. Hans fokus var nede på hans kappe som han rettede på. Slytherinologoet stod stolt på brystet, og han fjernede et hår og lod det glide ned på jorden.

[Edward Nott]

De to drenge havde gået i klasse sammen siden det første år på Hogwarts. Avery var ikke én, han nogensinde havde søgt selskab med for alvor, men de havde heller aldrig været direkte fjender. Da han godtog at tale sammen, gik Edward tilbage til bænken ved bordet, hvor han havde siddet indtil nu.

"Jeg hører, at du fik dig en snak med min søster igår," startede han ud med et lille smil. "Jeg håber, at hun opførte sig ordentligt?" Han ville sandsynligvis får mere at vide af Aloysius, end han havde fået af Briony.

[Deleted]

Aloysius mørke øjne fulgte Edward igennem opholdsstuen og hen mod bænken han havde siddet ved, han løftede kort et øjnbryn og betragtede hans gang. Han rømmede sig kort og lagde hovedet på skrå, naturligvis vidste han det med hans søster, men underlig pludselig interesse.

"Hun opførte sig som jeg forventede. Høflig, ganske begavet og en smule stille." lød det roligt fra Aloysius som betragtede Edward nøje. De fleste formåede ikke at lyve for ham, han var trods alt dygtig til legimensi. Han sendte ham et roligt smil, og løftede fingeren.
"Noget siger mig du ikke stopper mig fra min nattesøvn på grund af din søster og mins lille samtale om troldmandssamfundet." lød det med den samme næsten ubehagelige høflig tone han førte. Den var dansende let og dragende at lytte til.

[Edward Nott]

Edward løftede et øjenbryn, men var alligevel ganske tilfreds med, hvad han fik at vide om Briony. "Du har også ganske ret," bekræftede han lavmælt og gik så videre til dét, som han havde haft planer om at tale med Aloysius om.

"Jeg ved jo, at du har gode evner inden for legimensi," startede han og så den anden i øjnene. "Jeg håbede på, at du kunne hjælpe mig lidt med at få ordentligt hold på det." Han kunne en smule, men han manglede øvelse og vejledning for at blive bedre.

[Deleted]

"Naturligvis, jeg har som regel ret." lød det ganske afslappet. Det var den sandfærdige historie, han havde som regel ret og de færreste gange tog han fejl. Tog han fejl kunne han som regel også dreje det til hans egen fordel, få det til at lyde som om det var meningen.

"Det er korrekt, godt observeret." sagde han roligt og viftede med tryllestaven som han havde fundet frem. En kande gled hen fra et af bordene i hjørnet og hældte et glas græskarjuice op til ham, og derefter til Edward. De to kopper fløj hen mod hver sin person.
"Legimensi, interessant. Så de ønsker den evne." sagde han roligt, naturligvis ønskede han det. En klassisk interesse, specielt når man vidste at Alo besad evnen.
"Hvad er så mit næste spørgsmål tror de?" spurgte han og så på ham roligt. Hvorfor skulle han hjælpe ham?

[Edward Nott]

Edward slugte sin stolthed og fortsatte. Nu hvor han var startet, kunne han lige så godt komme i mål. Legimensi var for vigtig en evne, til at rynke på næsen af måden til at få den. "Du vil vel sikkert vide, hvad jeg har at tilbyde til gengæld," svarede han roligt. Det ville være det logiske spørgsmål. "Jeg aner dog ikke, hvad du har brug for." Og indtil han vidste dette, kunne han ikke tilbyde noget af værdi.

[Deleted]

Alo kunne ikke undgå at få sit selvtilfreds smil på, som han betragtede sin klassekammerat.
Han tog en lille tår af græskarjuicen, og foldede hænderne om den. Hovedet blev let lagt på skrå og han løftede øjenbrynene i spænding
"Fortæl mig det. Jeg er ham som besidder evnerne til at undervise folk i det de ønsker." der var ingen tvivl om at Alo godt vidste han sad med kortene, det gjorde han som regel - men især når folk bad ham om noget. Havde det været simpel hjemmeopgaver, så ville han glædeligt hjælpe. Dette dog, det var langt mere interessant og havde en virkelig god pris.
"Ser de Edward.. Du ved hvem jeg er, hvad jeg er i stand til og ikke mindst så ved også jeg er en mand som ynder at have folk omkring mig. Informationer, interessante mennesker og folk der deler mine tanker." forklarede han roligt, inde han drak en tår til.
Han satte koppen på bordet og klørede sig i tindingen. "Lige inde jeg forsætter i min talestrøm, hvad er tanken bag legimensi?" sagde han, inde han pegede på sin tinding. "Husk jeg besidder det, så du kan ligeså godt være ærlig." lød det med hans arrogance, hvis du var i stand til legimensi var det enormt svært for folk at lyve, man kunne som regel gennemskue dem.

