Post by Cole Alvarez Fawn on Mar 12, 2018 15:47:08 GMT 1
Cole Jackson Alvarez Fawn
KALDENAVN Cole.
FØDSELSDATO 02-08-2008
ALDER 17
NATIONALITET Engelsk, med lidt latinsk blod i årene.
BLOD Halvblods.
SOCIAL STATUS Lav, meget lav, middelklasse. Ingen status i det magiske samfund.
Udseende
FACECLAIM Cole Sprouse.
UDSEENDE Cole er ikke en af de teenagedrenge, der lige pludselig er vokset ti centimeter. Siden han var lille har han arbejdet hårdt og er derfor både vokset i højden og bredden rimelig jævnt. Han har udviklet sig til en ung mand af over gennemsnitlig højde, men er rimelig robust bygget. Han er muskuløs, men det kommer ikke af træning, men fra de timer han har brugt på hårdt fysisk arbejde. Hans krop bæger da også præg af det. Hans hænder er arbejdshænder, men han skammer sig ikke over det.
Tøjmæssigt går han i jeans og t-shirt når han ikke er tvunget ned i en skoleuniform. Det er det værste han ved og så snart han kan tillade sig det, bliver slipset bundet op, skjorten trukket ud af bukserne og ærmerne smøget op.
SÆRLIGE EGENSKABER -
Praktisk information
KOLLEGIE Hufflepuff.
ÅRGANG Sjette.
TRYLLESTAV Asktræ, enhjørningehår, 11 tommer, ubøjelig.
ANDRE EJENDELE -
Karaktertræk
PERSONLIGHED
Det første man tænker, når man møder Cole er ordet ‘trouble’. Han er i den grad en dreng med et lag udenpå som et godt, solidt forsvar til alt hvad der måtte komme. Han er ikke bange for konflikter, men opsøger dem ikke selv. Han gider egentlig ikke skabe problemer, men ender ofte i dem alligevel, fordi han er typen der forsvarer dem der ikke har mod til det selv. Han bruger tit tid i eftersidning og går kun op i noget af sit skolearbejde.
Det han går op i er sin lille gruppe af lettere utilpassede magikere, der kommer fra ligeså hård en baggrund som ham selv. Han er efterhånden blevet den naturlige leder og det er han da også vant til, eftersom han har det meste af ansvaret derhjemme.
Cole er en alvorlig ung dreng, der har set lidt for meget af verdens dårligdom allerede. Han føler et stort ansvar for de mennesker han holder af, specielt sine søstre. Han har svært ved at snakke om de ting der gør ondt, men holder det hele inde indtil det eksploderer.
MAGISKE TRÆK
Cole kan ikke udføre patronus besværgelsen, men hvis han kunne, ville han nok bruge et minde om sine søstre og formen på patronusen ville være en ræv. I drømmespejlet ville han se sin familie og gården i fuld flor, uden det sædvanlige rod og dårligdom. Et glansbillede af virkeligheden, men dog det han drømmer om. Han ville ønske at hans forældre stod bedre økonomisk. Overfor en dementor ville han huske sin mors værste episoder, når han knapt nok kunne tale med hende. En boggart ville vise ham gården hans familie ejer. Det er det sted, der skræmmer ham allermest.
Cole har ingen dybe hemmeligheder, men der er mange ting han ikke fortæller til alle og enhver. Amortentia ville lugte af vådt gren, jord og bacon for ham.
Baggrund
FAMILIE
Felicity Williams Fawn, 38 år, hjemmegående, halvblods.
Ramiro Alvarez, 55 år, arbejder på gården, muggler.
Rose Alvarez Fawn, 15 år, Hogwartselev, halvblods.
Sophie Alvarez Fawn, 13 år, Hogwartselev, halvblods.
BOPÆL En faldefærdig gård på landet i Nordengland.
HUSALF Haha. Nej.
HISTORIE
Cole kan ikke huske de første par år af sit liv, men de foregik mest sådan her. Efter hans mor havde født ham fik hun en depression og glemte at tage ham op når han græd. Allerede fra han var helt lille, fik han alt for meget ansvar. Da han havde lært at gå og gøre ting, blev han sat til at hjælpe og da han var fem år, havde han lært at lægge et tæppe over sin mor når hun var faldet i søvn efter en lang dag.
Felicity kom egentlig fra en pæn magikerfamilie, men hun mødte en spændende, anderledes muggler som hun blev forelsket i. De fik lån i banken og købte en gård sammen og i et forsøg på at få forholdet til at fungere, isolerede Felicity sig fra sin tidligere familie som var imod ægteskabet.
Skæbnen var dog imod de nygifte og det viste sig, at den gård de havde købt var fyldt med svamp og aldrig kunne sælges igen for samme pris. Felicity og Ramiro rykkede ind i det eneste hus der var sundt at leve i og forsøgte at få det til at fungere, men den dårlige økonomi gjorde at de sank længere og længere ned i en negativ sump.
Da Cole kom til verden, var det et under at moren overhovedet kunne gennemføre fødslen, men det gjorde hun altså og han levede da også så længe, at han begyndte at vise tegn på magi. Samtidig skulle han dog hjælpe til på gården og selvom hans mor kunne magi, hjalp hun sjældent til på grund af hendes svage psyke. Derfor blev det meste udført manuelt af ham og hans fader. Ramiro var ikke usympatisk, men den hårde skæbne havde gjort ham kold og han behandlede ikke sin søn kærligt. De to mænd puklede hver dag for at få gården til at køre, men det var svært da den ikke var særlig indbringende på nogen måde.
Det var derfor en lettelse da Cole fik sit Hogwartsbrev, men dog ikke kun en positiv oplevelse. Han havde svært ved at Felicitys familie havde glemt dem og aldrig kommet dem til hjælp. Derfor var han en smule bitter da han startede, men da han mødte sine kollegiekammerater, følte han sig lidt bedre tilpas. Han havde dog aldrig den store fantastiske oplevelse over at starte på skolen.
Studierne havde han nemt ved, men de fleste ting kedede ham. Derfor endte han med at blive god til et par enkelte fag, primært dem der er mere praktisk anlagt. Han brillerede i FMMK, Botanik, Magiske Dyr og Besværgelser. Flyvning var han også fin til, men sport interesserer ham ikke, så det har han ikke gået videre med.
Cole bruger det meste af sin tid på Hogwarts på sine venner og på at skrive. Han er nemlig rigtig interesseret i lige præcis dette og drømmer om en dag at skrive for Profettidende.
Andet
CBOX-NAVN Gwen.
ALDER 80
HAR DU LÆST INTRODUKTION & REGLER Ja.
Velkommen
Velkommen til Theblessedchildren, et rollespil sat i året 2027 i den magiske verden og centreret omkring den magiske verden på de britiske øer. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten?
Nyheder
Socialt
På BC bruger vi primært c-boxen til hverdagskommunikation. Der er vejledning til at oprette en bruger og boxens øvrige funktioner, hvis du trykker 'hjælp'.
Derudover har vi en discord, der både bliver brugt til at highlighte plots og nyheder. Det er også her, vi afholder virtuelle træf, hverdagssnakkehygge og øvrige begivenheder.
Admins
Tak til
Tusind tak til taut for kodning af boardet og til Beedle og Gwen for alt det hårde arbejde, der har banet vejen hertil.