En samtale

[Briony N. Baines]

Neville Longbottom

Det havde ikke ligefrem overrasket hende at Professor Longbottom ville tale med hende, efter hvad der var sket med Brianna. Hun havde selv brug for at tale om det, men manglen på hendes eneste veninde gjorde det svært. Hun var dog langt fra sikker på, at botanik professoren var den rette at tale med. Hun var bange for hvad der ville ske med Edward hvis hun fortalte sandheden, ikke bare om den episode, men om alt andet. Han havde vundet over hende så mange gange, at hendes rygrad efterhånden var lavet af det svageste materiale. Han havde sørget for at skabe en tilværelse for hende hvor den eneste hun havde var ham og tanken om at være alene, var værre end at være loyal overfor Edward.
Hun kunne dog ikke slippe udenom samtalen og havde derfor bevæget sig med tunge skridt hen til drivhuset og gik indenfor med en stilfærdig mine. Måske Professor Longbottom ville lade hende slippe med et par spørgsmål.

[Neville Longbottom]

Det var ikke Nevilles favoritaktivitet at skulle tale med elever, der havde brudt reglerne, men han havde til gengæld en ganske særlig svaghed for dem, der virkede som om de havde det rigtig godt gammeldags dårligt i skolen. Briony Nott passede under begge faner, men da han åbnede døren til sit kontor for hende var hans fokus mest på det sidste. Han bad hende sidde i den ene af de to komfortable stole ved siden af det lille ildsted i hvad der var et ganske behageligt lille udhus. Selv satte han sig i den anden stol, før han sagde noget.

"Så, Briony," lagde han ud. "Du klarer dig ikke særlig godt i skolen for tiden." Han rynkede panden lidt. "Det startede før hele denne her forfærdelige episode, men jeg kan ikke lade være med at tænke på, om det hele hænger sammen på en eller anden måde?"

[Briony N. Baines]

Briony følte sig for det meste godt tilpas i selskab med Professor Longbottom, han var ikke en af de lærere som fik hende til at føle sig utilpas. Det var dog anderledes nu, efter hun havde sat sig i den bløde stol og han stillede hende et så direkte spørgsmål.
"Klarer jeg mig ikke så godt?" Spurgte hun nervøst. Hun havde slet ikke haft fokus på sine studier på det sidste, så lidt, at hun nærmest ikke havde styr på hvordan hun klarede sig.
"Nej hvad? Hænger sammen? Hvad mener du?" Briony så en smule skræmt på ham, vidste han mere end hun var klar over? Det kunne da ikke være muligt.

[Neville Longbottom]

Hun virkede som om hun kunne knække i stykker hver øjeblik det skulle være og Neville havde intet ønske om at knække hende. Til gengæld havde han en stærk interesse i at komme til bunds i sagen.

"Du og Brianna Atkins begynder begge to at klare jer dårligere i skolen, få uger efter bliver du og din bror, som er forlovet med Atkins, de eneste vidner til det vi lige nu behandler som et tragisk uheld. Kan du forklare mig hvad der foregår, Briony, for jeg ved ikke hvad jeg skal tro lige nu?"

[Briony N. Baines]

Det gik langsomt op for hende, at han ikke blot mistænkede Edward men også hende og det gjorde hende kun mere nervøs. Hun kunne ikke få sig selv til at sige hvad der var sket, tanken om hvad han ville tænke om hende fik hende til at skamme sig voldsomt. Følelsen gjorde hende helt tavs og bleg. Det tog hende et øjeblik at svare.
"Det var et uheld." Sagde hun med en skrøbelig stemme og lignede mest af alt en, der forsøgte at overbevise sig selv.
"Han elsker Brianna meget højt, mere end mig måske og det har været meget svært for ham, specielt fordi jeg også har været en dårlig søster."

[Neville Longbottom]

Nevilles bryn trak sig tæt sammen over svaret, der bare ikke var nok. Han kunne med lethed høre, at hun var presset, men nogen gange måtte man presse mere til, for at lande et bedre sted. Alt godt var ikke let. Det vidste han alt om.

