Holdkammerater

[Lily Luna Potter]

@nille3

2. maj 2025

En smule forpustet rettede Lily på hestehalen og strakte ud i skuldrene. Hun syntes selv, hun var begyndt at få et ret godt tag på mugglersporten. Eller.. Så godt, som man nu kunne forvente efter kun at have spillet det to gange. 

"Jeg tror ikke, vi har hilst på hinanden," konstaterede hun, som hun fangede et fremmed blik, og smilede skævt til en yngre slange kun et par meter derfra. "Lily." 

[Deleted]

Keith var igang med at binde hans snørebånd, der lige var gået op, og velvidende om hvor farligt det eventuelt kunne blive med al den løben rundt, skyndte han sig at gøre noget ved det. Dog stoppede han op i det en stemme henvendte sig til ham. Han kiggede op og så hen imod sin holdkammerat - Han vidste lidt om hende, men hvordan kunne man undgå ikke at kende en berømt Troldmands datter? Så udover at hun var en Potter, vidste han ikke så meget om hende igen.

Han skyndte sig at få bundet sine snørebånd, inden han rejste sig op og sendte hende et venligt smil. "Keith McGallach." Han gik hen imod hende. "Hyggeligt at møde dig." Han rakte sin hånd frem som en hilsen.

[Lily Luna Potter]

"McGallach," gentog hun med et lille smil og trykkede hans hånd. Som quidditchspiller var det bare blevet en vane at tiltale holdkammerater ved efternavn. Det gjorde bare tingene lettere.

Lily nikkede mod bolden. "Har du prøvet at spille før?"

[Deleted]

Eftersom hun kaldte ham ved hans efternavn valgte han at gøre det samme - selvom hun egentlig ikke selv havde fortalt ham det, så var det nok noget alle vidste. "Potter." Det blev sagt med et skævt og nogenlunde kækt smil.

"Nej, faktisk ikke, men jeg føler mig okay god til det. Selvfølgelig skal jeg øve mig lidt mere." Han rullede med skuldrene. "Har du?"

[Lily Luna Potter]

Et lille tic-lignende træk viste sig ved hendes højre øjenkrog. Hun havde altid hadet at blive kaldt Potter, men hun vidste også efterhånden bedre end at modarbejde det. Derfor smilede hun bare i stedet.

"Aldrig." Selvom hendes far var opvokset blandt mugglere, havde han aldrig været den store fodboldhelt. "Men hvis de skruer lidt op for tempoet, kunne det godt blive meget interessant."

[Deleted]

Keith bemærkede ikke det lille tic ved Lily's ene øje, og smilede bare fortsat til hende. Han tænkte ikke rigtigt over, at hun kun havde præsenteret sig selv som Lily. For ham virkede det bare fair at når hun kaldte ham McGallach, så kaldte han hende Potter.

"Du er ikke bange for ikke at kunne følge med?" Det var han selv, og han skammede sig ikke rigtigt over det, Han var ikke den bedste til fodbold, men han var skam heller ikke den dårligste.

[Lily Luna Potter]

Lily kunne ikke lade være at grine. "Jeg har spillet Quidditch, siden jeg kunne gå," gav hun som eneste svar. Hvilket i hendes optik også var nok. Sammenlignet med den magiske sport, virkede fodbold som vand.

"Er du?"

[Deleted]

Keith havde en overbevisning om at Quidditch og fodbold ikke var helt det samme, udover på nogle områder, men da han ikke selv spillede Quidditch vidste han ikke så meget om det. Derfor nikkede han bare til det hun sagde med et smil. Det gav ingen mening, hvis han begyndte at argumentere imod det, når han ikke selv var helt sikker.

"Ork ja!" Han skammede sig tydeligvis ikke over at indrømme det. "De fleste på holdet virker ret erfarne, så jeg føler mig vel lidt bagud."

[Lily Luna Potter]

Lily kunne ikke lade være at grine over hans udbrud. Det var kun godt at kunne tage livet med en portion selvironi, selvom det ikke altid var hendes styrke.

"Det tror jeg ikke, du skal tænke for meget over," forsikrede hun ham med en viften med hånden. "Der er lige så mange magikere som mugglerfødte her, og selv nogle af dem med mugglerforældre har ikke spillet før, så vidt jeg har forstået."

Hun smilede skævt til ham. "Så der er vist ingen grund til at være nervøs."

[Deleted]

Lily's respons på hans udbrud lettede ham lidt, det måtte han indrømme. Hun virkede som en sød pige - en han sagtens kunne blive venner med. Medmindre hun blev træt af ham. Det var der ret stor risiko for at hun ville blive, desværre.
"Du har ret." Indrømmede han med et skævt smil. "Desuden gør øvelse mester - er det ikke hvad man normalt siger? Eller er det 'mestre igennem øvelse'?" Keith's barndom havde været så langt væk fra Mugglernes indflydelse, på grund af hans morfars had imod dem, derfor kendte Keith ikke så meget til den verden.

[Lily Luna Potter]

Lily nikkede og sturede ham nærmere. Han var ganske charmerende med det skæve smil. "Jeg tror, det er den første," svarede hun med et smil og lagde hånden mod hoften.

"Du har ikke megen mugglerindflydelse hjemmefra, vel?" spurgte hun nysgerrigt. Selvom hendes far da havde sine vaner, var det hele blevet et miskmask for hende af store dele magi med de små strejf fra mugglernes verden.

[Deleted]

Keith rystede langsomt på hovedet til hendes spørgsmål. "Nej, min morfar var ikke så glad for mugglers, og mine forældre har heller ikke haft så meget med den verden at gøre, selvom de er mere åbne overfor det end ham." Han ville elske at opleve bare én dag i Mugglernes verden, men det ville ikke komme til at ske.

"Jeg vil ellers gerne lære mere om den verden.." Indrømmede han, stadigvæk med det skæve smil om læberne.

[Lily Luna Potter]

Lily nikkede langsomt. Med hendes baggrund var det ikke rigtigt en mulighed at blive blodsfanatiker, men hun vidste også bedre end at dømme ham for forældrenes og bedsteforældrenes valg.

"Så er det her nok det helt rigtige sted at starte," svarede hun med et skævt smil. Mugglerstudier havde en tendens til at gøre det en lille smule mere karikeret.

[Deleted]

En del af Keith havde lyst til at spørge ind til hendes berømte far, men han valgte at lade være. Siden de ikke kendte hinanden så godt ville han ikke gøre det - blandt andet også fordi han gerne ville snakke mere med hende. Hun var en sød pige.

"Det er det." Han nikkede lidt. Hvis hans morfar vidste at han udøvede en mugglersport vankede der, men heldigvis var morfarens konstante kontakten ikke længere en del af hverdagen. "En dag håber jeg på, at kunne besøge en af de store byer og lære mere om dem."

[Lily Luna Potter]

Nu de var færdige løsnede Lily staven fra holderen på skinnebenet. Et enkelt vip med den og det røde hår faldt igen løst ned omkring hendes skuldre. Hun trak fingrene igennem det og smilede mildt til ham.

"Der er jo heldigvis en del af dem," konstaterede hun og gjorde et nik mod de andre, der var begyndt at gå tilbage mod slottet, før hun selv fulgte efter i forventning om, at han også var med. "Hvor i Skotland er du fra da?" Det var ret nemt at høre, at han i hvert fald var skotte.