[Edward Nott]

Det var ikke ugennemtænkt, at han havde henvendt sig til Aloysius. De havde trods alt gået på samme årgang altid og han var godt til at læse folk - selv uden legimensi. Han vidste godt, at han og Aloysius delte de samme holdninger. Det betød også, at han var mere villig til at dele sine bevæggrunde med ham end med så mange andre. "Jeg har en affinitet for de mørke kræfter. Legimensi virker som en logisk evne at føje til min værktøjskasse. Fremtiden ligger trods alt i hænderne på vores generation." Og der ville en dag komme en kamp, som de var nødt til at være forberedte til.

[Deleted]

Tilfreds klappede han sine hænder sammen og rynkede på næsen. Arh han var da også så let at læse, han smilte dog tilfreds og lændte sig frem over stolen og så på Edward med nogle seriøse øjne.
"Det er nemlig logisk. I den her fremtid.. Er du så ham der vil ændre den, leder, en del af en gruppe? Hvad er vi ude i Edward? Fortæl mig." sagde han tydeligt interesseret.
Det var ganske velkendt at Alo gerne så at folk som delte visioner og tanker med ham, fulgte ham og han havde også sit entourage af folk på tværs af årgange som han anså som lige mænd/kvinder, som fulgte ham.

[Edward Nott]

Aloysius opførte sig præcis, som Edward havde forudset og derfor vidste han også, hvad han skulle sige. "Jeg har ingen intentioner om at lede nogen," svarede han sandfærdigt. Han var godt klar over, at Aloysius selv så sig som en leder, så der var ingen grund til at forsøge at virke som noget, han ikke selv var. "Men jeg vil altid gøre min del," fortsatte han. Ordene var belagt helt kalkuleret. De var fuldstændigt sande.

[Deleted]

Aloysius så på ham med nogle rolige øjne, han havde forventet det svar. Sådan gik det jo trods alt ofte når han snakkede med andre elever. De vidste godt hvor han var og de var, sådan var det jo.
"Interessant.." lød det roligt, imens han klørede sig på håndryggen. Han var en besyndelig fyr ham Edward, han havde ikke de store ambitioner, men stadigvæk så han gerne at mestre nogle af de mere krævende evner.
"Så fortæl mig Edward, hvilken del er du klar til? Hvem skal vi i kamp mod?" spurgte han og sendte ham et charmerende varmt smil, et smil som han normalt kun brugte når han skulle charmere underviser og andre elever.

[Edward Nott]

Edward var sjældent godt tilpas i selskab med andre mennesker og det gjaldt da også med Aloysius. Det hjalp heller ikke videre, at han ikke rigtigt forstod, hvor det var, drengen ville hen med sin snak. "Hvis ikke du ved det, så tror jeg, at vi er kommet forkert fra start," svarede han og sendte Aloysius et lille skævt smil. "Men hvor man skal starte kommer jo an på så meget. Det handler jo også om, hvor vi ender ude i samfundet, når vi engang er færdige her."

[Deleted]

Han viftede med fingeren og smilte. "Du interessere mig Edward. Du har noget oppe på øverste etage, og jeg tror et sted er vi enige om hvordan samfundet burde være." sagde han, inde han rejste sig op og tog græskarjuicen med op og drak resten af det, inde han stilte det fra sig. "Spørgsmålet er hvordan vi kommer derhen." lød det med et smil.

Elegante lange skridt bevægede han sig hen imod Edward, øjne hvilede på ham og de ændrede langsomt karakter og facaden blev droppet. Disse øjne var langt mere kølige og lignede nogen som var blevet taget ud fra en bog om mørke troldmænd, selv hans smil forstenede og hans ansigtsudtryk blev ligeså koldt. "Hvis du følger mig, så vil ikke blot legimensi være en evne du besidder." sagde han med en langt køligere stemmeføring end før. Igen ændrede Aloysius øjne sig tilbage til de charmerende, ligesom hans blik blev det høflige.
"Så mon ikke vi kan finde på noget." lød det kvikt, inde han klappede ham på skuldren og bevægede sig ud i opholdsstuen.

[Edward Nott]

Det lod da trods alt til, at Aloysius var tilfreds med de svar, han fik. Den tiltalende facade faldt og Edward fik muligheden for at se ind bag den på den ægte Aloysius. "Så længe du lærer mig legimensi, så er jeg sikker på, at vi kan finde en løsning," ekkoede han den andens ord og nikkede.

Da den anden forlod ham og gik ud i opholdsstuen, blev Edward siddende. De lod til at være kommet til en form for forståelse og forhåbentligt ville han inden længe blive oplært i legimensi.

/Afsluttet/