"Det forklarer ikke hvorfor I begge gik fra moderate elever til begge at stå til at dumpe samtlige U.G.L.'er, Briony," insisterede han bekymret. "Noget skete før den fjerde maj. Hvad?"

[Briony N. Baines]

Briony havde efterhånden svært ved at klare presset, en af problemerne ved at have en svag rygrad.
"Min bror ruskede mig en smule i foråret, men det var ingenting. Det var fordi jeg var en dårlig søster." Sagde hun og smilede undskyldende, som om Longbottom var indforstået med den narrative Edward havde spundet.
"Og så kom jeg til at sige det til Brianna og hun tog det ikke så godt, hun ville slå op med Edward og det var han ikke så glad for så han prøvede at få hende tilbage igen, som sagt elsker han hende meget højt."

[Neville Longbottom]

Nevilles bryn røg op over den ærlighed, der pludselig væltede ud. Han tog en dyb indånding og forsøgte at finde roen til at spørge om det næste, selvom det ikke var let.

"Briony. Er din bror voldelig overfor jer?"

[Briony N. Baines]

Briony så lettere overrasket på ham over hans spørgsmål, hun var så spundet ind i Edwards spind, at spørgsmålet virkede besynderligt.
"Altså han ruskede mig bare, det var fordi jeg havde opført mig dumt." Sagde hun og smilede lidt. Han havde jo tilgivet hende nu, efter hun havde gået med til at han kunne øve legimens på hende. Det havde hun dog ikke tænkt sig at fortælle Longbottom.

[Neville Longbottom]

Neville sank en klump og klarede halsen. "Hvorfor siger du det, Briony? Hvad havde du gjort, som du mener du fortjente at blive rusket for?"

Hans bryn trak sig tæt sammen.

[Briony N. Baines]

Briony løftede øjenbrynene en anelse, da han spurgte nærmere ind til det. Hun forstod egentlig ikke hvorfor han ikke syntes det var logisk. I hendes verden gav det mening, måske var noget forkert ved dette?
"Jeg kastede en Confundus besværgelse på ham, fordi jeg forsøgte at gemme mig for ham." Sagde hun lettere flovt og lagde armene rundt om sig selv.

[Neville Longbottom]

Nevilles bekymrede mine forsvandt på ingen måde. Der var noget helt galt mellem de to søskende og selvom det næppe var første gang en ældre søskende dominerede den yngre - og da slet ikke blandt fuldblodsfanatikerne, så kunne han ikke undslå sig at bore i det.

"Sker det ofte, at du forsøger at gemme dig for din bror eller at han er fysisk med dig?"

[Briony N. Baines]

"Nej, det sker ikke så tit. Kun engang imellem, når jeg gør noget han ikke er glad for. Jeg var blevet kæreste med Hector Flint, som du sikkert kender. Han er ikke ligefrem noget en bror ønsker for sin søster." Sagde hun og forsøgte at smile en anelse. Hun overvejede om Neville vidste at han var varulv, det gjorde han måske nok, men hun turde ikke gå ud fra det.

[Neville Longbottom]

Neville klemte øjnene en smule sammen, men kunne ikke for alvor afgøre noget ud fra det Briony sagde. Mere end det, så fornemmede han formålsløsheden i at blive ved med at udspørge hende.

"Briony. Du bør ikke acceptere, at han behandler dig sådan," sagde han derfor simpelt, for nu. "Du kan træffe dine egne beslutninger og han har ingen ret til at ruske dig."

[Briony N. Baines]

Briony så lettere fortvivlet på Professor Longbottom. Problemet var jo, at hun havde prøvet det, altså at modsætte sig. Intet havde lykkedes for hende indtil videre.
"Nej, men jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, for han er overalt hvor jeg er. Jeg kan ikke bare sådan, lade som om han ikke eksisterer." Sagde hun og begyndte at blive bange. Hun kunne pludselig mærke noget hun havde undertrykt i lang tid og egentlig foretrak hun ikke at kunne mærke den skræk der nu kom frem i hende. Hun var bange for både at miste Edward og være sammen med ham.