Post by Kieran Zahiri on Mar 12, 2018 23:47:17 GMT 1
Kieran Zahiri
KALDENAVN Kie, Zahiri.
FØDSELSDATO 15/03 2009.
ALDER 16 år.
NATIONALITET ½ marokkansk og ½ britisk med irske aner.
BLOD Mugglerfødt.
SOCIAL STATUS Kierans familie hører til i den lavere økonomiske ende, og småtyverier og kriminelle ugerninger ligger familien til.
Udseende
FACECLAIM Reece King.
UDSEENDE På trods af sine sølle seksten år, har Kieran allerede nået en betydelig højde, der komplimenterer hans lettere muskuløse krop. Om musklerne blot er en velsignelse af den lave fedtprocent til rent skue eller om de reelt er muskler, er en velbevaret hemmelighed, der tyder på førstnævnte. Et ganske genkendeligt træk ved hans udseende er, at både næse og begge ører er piercet.
SÆRLIGE EGENSKABER Ingen.
Praktisk information
KOLLEGIE Gryffindor.
ÅRGANG Femte.
TRYLLESTAV Havtorn med kerne af fønixfjer, tretten tommer og ufleksibel.
ANDRE EJENDELE Han ejer en hvid rotte kaldet Splinter.
Karaktertræk
PERSONLIGHED En ungdommelig håbefuldhed dækker over det virvar af indebrændte følelser, der ligger og lurer lige under overfladen. I det indre kolliderer selvtilliden med den evigt nagende angst over endnu ikke at have fundet sin retmæssige plads i verden, eller at have den fjerneste idé om, hvor livet vil bære ham hen. Drømmene svæver vidt omkring, men han besidder ikke evnerne til at forfølge dem, og han er panisk bevidst om, at tiden er ved at løbe ud for ham.
Interaktionen med hans medmennesker bærer præg af hans absolutte mangel på rodfæste, når han flyvsk og overfladisk bevæger sig hen over de fleste relationer. En social sommerfugl, vil de fleste stemple ham som; udadvendt og selvsikker med en vennekreds, der ikke synes at kende sine grænser, om end de færreste af disse bekendtskaber er oprigtige. De venskaber han har gjort sig igennem et helt liv, er få af antal men loyale af sind. Den midlertidige tryghed og hjemlige følelse interaktioner af romantisk kaliber kan tilbyde ham, nyder han ofte godt af, men sjældent længe af gangen, før han bakker ud og bryder kontakten.
Det er ikke blot tiden som eksamensgående Hogwartselev, der har udrustet ham med en fremragende evne til altid at vise folk, hvad de gerne vil se. Opvæksten i den ene plejefamilie efter den anden bød ham konstant at ændre sin adfærd for at tilpasse sig, og han er efterhånden blevet en uovertruffen mester i at bedømme, hvad andre folk forventer. Af selvsamme grund er det de færreste, der ser ham, for hvad han er, når de forføres af den charmerende facade, han ifører sig, når han ønsker at få skovlen under én, forblindes af charmerende replikker, komplimenter og fornemmelsen af, at løvens væsen erobrer hvert et hjørne af rummet, fylder det ud og indtager det, som var han blot sat i verden kun for at kunne gennemleve netop dét øjeblik.
MAGISKE TRÆK I drømmespejlet ville Kieran se sig selv omgivet af sin familie, alle smilende, lykkelige og på god fod med hinanden - et ønskescenarie, der har rod helt tilbage i barndommens tydeligste år. Amotentia bringer duften af fersken, lavendel og våd asfalt.
Baggrund
FAMILIE
- Far Yousef Zahiri, muggler, 45 år, placering og beskæftigelse er for Kieran ukendt.
- Mor Caitlin Zahiri née Walsh, muggler, 41 år, kontorsekretær og deltidsansat i et supermarked.
- Storebror Jamal ”JZ” Zahiri, muggler, 21 år, sidder inde for uagtsomt manddrab.
- Tvillingesøster Amira Zahiri, mugglerfødt, 16 år, Hogwartselev.
- Lillesøster Aileen Zahiri, muggler, 12 år, folkeskolelev.
BOPÆL Han har adresse hos sin plejefamilie, et ældre ægtepar ved navn mr. og mrs. Brown, som er bosiddende i en villa i en af Londons forstæder.
HUSALF Ingen.
HISTORIE
MMIX. Zahiri-familiens anden og sidste søn blev født på årets hidtil koldeste vinterdag en december morgen.
MMXIII. Efter adskillige års daglige skænderier, dage sløset bort i alkoholiske tåger og samvittighedskvælende pengeproblemer, besluttede Yousef sig for at forlade sin familie. Ingen af dem har set ham siden.
MMXVII. Som otteårig blev han fjernet fra sit barndomshjem og placeret i den første plejefamilie ud af mange. Hans to yngre søskende gjorde ham selskab, indtil Kierans problematiske adfærd fik ham overført til den næste plejefamilie i rækken.
MMXX. Hogwartsbrevet dumpede ind af brevsprækken hos mr. og mrs. Brown (den daværende plejefamilie), der var mindst lige så chokerede og uvidende som Kierans mor, da han ringede til hende for at fortælle, at en ugle havde leveret ham et højst mærkværdigt pergamentbrev. Den unge troldmand lod til at være den eneste, forvirringen ikke åd op - kun et stik af skuffelse nagede ham ved erkendelsen af, at der fandtes et helt samfund af andre børn, der ligeledes kunne få naboens kat til at lette og gøre græsset blåt ved tankens kraft. Han var ikke noget særligt.
MMXXIII. Jamal, der i længere tid havde været en del af et kriminelt netværk, blev bedømt for uagtsomt manddrab og fængslet. Frustrationen ved at være fanget på Hogwarts i den tid, hvor hans familie havde allermest brug for ham, gennemsyrede Kieran, og i månedsvis var den normalvis letsindige spøgefugl fanget i et sort, altopslugende hul.
Andet
CBOX-NAVN Eli.
ALDER 23.
HAR DU LÆST INTRODUKTION & REGLER Ja.
Velkommen
Velkommen til Theblessedchildren, et rollespil sat i året 2027 i den magiske verden og centreret omkring den magiske verden på de britiske øer. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten?
Nyheder
Socialt
På BC bruger vi primært c-boxen til hverdagskommunikation. Der er vejledning til at oprette en bruger og boxens øvrige funktioner, hvis du trykker 'hjælp'.
Derudover har vi en discord, der både bliver brugt til at highlighte plots og nyheder. Det er også her, vi afholder virtuelle træf, hverdagssnakkehygge og øvrige begivenheder.
Admins
Tak til
Tusind tak til taut for kodning af boardet og til Beedle og Gwen for alt det hårde arbejde, der har banet vejen hertil.